Rektorers kamp mod regeringen

Regeringens nye udspil omhandlende den nye gymnasiereform er for svagt. Rektorer landet over er uenige om, hvorvidt unge fremover skal leve op til et karakterkrav for at komme ind på gymnasiet.

Chefredaktørerne

Regeringens nye udspil omhandlende den nye gymnasiereform er for svagt. Rektorer landet over er uenige om, hvorvidt unge fremover skal leve op til et karakterkrav for at komme ind på gymnasiet.

Først var det folkeskolen, nu er det gymnasiet, der står for skud. Regeringens ønske om, at indføre et adgangskrav på karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik, falder ikke i god jord hos gymnasiernes rektorer. De er nemlig af den overbevisning, at de kommende elever på de gymnasiale uddannelser, skal have et højere fagligt niveau, da de af erfaring, mener at 02 er utilstrækkeligt. De opfodre derimod regeringen til, at hæve adgangskravet til enten 4 eller 7 i dansk og matematik. Hvis en ændring i form af et adgangskrav endelig skulle ske, er 02 for lavt. 02 er en karakter der indikerer, at den gældende præstation og faglighed er under middel og dermed ikke er kompatibelt med gymnasiet. Dansk og matematik er fag, elever har beskæftiget sig med siden 0. klasse og er de mest basale og grundlæggende fag. Derfor er det central, at disse fag beherskes. Undersøgelser fra undervisningsministeriet viser beregninger over hvor stor en andel, af de elever der begyndte på en gymnasial uddannelse i 2012, der ikke ville kunne komme ind, hvis adgangskravet var henholdsvis 02, 4 eller 7. Undersøgelsen viste, at 2 procent af de unge ikke ville kunne leve op til adgangskravet 02. Derimod ville et adgangskrav på 4 betyde, at 10 procent af de danske unge ikke har mulighed for at honorere kravet. Hvis adgangskravet lå på karakteren 7, ville hele 44 procent ikke få adgang til gymnasiet. Der findes langt fra opbakning til, at fastsætte karakteren til 02, blandt de rektorer der ønsker et adgangskrav. Knap tre ud af fire rektorer er alle enige om, at karakteren 02 er for lav, da den i princippet ligger lavere end den nuværende grænse, for hvad UU-vejledere vil erklære som værende studieparat. Der er dog splittede meninger med hensyn til, om kravet så skal hedde 4 eller 7. 

Denne mening deler rektor fra Nærum Gymnasium, Niels Højlund Pedersen, som udtaler sig således: 

"Hvis man laver et karakterkrav på 02, så er det helt til grin! Det sender et forkert signal, for man kan ikke klare sig i gymnasiet med 02... Under alle omstændigheder, lige meget hvilket krav man laver, så skulle der være en eller anden form for dispensation." 

Alt i alt mener Niels Højlund Pedersen, at nuværende systemet fungerer optimalt. Denne mening deler DeBut. Hvorfor ændre et velfungerende koncept? 

Anders Kloppenborg, der er rektor for Birkerød Gymnasium, er derimod fortaler for at sætte karakterkravet til 7.

»Det giver ingen mening at operere med adgangskrav på 02 og 4. Det er det samme som at devaluere gymnasieuddannelsen. 4 gives for den jævne præstation, hvor man i mindre grad opfylder fagets mål og har adskillige væsentlige mangler. Hvordan kan man blive taget seriøst som et bogligt og studieforberedende uddannelsessted, hvis de elever, man slipper ind, behersker fagene så dårligt?« siger Anders Kloppenborg.

Set med andre øjne, ville et adgangskrav på 4 give mulighed for at sortere dem fra, som ikke ville kunne gennemfører gymnasiet, med et snit der kan bruges videre hen og samtidigt give nogle af de fagligt umotiverede en chance. Her på redaktionen menes der, at karakteren 7 er at sætte baren for højt, da hele 44 procent som sagt ikke ville honorere kravet. Selv hvis et adgangskrav på 4 bliver vedtaget, vil det dog være optimalt at bibeholde optagelsesprøver, for at tage hensyn til de elever med specielle behov, der kan påvirke den enkelte elevs karakter og faglighed. Der skal under overvejelserne, for den nye reform, tages højde for den andel af elever, der forøger deres indsats og dermed faglige kompetencer. På grund af de delte meninger mellem regeringen og rektorerne, er det positivt, at vi indtil videre kun har at gøre med et udspil.

