Julius på afveje

Julenovelle

Camilla Traberg, Journalist

På loftet sidder nissen med sin julegrød. Sådan tilbragte den gamle julenisse Julius hver jul i hvad der føltes som 200 år, og det var også tilfældet, for julenissen Julius var nemlig 200 år gammel og havde boet i alle de år på samme loft i det samme stråtækte hus i den samme by på Sjælland.  Dette havde egentlig aldrig generet den gamle nisse, før en eftermiddag i december 2014. Han sad og kiggede ud ad vinduet og havde taget den første skefuld risengrød, da han til sin store overraskelse opdagede at den grød han spiste, slet ikke var risengrød. Den smagte ikke så fed og cremet som han plejer at få den, men derimod tynd, og smagte i det hele taget slet ikke af ris. Den smagte egentlig mere af perlebyg med soyamælk end risengrød. Det var noget som kunne få Julenissen Julius’ vand til at koge over. Hvis der var en ting som han krævede i livet, så var det at hans julegrød var helt i orden. Lige inden han skulle til at smide grøden fra sig, fornemmede han et lys ude fra gårdspladsen. Julius så at det var husets frue, Betina der kom hjem. Hun trådte ud af bilen med favnen fuld af poser og pakker. Aldrig havde Julius set så mange julegaver i sine 200 lange år. Julius kom i tanke om hvor meget julen har ændret sig i de 200 år han havde boet på gården. Han tænkte tilbage på dengang julen ikke handlede om gaver, men om glæden i at være samlet med familien. Han tænkte på de forrige familier der havde boet i huset hvor det hele var så enkelt. De havde selv fældet et sødt lille juletræ, og havde pyntet det helt fint og simpelt. De gik ikke op i julemaden, men julefreden. Julius savnede den tid. Efterhånden handlede julen ikke om andet end gaver og andre materielle ting. Dér besluttede Julius sig for at gøre noget som han kun havde gjort meget få gange de sidste 200 år. Han ville flygte fra det eneste hjem han kendte, da det var på tide at finde et nyt sted at bo, måske så julen anderledes ud hos andre familier,  så han sprang ud fra vinduet og landede med hovedet ned i en stor bunke sne – hvilket var til hans held, for andet havde gjort ondt. Han rejste sig op og løb ud fra gårdspladsen inden nogen nåede at få øje på ham.

Julius gik og gik i det der føltes som mange timer, selvom han i virkeligheden kun var nået få hundrede meter ud fra gården. Den gamle julenisse var ikke vant til at gå meget, så han blev hurtigt udmattet og havde brug for at ligge sig ned. Han lukkede øjnene og drømte sig væk, tilbage til hans allerførste jul, dengang hans familie stadig boede på gården. Han kunne næsten smage den varme risengrød og dufte den kraftige kanel på toppen. Det næste øjeblik vågnede Julius med et sæt. Han sad på toppen af en kæmpe lastbil midt ude på en stor vej hvor der var hundredevis af andre biler. Julius kunne ikke forstå eller huske hvordan han var havnet der, men tænkte at det nok var den hurtigste og bedste måde at komme rundt på. Mørket var ved at tage til og stjernerne kom frem på himlen. Julius lå og talte de mange stjerner som han engang havde fået at vide var der hvor julemandens magi kom fra. Med et pludseligt ryk, stoppede bilen og Julius så at han var kommet til en storby. Han havde kun læst om sådan nogle byer i bøger, og troede faktisk ikke rigtig på dem. Han hoppede ned fra lastbilen og så sig omkring, men gemte sig hurtigt under bilen igen, da han var ved at blive trådt ned af et par spidse hæle. Han kiggede op og så hundredevis af mennesker løbe forbi ham. Han var ved at blive trådt ned op til flere gange, og begyndte at blive bange. Pludselig kom en hund imod ham der prøvede at spise ham med hud og hår. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, så han løb og løb alt hvad han kunne og endte forpustet i en kold og mørk blindgyde. Han brød sig ikke om storbyen. Han ville hjem. Hjem til varmen, hjem til sin perlebyg-grød. Det kan godt være at julen ikke er som han bedst kan lide den, men det betyder ikke at den ikke er god. Den er præcis som den skal være. Og med ét, vågnede Julius op i den samme snebunke som han var faldet i søvn i, uden for gården.

Det var heldigvis bare en drøm. Julius kunne vende hjem.