Københavns nye stormoske bygger bro mellem kulturer

På trods af en uheldige udtalelser fra stormoskeens talsmand og tvivlsom finansiering, er den nye stormoske kærkommen af Københavns muslimer og danskere.

Sofie Bentzon-Tilia, Journalist

Foto af Thomas Lekfeldt

Et af Nørrebros forfaldne industrikvarterer, hvor kasseformede bygninger, omkransende trådhegn og løssluppent ukrudt hersker, danner rammerne for beliggenheden af Københavns nye stormoske. Moskeen står med sine hvidpudsede og rene murer i stærk kontrast til dens grumsede og tilsyneladende gudsforladte omgivelser. 20 meter over jorden tårner den stumme minaret sig op, og den karakteristiske fuldmåne i toppen slår en smal flænge i den lysegrå himmel.

”Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for os, at have en moske, der fungerer som et samlingspunkt for muslimerne. Det styrker det muslimske fællesskab” siger en af moskeens receptionister med blanke øjne. Tidligere har muslimer været henvist til at dyrke deres religion i små bedesteder rundt omkring i byen. Nu valfarter muslimer fra alle afkroge af København til fredagsbøn og andre aktiviteter i moskeen. Det samme gør turister, danske skoleklasser og andre interesserede.

Traditionelt består bæredygtighed af en økonomisk, økologisk og social søjle. Men på grund af globaliseringens opblomstring har gjort det klart, at en fælles fremtid for alle mennesker vil gå hen og blive en realitet. Dette fastslog Brundtlands-rapporten i 1987. Siden da har der i stigende grad været argumentation for, at der i definitionen af bæredygtighed mangler en dimension: nemlig den kulturelle.

Kulturen danner grundlag for menneskelig interaktion, da kulturen giver individet essentielle færdigheder og værktøjer til at begå sig i livet. Det er kulturen, der gør det muligt for den enkelte verdensborger at deltage i samfundet, og påvirke dets udvikling. Kultur tilfører nemlig individet viden, kvalitet, engagement, kunst og åndelig vækst. 

Og alt dette tilfører Københavns stormoske, officielt Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, til såvel danskere som muslimer. Moskeen og det sammenhørende kulturcenter fungerer som et socialt mødested, hvor formålet ikke blot er at give rum til åndelig udfoldelse, men også at styrke integrationen, og skabe tillid til det danske civilsamfund. Dette gøres blandt andet via konferencer, lektiecenter samt løbende projekter i moskeen og i kulturcentret.

Hvor gudsdyrkelsen og den muslimske kultur før udførtes bag mere tillukkede facader, skaber moskeen en mulighed for beskuelse og forståelse for en religion, der tilhører en stor del af den danske befolkning. Dette ikke kun for etniske danskere som jeg selv, men også for 2.generationsindvandrere, hvis kontakt med deres muslimske baggrund tidligere begrænsede sig til hjemmet og familiebesøg i udlandet.

”Der er opstået et hul mellem to generationer. Mine børn føler sig som danskere, og de udplukker værdier fra både den marokkanske og den danske kultur. Jeg føler mig som marokkaner, men har i højere grad fået forståelse for det danske samfund, efter at moskeen kom. I moskeen kan mine børn se det smukke ved islam, og på samme tid har de et rum, hvor de udforske og diskutere med andre muslimer. Her får de også hjælp til at rumme begge kulturer” udtaler receptionisten.

Det var en speciel oplevelse at se og føle en religion, der i hverdagen er så tæt på, men alligevel forekommer fjern, forvrænget og filtreret. De tykke røde tæpper under strømperne, de forgyldte 99 navne for Allah i den store kuppel i bedesalen og den mildest talt corny prismelysekrone, var en kulturindsprøjtning, der bestemt har gjort indtryk. Alt lige fra de håndmalede ornamenter til kaffemaskinen i receptionen, blev finansieret af Qatar.

Oliestaten Qatar donerede 150 millioner kroner til opførelsen af moskeen. Dette er selvfølgelig uheldigt, da Qatar siges at have forbindelse til Muslimske Broderskab. Derudover udtalte moskeens talsmand, at homoseksualitet var forkert, og kunne betragtes som en sygdom. Dette resulterede i et ringe fremmøde fra det officielle Danmarks side. På trods af dette, blomstrer det kulturelle liv i dag i moskeen. Det er bestemt værd at tage et smut til Rovsingsgade, og man skal ikke bekymre sig om, hvor vidt man er velkommen eller ej. Man kan kun håbe, at det primære mål vil være at bygge bro mellem det danske og det muslimske samfund.