Revolutionen mod madspild er begyndt

Victoria Ross, journalist

På denne relative lille planet er vi 7 milliarder mennesker, og på denne relative lille planet er der 925 millioner mennesker, som sulter. Til trods for dette smider vi årligt 1,3 milliarder tons mad ud- med andre ord, nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. 

En ny rapport fra FN viser, at der på globalt plan er en tredjedel af alle fødevarer, der ender som skrald, så der er ingen tvivl om, at madspild er et kæmpe problem. Både etisk, økonomisk og miljømæssigt. 

Madspild er nemlig den tredjestørste synder, når det kommer til udledning af CO2. Madspildet svarer ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsprogram (FAO) til udledningen af 3,3 milliarder ton CO2 om året, hvis man medregner de ressourcer og produktionsmetoder, der er brugt til at producere de fødevarer, der går til spilde. 

Herhjemme i lille Danmark smider hver dansker, stor som lille, i gennemsnit årligt 63 kilo mad i skraldespanden, som reelt kunne blive spist, og en dansk familie på fire smider årligt mad ud for det der svarer til 10.000 kr. 

Man kan så i lyset af denne information spørge sig selv om hvorfor, der ikke bliver snakket så meget om denne problematik, og hvorfor der ikke er en konstant tilstedeværelse af dette problem i ens samvittighed.

Der er dog nogle engageret individer og iværksættere, og det lader til at de rider på en bølge af interesse og positivitet. Berlingskes læsere har nemlig den 8. december, sammen med en dommerkomité kåret årets dansker. Vinderen er den russiskfødte Selina Juul, som har vundet prisen for sit engagement og sin stop madspil-kampagne og bevægelse.

Hendes interesse grunder sig i hendes opvækst i Rusland. Hun forklarer det selv således til Berlingske: 

»Hvis jeg ikke som barn og stor pige havde oplevet knapheden af fødevarer i Moskva og set min bedstemor, som stod for husholdningen, spare på maden og udnytte alle rester frem for at smide ud, så havde jeg nok ikke startet bevægelsen.«

Juul er ikke den eneste der står op imod madspild. Restauranten ”Spisehuset Rub og Stub”, som ligger i Rådhustræde 13 i indre by, får nemlig alle deres varer fra overskudlagere. 

Jeg tog selv hen til ”Spisehuset Rub og Stub” for at tale med Maria Abrahamsen, som er den assisterende projektkoordinater for restauranten. Hun fortalte mig at spisehuset startede ved at en flok unge mennesker, der gennem deres liv og joberfaringer havde oplevet forskellige ting omkring madspild. De udviklede en idé om at det skulle være et take-away sted, men det ene tog det andet, og det har så udviklet sig gennem tiden til at blive en restaurant. De har på et år indhentet ca. 5000 tons fødevarer fra overskudslagere, som ellers ville være blevet smidt ud. Deres 10-15 leverandører er alt lige fra små fiskere til bagere og grønthandlere til store gårde. 

Jeg spurgte om hendes holdning til at det var Selina Juul som vandt prisen som årets dansker. –efter nogen tids overvejelser svarede hun:

»Jeg selv eller os på restauranten har ikke en holdning til, hvorvidt Selina Juul var den rigtige vinder af prisen, men vi er utrolig glade for at der kommer mere interesse for, og fokus på madspild, og mere opbakning omkring det vi arbejder for.«

Denne interesse har også spredt sig til teknologiens verden, og Selina Juul er ikke den eneste som har beskæftiget sig med kampen mod madspil, og har vundet en pris for det. Der er nemlig en app mod madspild som har vundet den prestigefyldte pris ”DIA Future” ved Danish Internet Awards. ”DIA Future” er en årlig konkurrence for studerende, der hylder den bedste digitale idé. Den vindende app hedder ”BonAppetit”, og idéen bag denne app er, at man får besked når ens mad er ved at blive for gammel. Man kan også se, hvem af sine venner der har en ingrediens, der kan hjælpe ens egne fem gulerødder med at blive til en lækker gulerodssuppe, eller et andet tænkeligt måltid. 

