12. dec. 2014

Rektorers kamp mod regeringen

Regeringens nye udspil omhandlende den nye gymnasiereform er for svagt. Rektorer landet over er uenige om, hvorvidt unge fremover skal leve op til et karakterkrav for at komme ind på gymnasiet.



Chefredaktørerne




Regeringens nye udspil omhandlende den nye gymnasiereform er for svagt. Rektorer landet over er uenige om, hvorvidt unge fremover skal leve op til et karakterkrav for at komme ind på gymnasiet.

Først var det folkeskolen, nu er det gymnasiet, der står for skud. Regeringens ønske om, at indføre et adgangskrav på karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik, falder ikke i god jord hos gymnasiernes rektorer. De er nemlig af den overbevisning, at de kommende elever på de gymnasiale uddannelser, skal have et højere fagligt niveau, da de af erfaring, mener at 02 er utilstrækkeligt. De opfodre derimod regeringen til, at hæve adgangskravet til enten 4 eller 7 i dansk og matematik. Hvis en ændring i form af et adgangskrav endelig skulle ske, er 02 for lavt. 02 er en karakter der indikerer, at den gældende præstation og faglighed er under middel og dermed ikke er kompatibelt med gymnasiet. Dansk og matematik er fag, elever har beskæftiget sig med siden 0. klasse og er de mest basale og grundlæggende fag. Derfor er det central, at disse fag beherskes. Undersøgelser fra undervisningsministeriet viser beregninger over hvor stor en andel, af de elever der begyndte på en gymnasial uddannelse i 2012, der ikke ville kunne komme ind, hvis adgangskravet var henholdsvis 02, 4 eller 7. Undersøgelsen viste, at 2 procent af de unge ikke ville kunne leve op til adgangskravet 02. Derimod ville et adgangskrav på 4 betyde, at 10 procent af de danske unge ikke har mulighed for at honorere kravet. Hvis adgangskravet lå på karakteren 7, ville hele 44 procent ikke få adgang til gymnasiet. Der findes langt fra opbakning til, at fastsætte karakteren til 02, blandt de rektorer der ønsker et adgangskrav. Knap tre ud af fire rektorer er alle enige om, at karakteren 02 er for lav, da den i princippet ligger lavere end den nuværende grænse, for hvad UU-vejledere vil erklære som værende studieparat. Der er dog splittede meninger med hensyn til, om kravet så skal hedde 4 eller 7. 

Denne mening deler rektor fra Nærum Gymnasium, Niels Højlund Pedersen, som udtaler sig således: 

"Hvis man laver et karakterkrav på 02, så er det helt til grin! Det sender et forkert signal, for man kan ikke klare sig i gymnasiet med 02... Under alle omstændigheder, lige meget hvilket krav man laver, så skulle der være en eller anden form for dispensation." 

Alt i alt mener Niels Højlund Pedersen, at nuværende systemet fungerer optimalt. Denne mening deler DeBut. Hvorfor ændre et velfungerende koncept? 


Anders Kloppenborg, der er rektor for Birkerød Gymnasium, er derimod fortaler for at sætte karakterkravet til 7.


»Det giver ingen mening at operere med adgangskrav på 02 og 4. Det er det samme som at devaluere gymnasieuddannelsen. 4 gives for den jævne præstation, hvor man i mindre grad opfylder fagets mål og har adskillige væsentlige mangler. Hvordan kan man blive taget seriøst som et bogligt og studieforberedende uddannelsessted, hvis de elever, man slipper ind, behersker fagene så dårligt?« siger Anders Kloppenborg.

Set med andre øjne, ville et adgangskrav på 4 give mulighed for at sortere dem fra, som ikke ville kunne gennemfører gymnasiet, med et snit der kan bruges videre hen og samtidigt give nogle af de fagligt umotiverede en chance. Her på redaktionen menes der, at karakteren 7 er at sætte baren for højt, da hele 44 procent som sagt ikke ville honorere kravet. Selv hvis et adgangskrav på 4 bliver vedtaget, vil det dog være optimalt at bibeholde optagelsesprøver, for at tage hensyn til de elever med specielle behov, der kan påvirke den enkelte elevs karakter og faglighed. Der skal under overvejelserne, for den nye reform, tages højde for den andel af elever, der forøger deres indsats og dermed faglige kompetencer. På grund af de delte meninger mellem regeringen og rektorerne, er det positivt, at vi indtil videre kun har at gøre med et udspil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar