Er karakterkrigen skudt i gang?

Der er mere fokus på, at få en god karakter end læringen og udbyttet af undervisningen.

Katrine Juel Friis, Journalist

Man kan godt få det indtryk i dag, at det er fuldstændig uacceptabelt at få mindre end 10 og 12, når man går i gymnasiet. Det aspekt bliver da også bekræftet meget godt, når de videregående uddannelser vælger, at sætte deres forskellige adgangskvotienter op, så det stadig bliver sværere for os gymnasieelever, at komme ind på vores favoritstudie, samtidig med niveauet og konkurrencen på uddannelserne er benhårde. Den ideelle gymnasielev er blevet til en person, der både har et højt niveau af faglige kompetencer, mundtlige kompetencer og oveni kan koordinere de uttalige opgaver og lektier, man får for. I mine øjne lyder dette som en meget sjælden elev. Det er en elev, og det kan jeg ligeså godt indrømme, at jeg aldrig nogensinde kommer til at nå, og jeg er 99,99 % sikker på, at jeg ikke er den eneste der har det sådan.

Jeg læste artiklen ”Lad os stoppe karakterkrigen” i lørdags fra Information af Emil Sondaj Hansen, hvor han nævner, at han netop som 1.g’er allerede på første dag fik at vide, at han ikke kunne bruge sin STX-eksamen, hvis karaktererne er under 7. Der er derfor ingen tvivl om at karakterkrigen er skudt i gang, og det tyder ikke på at den vil stoppe. Jeg som gymnasieelev fokuserer da også mere på den karakter jeg får i de enkelte fag, mere end jeg fokuserer på min udvikling af læringen. Det er ikke fordi vi som gymnasieelever og hele vores generation har slået fejl ved vores opdragelse, men derimod fordi at man har en følelse af, at samfundet er bygget sådan op, at hvis man ikke får et godt gennemsnit, har man ingen fremtid. I stedet for en summativ evaluering, hvor lærerne nærmest er dommer overfor eleverne, og der er mere fokus på rangordningen end læringen, skal vi gå efter en formativ evaluering. Ved den formative er formålet, at fremme elevens læring ved hjælp af feedback, så der både bliver en forbedret undervisning og læring af eleverne, samtidig med at lærerne er en rådgiver og vejleder. Meget forskning viser da også, at lærerne har meget svært ved at bedømme eleverne, og det kan lige så godt være en tilfældig karakter, som en pålidelig karakter. Det er noget vi skal rette op på sammen, og jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort.

Strategisk spil 

Karakteren er blevet for overfladisk, og det handler kun om tallet, men ikke hvorfor man har fået tallet. Som gymnasieelev oplever jeg det daglige miljø på gymnasiet hver dag, og jeg ser da også mere og mere, at man vælger strategiske mål for hvert fag i stedet for at sætte sig ned og rent faktisk lære noget. Jeg lægger heller ikke skjul på, at jeg og mine klassekammerater, også har mere fokus på de afsluttende fag, da det er dem der ender på eksamensbeviset for 2.g, end på A-fagene der først gælder i 3.g. Det får derfor den konsekvens, at man i sidste ende ikke lærer nok af A-fagene, som man burde. Er vores samfund virkelig bygget op på en sådan måde, at vi bliver presset til både at have et socialt liv samtidig med at være i den høje ende af 7 trins-skalaen? Efter min mening ja, og det er ikke et stolt ja, men i stedet et frustreret ja.