Med alt dette fokus omkring madspild, bæredygtighed og socialt ansvarlighed, er det et meget centralt og vitalt spørgsmål der skal svares på. Hvad kan du selv gøre? 

Jeg spurgte Maria Abrahamsen, om dette, og hendes svar kom lynsnart. 

»Tænk dig om, skab en rutine og tag et billede af dit køleskab, så du ved hvad du skal købe, og ikke købe. «

Disse råd er jo såre simple, og meget lette af følge. Men det første skridt mod formindskelsen af madspil er at tilegne sig viden. For man kan ikke bekæmpe et problem, hvis man ikke kender de problematikker der ligger bag.

Omlæg din kost og bliv bæredygtig

”Der en alvorlig sammenhæng mellem det at folk spiser mere kød og ødelæggelserne af miljøet ” mener Al Gore, miljøforkæmper og tidligere vicepræsident i USA.

Ea Eleonora Fensholt, Journalist

Begrebet bæredygtighed står typisk i sammenhæng med alternative energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft. Her har den enkelte borger svært ved at gøre en stor indsats for miljøet. Men der er en måde hvor enhver kan bidrage til et bedre miljø og en bedre fremtid. 

Resultater viser at en årlig kost med kød og mælkeprodukter svarer til at køre mellem 4377 og 4758 km i bil, hvor en årlig vegansk kost svarer til at køre mellem 281 og 629 km. Det er derfor tydeligt at se at det at være veganer ikke forurener nær så meget som hvis man spiser animalske produkter. Det er blevet anslået at landbrugsdyrene står for ca. 51% af de drivhusgasser der bliver udledt hvert år. 

Tiltag som at blive veganer, vegetar kan gøre en stor forskel i kampen mod global opvarmning. 

Ved at én person skifter til at være veganer vil der blive udledt ca. 1.5 ton mindre Co2 om året.

I dag er kødet noget af det vigtigste i et måltid og mange tilrettelægger resten af måltidet efter kødet. Derfor er det måske svært at skære det ud af den daglige kost. Det er dog ikke alt slags kød der er lige slemt, kvæg kommer på en klar førsteplads, kylling udleder under halvdelen af hvad kvæg udleder pr. kg og vild torsk omkring 1/25 af kvægs co2 udledning. 

Det er derfor muligt at få en mere bæredygtig kost, uden at fjerne alt 

kød fra alle måltiderne, hvis man blot skærer ned på det røde kød. 

Miljøskadelig madtrend

Stenalderkost er navnet på en af de nye tendenser på ernæringsområdet. Man associerer måske umiddelbart til en kostform i harmoni med naturen. Men i miljøsammenhæng er den såkaldte stenalderkost i dag meget lidt bæredygtig. Stenalderkosten bygger på at spise masser af kød. Selvom kostformen muligvis har visse ernæringsmæssige fordele så er den som kostform helt uholdbar til en befolkning af den størrelse, der lever på jorden i dag. Kød i de mængder der anbefales vil være virkelig dårligt for miljøet: kvægdriften forurener vandmiljøet med udledning af gødning og medicinrester, der skal en gigantisk produktion af grønt til for at føde kvæget, og det udleder som sagt gasser i alvorlig mængde. 

Stenalderkost er derfor ikke en bæredygtig kost, selvom navnet lyder som det modsatte af den moderne verdens miljøproblemer. 

Meatfree monday

En anden madtrend kaldes Raw Food, som er fuldstændig vegansk og derfor følger ideen om at basere kosten på vegetabilske råvarer. Trenden bygger på ideen om at minimal opvarmning bevarer de gode næringsstoffer i råvarerne. Det kan være et moderigtigt alternativ til en kødfri kost. Men som alle dieter er der en fare for ensidighed i kosten. F.eks er der en risiko for at man ikke får nok vitamin B12.

En meatfree monday er måske det mest overskuelige alternativ til den animalsk baserede kost i den vestlige verden. Begrebet er udvikler af – den amerikanske professor Micheal Pollan

Det kræver ikke meget at erstatte en dags kød med alternativer som de proteinrige grønsager som broccoli, spinat, rosenkål eller andre fødevarer som linser, nødder og quinoa m.m. 

