Alyson Vivian Niehans, Journalist
Første gang jeg cyklede i regnvejr, græd jeg næsten. Første gang tog jeg det forkerte tog, græd jeg rent faktisk. At fare vild i et fremmed land er en af de mest skræmmende oplevelser jeg nogensinde har haft, hvilket lyder dumt, men det er sandheden. Hvad folk ikke indser er, at så snart du farer vild i et fremmed land, er du klar over hvor alene du er, og du ikke har nogen idè om hvor dælen er du. At farer vild er en hyppig forekomst for mig, og det sker mindst to gange om måneden. Nogle gange er det forholdsvis let at komme tilbage på rette spor, men andre gange, er jeg endt op halvanden time fra hvor jeg skulle være i en by, som jeg ikke engang vidste eksisterede.
Offentlig transport her har været en stor justering for mig, fordi det er helt anderledes, end hvad jeg er vant til i USA. I USA, er offentlige busser forbeholdt mennesker, som ikke har råd til en bil eller studerende, som går direkte fra skole til fritidsjob, der finansierer den bil, de er ved at købe, så de ikke behøver at tage bussen længere. Togene findes ikke I størstedelen af landet og ni ud af ti gange, tager de toge, der er, på naturskønne ruter gennem skove i et forsøg på at genskabe jernbaneturene, som var der i gamle dage. Staten, jeg bor i, som er Wisconsin, har to toge, et turist tog nord på, og de andre toge går fra den sydlige ende af Wisconsin til Chicago i Illinois. Før jeg kom til Danmark, havde jeg taget tog måske tre gange i mit liv. Metroen kaldes Subway, og eksisterer kun i de store byer, hvor trafikken er et absolut mareridt. Manglen på offentlig transport går op med den overflod af biler, der er. Alle har mindst èn bil, medmindre du bor i en storby, hvor du kan gå hen til stederne. Jeg savner min bil meget, og der har været dage, hvor jeg spekulerer på, hvorfor folk her ikke kører steder oftere. Dagene, hvor jeg har tænkt det, var også dage, hvor jeg farede vild, mens jeg brugte offentlig transport og var frustreret, fordi jeg ikke kunne finde ud af at bruge rejseplanen.
Skolesystemerne er verdener fra hinanden, der er både gode og dårlige forskelle. I USA, har vi test alle ugens dage, nogle dage I flere fag. Hvis du har besluttet dig for at tage et fremmedsprog, skal du være parat til at have tre prøver om ugen, hvis ikke mere. Der er dage, hvor du har test i fem ud af dine syv fag. Her er der ikke så mange test. Jeg tror, der har været højst fem prøver siden jeg kom her til. I stedet er der meget mere fokus på projekter og gruppearbejde, end hvor godt man kan klare sig i en skriftlig prøve.
Forholdet mellem lærer og elev er også meget anderledes. Hvis en elev i USA skulle kalde en lærer ved deres fornavn, ville eleven blive betragtet som respektløs og komme i problemer. Her er det åbenbart ikke tilfældet. Jeg tvivler på, at de studerende her kan huske deres lærers efternavn. Klassens dynamik er også meget anderledes end i en high school i USA. Børnene er meget mere mundtligt aktive her, og er mere villige til at deltage i klassen. Lærere spørger ofte eleverne, om der er noget, de kan forbedre for at få et bedre klima i klassen.
Computere er også en stor del af skolegangen her, hvilket ikke er kommet til det amerikanske skolesystem så meget endnu. Fra mit synspunkt, er dette både en velsignelse og en forbandelse. Teknologi gør det muligt for de studerende at tage bedre noter og til at have agang til store programmer og ressourcer. Men det er utrolig fristende at være på facebook eller at komme til at shoppe online i timerne i stedet for at lytte til lektionen. Det er en risiko, som Danmark tilsyneladende har valgt at tage, og de forventer, at de studerende har selvdisciplin nok til at være opmærksom i klassen. Hvis det samme system skulle gennemføres i min skole tilbage i USA, kan jeg garantere, at børn ville lære noget.
Forholdet mellem lærer og elev er også meget anderledes. Hvis en elev i USA skulle kalde en lærer ved deres fornavn, ville eleven blive betragtet som respektløs og komme i problemer. Her er det åbenbart ikke tilfældet. Jeg tvivler på, at de studerende her kan huske deres lærers efternavn. Klassens dynamik er også meget anderledes end i en high school i USA. Børnene er meget mere mundtligt aktive her, og er mere villige til at deltage i klassen. Lærere spørger ofte eleverne, om der er noget, de kan forbedre for at få et bedre klima i klassen.
Computere er også en stor del af skolegangen her, hvilket ikke er kommet til det amerikanske skolesystem så meget endnu. Fra mit synspunkt, er dette både en velsignelse og en forbandelse. Teknologi gør det muligt for de studerende at tage bedre noter og til at have agang til store programmer og ressourcer. Men det er utrolig fristende at være på facebook eller at komme til at shoppe online i timerne i stedet for at lytte til lektionen. Det er en risiko, som Danmark tilsyneladende har valgt at tage, og de forventer, at de studerende har selvdisciplin nok til at være opmærksom i klassen. Hvis det samme system skulle gennemføres i min skole tilbage i USA, kan jeg garantere, at børn ville lære noget.
Teenagere her får et latterligt beløb af frihed, og det er ærlig talt lidt skræmmende til tider. Den første uge jeg var her, var jeg to fester, hvor berusede danske teenagere tog toget med flasker med forskelligt alkohol, og de har intet tidspunkt, de skal være hjemme. For at sætte dette i perspektiv, kommer jeg fra et land, der ikke tillader nogen under 21 at drikke, en by der har et midnatsudgangsforbud for børn under 18 år og forældre, der forventer, at deres børn er hjemme senest 23:30 i weekenden, og 21:30 i hverdagene. Samlet set er teenagere her behandlet mere som voksne end børn, og omvendt i USA. Dette har krævet en masse tilpasning fra min side, og der er en del af mig, der sætter spørgsmålstegn ved danske forældre, hver gang jeg ser en 7-årig alene på bussen.
Danmark er et dejligt lille land, og jeg er meget heldig at være her som udvekslingsstudent. Traditionerne, sprog og mennesker gør et land til, hvad det er, og det har været fantastisk at prøve at opdage så meget som muligt om de ting, som er unikke for Danmark. De kulturelle forskelle mellem USA og Danmark er det, som har fået det her til at blive ved med at være spændende, og jeg ville ikke bytte det for noget. Mens der er dage, hvor jeg savner den bekvemmelighed en bil kan give, eller komforten ved at leve et sted, hvor jeg kan faktisk taler sproget, har der aldrig været en dag, hvor jeg satte spørgsmålstegn ved at være her i Danmark.
Danmark er et dejligt lille land, og jeg er meget heldig at være her som udvekslingsstudent. Traditionerne, sprog og mennesker gør et land til, hvad det er, og det har været fantastisk at prøve at opdage så meget som muligt om de ting, som er unikke for Danmark. De kulturelle forskelle mellem USA og Danmark er det, som har fået det her til at blive ved med at være spændende, og jeg ville ikke bytte det for noget. Mens der er dage, hvor jeg savner den bekvemmelighed en bil kan give, eller komforten ved at leve et sted, hvor jeg kan faktisk taler sproget, har der aldrig været en dag, hvor jeg satte spørgsmålstegn ved at være her i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar