Ny fremtid for gymnasiet

Sofie Milbregt, Journalist

Regeringen er netop nu i forhandlinger om en ny gymnasiereform. Socialdemokraterne og SF ønsker flere undervisningstimer, kortere læseferier og sænkede adgangskrav, og de fremtidige ændringsforslag møder stor kritik blandt eleverne i gymnasierne.

Den nye gymnasiereform indeholder mange ændringer og fokuserer primært på at forbedre gymnasiet, så eleverne kan komme direkte på en videregående uddannelse. Flere timer og kortere læseferie skal være med til at højne niveauet og sikre, at der bliver arbejdet mere dybdegående med det faglige - både i skolen og i hjemmet.

Det er 10 år siden, at den nuværende gymnasiereform blev indført, og dengang var det en stor succes blandt eleverne. Der er flere end nogensinde før, der får studenterhuen på, og karaktergennemsnittene er også stigende.

Den nye reform vil helt konkret gøre det nemmere for folkeskoleelever at blive optaget på gymnasierne ved at sænke karakterkravet fra 4 til 2 i både dansk og matematik. Derudover er regeringen opsat på at mindske antallet af studieretninger, så eleverne har færre valgmuligheder. Regeringen sammensætter linjerne på en sådan måde, at fagene bliver på de niveau, som regeringen ønsker. Eksempelvis vil de gøre matematik  og andre naturvidenskabelige fag obligatoriske på B niveau. Studieretningerne skal rekonstrueres for, at kombinationen af fag bliver optimal i forhold til en videregående uddannelse for eleverne, og på den måde undgår eleverne at skulle bruge længere tid og flere af statens penge på at supplere fag efter gymnasiet.

”Jeg synes, at det er dumt at gøre matematik på B niveau obligatorisk, fordi det langt fra er alle, der har nemt ved faget, og samtidig synes jeg også, at det er en dårlig ide at sænke afgangskravene til gymnasiet. Det er i forvejen nemt at blive optaget, og indstillingen til det faglige arbejde er, fra mange elevers side, ringe”, siger eleven Anna Vimpel fra 2.g på NAG. Hun tilføjer: ”Jeg synes, at gymnasiet fungerer godt allerede, så jeg ser ingen rigtig grund til ændringer”, og denne holdning er hun ikke alene om. 

Mange gymnasieelever sidder med samme opfattelse og håber på, at ændringerne ikke bliver alt for omfattende, men det ser dog ud til, at fremtidens gymnasium byder på højere forventninger til niveau og modenhed hos gymnasieeleverne.