En bæredygtig kost kan have stor betydning for klimaet, og er noget den almindelige borger kan forholde sig til og realisere.

Grønne byer er vejen frem

I dag er der et stort fokus på bæredygtige løsninger. Derfor har nogle byer valgt at indrette sig sådan, at de kan gå en grønnere fremtid i møde. Mange byer har forskellige forslag til, hvordan det kan gøres. Her er et bud på fire byer, som har valgt at gribe de pressende miljøproblemer an.

Olivia Rose Gliese Winkel, Journalist

Den idérige by

Hvor: Bristol, England
Hvorfor: Kåret til Green Capital 2015
Hvordan: Inddragelse af borgerne i bæredygtige projekter
Læs mere: www.futurebristol.co.uk

Bristol har taget nye og innovative metoder i brug for at skabe fokus på nogle af de miljøproblemer, som vi står overfor i dag. Gennem moderne teknologier, som sociale medier, har de involverede borgerne i de bæredygtige projekter. Dette er en af grundene til, at de er blevet kåret til Green Capital i 2015. En masse initiativer og idéer er taget i brug for at skabe fokus på de miljøproblemer, som verden i dag står overfor. Der er lavet flere interaktive hjemmesider, hvor befolkningen kan stemme for og imod potentielle projekter i byen. En af projekterne som er blevet startet er ”The BIG Green Week”, hvor alt biltrafik er blevet udelukket byens midte. Et andet eksempel på et projekt er ”Bristol Green Doors”, hvor interesserede borgere bliver inviteret indenfor i private boliger, som er bygget efter miljøstandarder eller grønne løsninger. En anden begivenhed som mange borgere er glade for, er ”Green Mingle”, som afholdes den første torsdag i hver måned fra kl. 17-19, hvor folk som er interesserede i grønne initiativer, kan komme og diskutere deres idéer.

Den aktive by

Hvor: København, Danmark
Hvorfor: Kåret til Green Capital 2014
Hvordan: Cykling og anden miljøvenlig transport
Læs mere: www.sharingcopenhagen.dk

Vinderen af Green Capital 2014 er København, som har overvundet nogle af byens forureningsproblemer ved at satse på miljøvenlig transport. Op mod 55% af byens indbyggere tager hver dag cyklen til og fra arbejde. Der er anlagt næsten 340 km cykelsti i byen, og tilsammen bliver der cyklet ca. 1,17 mio. km om dagen. Byens infrastruktur er tilrettelagt til at fremme befolkningens lyst til at cykle, og desuden bliver der gjort meget for, at det både er let og sikkert for cyklisterne at komme rundt i byen. I lyskryds er bilernes stoplinje 5 meter bag ved cyklisternes, og cyklisternes lysreguleringer gør, at de kan køre før bilerne. På den måde bliver cyklisterne synlige, og man undgår i højere grad højresvingsulykkerne. Desuden skal vejret ikke stå i vejen for befolkningens cykelentusiasme, da cykelstierne bliver ryddet for sne før kørebanen bliver.

Den grønne by

Hvor: Singapore (Republikken Singapore)
Hvorfor: Sluppet af med voldsom forurening
Hvordan: Grønne områder med gode forbindelsesnetværk
Læs mere: http://app.mewr.gov.sg

Singapore var efter industrialiseringen præget af meget voldsom forurening, men ved at skabe den første ”Singapore Green Plan” i 1992 kom de et skridt tættere på at være en bæredygtigt og grøn by. I dag er Singapore blevet en meget grøn by – også i bogstavlig forstand. Der er blevet bygget netværk mellem de mange grønne områder og parker i byen. Forbindelsesnetværket blev skabt, for at cyklister og fodgængere lettere kunne komme rund mellem de grønne områder. Det har dog vist sig også at have resulteret i en sundere livsstil, mere social interaktion, bæredygtige transportmuligheder samt gode forhold for dyrelivet. Netværket har siden 1991 vokset sig 200 km lang, men det forventes at nå 300 km i 2015. Der er en stigende popularitet af det grønne netværk, og flere er begyndt at bruge det på daglig basis bl.a. til pendling til og fra arbejde.

Den fremtidige by

Hvor: Masdar City (De Forenede Arabiske Emirater)
Hvorfor: 100% CO2- og affaldsfri by
Hvordan: Naturlig vedvarende energi og fokus på klimavenlige løsninger
Læs mere: www.masdar.ae

Masdar City bliver verdens mest rene by, når den står færdig i 2016. Byen bliver nemlig både 100% CO2- og affaldsfri, da byen både er bilfri, fyldt med solceller og nedkølet af naturens egne kræfter. Initiativet om at bygge en bæredygtig by i den arabiske ørkenen blev taget i 2006, og otte år inde i byggeriet er der både blevet taget højde for det arabiske klima og byens placering. Da somrene er meget varme, bliver der brugt meget energi på nedkølingen af byen. En af løsningerne til dette problem er at dække store dele af byen med et solcelletag, som både har til egenskab at forsyne byen med miljøvenlig energi og give befolkningen skyggeområder i den varme ørkenhede. For at mindske CO2-udledningen er byen gjort bilfri, og transporten består i stedet af soldrevne, programmerbare køretøjer, som kører direkte til den ønskede destination. Transportstationerne vil blive placeret rundt omkring i byen, så der intet sted er mere end 200 meter mellem dem.

5 gode råd til at mindske dit madspild

Gry Nisson, Journalist

Madspild er et stort problem som der meget gerne skulle gøres noget ved. Det er et sigende problem som kun vil stige medmindre der bliver gjort noget ved det. Det lyder lidt som en gentagelse, men så igen, hvorfor er der ikke gjort noget ved det endnu?

Danmark er et lille land, men alligevel formår danskerne at smide 540.000 ton spiseligt mad ud hvert år, som koster danskerne ca. 16 milliarder kroner årligt, hvilket er et svimlende beløb på (i realiteten) ingenting.

Her er 5 gode råd til hvordan du kan mindske dit madspild:

Ny fremtid for gymnasiet

Sofie Milbregt, Journalist

Regeringen er netop nu i forhandlinger om en ny gymnasiereform. Socialdemokraterne og SF ønsker flere undervisningstimer, kortere læseferier og sænkede adgangskrav, og de fremtidige ændringsforslag møder stor kritik blandt eleverne i gymnasierne.

Den nye gymnasiereform indeholder mange ændringer og fokuserer primært på at forbedre gymnasiet, så eleverne kan komme direkte på en videregående uddannelse. Flere timer og kortere læseferie skal være med til at højne niveauet og sikre, at der bliver arbejdet mere dybdegående med det faglige - både i skolen og i hjemmet.

Det er 10 år siden, at den nuværende gymnasiereform blev indført, og dengang var det en stor succes blandt eleverne. Der er flere end nogensinde før, der får studenterhuen på, og karaktergennemsnittene er også stigende.

Den nye reform vil helt konkret gøre det nemmere for folkeskoleelever at blive optaget på gymnasierne ved at sænke karakterkravet fra 4 til 2 i både dansk og matematik. Derudover er regeringen opsat på at mindske antallet af studieretninger, så eleverne har færre valgmuligheder. Regeringen sammensætter linjerne på en sådan måde, at fagene bliver på de niveau, som regeringen ønsker. Eksempelvis vil de gøre matematik  og andre naturvidenskabelige fag obligatoriske på B niveau. Studieretningerne skal rekonstrueres for, at kombinationen af fag bliver optimal i forhold til en videregående uddannelse for eleverne, og på den måde undgår eleverne at skulle bruge længere tid og flere af statens penge på at supplere fag efter gymnasiet.

”Jeg synes, at det er dumt at gøre matematik på B niveau obligatorisk, fordi det langt fra er alle, der har nemt ved faget, og samtidig synes jeg også, at det er en dårlig ide at sænke afgangskravene til gymnasiet. Det er i forvejen nemt at blive optaget, og indstillingen til det faglige arbejde er, fra mange elevers side, ringe”, siger eleven Anna Vimpel fra 2.g på NAG. Hun tilføjer: ”Jeg synes, at gymnasiet fungerer godt allerede, så jeg ser ingen rigtig grund til ændringer”, og denne holdning er hun ikke alene om. 

Mange gymnasieelever sidder med samme opfattelse og håber på, at ændringerne ikke bliver alt for omfattende, men det ser dog ud til, at fremtidens gymnasium byder på højere forventninger til niveau og modenhed hos gymnasieeleverne.

Debat, hvad er det?

Siavash Haydari og Benedicte Holm-Hartvig, Redaktører

At debattere er at have en diskussion med ét eller flere mennesker om et givent emne, hvor man argumenterer for sin sag, indtil man får overbevist den anden part eller de andre parter, Dog behøver en debat ikke at komme til én endelig konklusion, da ikke alle er tilbøjelige for overbevisning, da man kan løbe ind i mennesker der er for stolte i deres normer og holdninger, så de ikke engang vil overveje om andre mennesker har ret. At debattere med sådanne mennesker, er som at gennemtrænge en uigennemtrængelig mur. Lidt ligesom at overtale sin mor til at lade en blive en time længere oppe, da man var lille.

Man skal stå fast ved sine holdninger, men man skal altid være tilbøjelig overfor at blive overbevist. Selvom alle tror, at de har ret, fordi man ikke bevidst vil tro på noget forkert, så skal man vide at alt, som drejer sig om moral, er jo menneskeskabt.

Vi har debatteret og diskuteret siden mennesket har kunnet kommunikeret. At kunne sætte spørgsmålstegn ved ting, definerer os som mennesker og vores frihed.

Ud fra det at debattere bruger vi meget appelformerne, til at argumenterer for vores meninger og holdninger. Vi bruger undersøgelser til at understøtte vores argumenter, her nemlig brug af logos.  Udover logos bruger vi også patos til at provokerer og også til at udtrykke vores følelser. Til sidst bruges der etos for at markere vores troværdighed.

Når man debattere, kan det være alle verdens ting der kan komme på banen, samt et hav af forskellige meninger og holdninger. Vi har i vores debat valgt at fokusere på nogle forskellige emner. Herunder debatten om hash, nemlig fordi der er mange forskellige meninger, om hvorvidt hash skal legaliseres eller ej. Som redaktører synes vi, at det er i orden hvis man har lyst til at ryge sig ’skæv’ en gang i mellem, men samtidig kan det også være skadeligt. Dog vides det ikke endnu hvor skadeligt hash er, og om det overhovedet er mere skadeligt end f.eks. den obligatoriske drik, alkohol.

Vi tager så et spring fra hash til rygeloven og dermed til sundhed. Er det i orden folk bestemmer over os, med at sige vi ikke må ryge et specielt sted, hvis man nu virkelig har lyst til at få lidt luft gennem et lille filter? Vi synes personligt, at det er i orden at der f.eks. er regler om, at man ikke må ryge indendørs, da det skader dem ved din side, ligeså meget som rygeren selv. Med blik på sundhed, er alle bevidst om, at man skal spise sundt, men man bestemmer søreme også selv over sin krop, og hvad man propper ind i munden.

Hvis vi så sætter os ind i en debat i den anden retning, støder vi på den såkaldte karakterkrig. Det er en sag, som de fleste af os unge har en stærk holdning til. Vi kender jo godt til, at vi kun fokuserer på karakteren, men vi skal jo så sandelig også lære noget. Mange unge er ligeglade med, om de rent faktisk får den optimale viden klistret fast i hovedet, hvis bare de får en god karakter. Der bliver sat et stort fokus på, om du får en god karakter. Men omvendt hvis du får en dårlig karakter, skal den første tanke ikke være:’’Nå den aflevering gik ikke så godt, skidt pyt’”. Man skal hellere sætte sig ind i stoffet, og sætter spørgsmålstegn ved, hvad dælen det er man lige har gjort forkert her og til sidst forbedre sig. 

Som man kommer til at se, er det uendelig mange forskellige holdninger til de forskellige emner. Men det at debattere, er at udfolde sine meninger og stå fast ved dem. Man kan ikke fastslå, at én holdning er rigtig, da alle har hvert sit blik på sagen, og vi lever i et samfund hvor der er ytringsfrihed.