Hvordan kan to vidt forskellige men dog alligevel to så umoralske hændelser nå samme højder i de sociale medier? Vi mener, at selve problematikken ligger i at en mindre hændelse fik så meget dækning af de sociale medier, at det i Danmark svarer til dækningen af mordet på Micheal Brown i USA. Hvad er den egentlige grund til, at de sociale medier skal hobe en hændelse så meget op? Er det for offerets skyld? eller er det for vores tørst efter spænding i hverdagen?
Anne Sophie Overgaard og Simone Læssøe Christiansen, Redaktøre
Svaret på dette spørgsmål kan og vil med sikkerhed provokere adskillige læsere, og det er lige præcis af denne grund, at vi tager problematikken op. Generelt set vil man muligvis tro at begivenheden om det racistiske skyderi, der fandt sted i USA i 2014, ville dække et større omfang end den mere lokale episode, der fandt sted i Danmark i april 2014. Dette viser sig dog ikke at være tilfældet.
En grund til at skyderiet på den mørke Michael Brown blev diskuteret uafbrudt både i nyderne og i de sociale medier skyldes landets racistiske historie, som vi alle jo godt ved ikke er glemt endnu. Det kan dog undre at den danske hændelse, som i sin grad også var sindsoprivende, fik så meget mediedækning som så. At skubbe en ældre handicappet ud af sin kørestol, som ifølge politiet muligvis selv lagde op til den ”dårlige behandling” på grund af sit ”grimme” sprog, virker direkte forkert og provokerende. Selvom at han legede med ilden ved at råbe skældsord til politibetjenten, giver det på ingen måde politibetjenten lov til at vælte personen. Vi mener, at hændelsen var meget etisk ukorrekt, trods der ikke skete mere med personen.
Kan det dog virkelig være sandt, at et par få ukvemsord er nok til at få tændt en betjent af? Med en uddannelse fra politiskolen vil vi mene, at man burde være forberedt på sådanne situationer. Derfor virker det fuldstændig langt ude, at man kan få sig selv til at skubbe en hjælpeløs handicappet ud af sin kørestol, fordi at én betjent føler sig truffet. Derudover er det skuffende, at de mennesker vi burde stole allermest på, idet de har en stor og gældende magt, vælger at misbruge denne. Hvordan ville det ikke se ud hvis disse menneske blev banditterne fremfor at være heltene? For at forsøge at sætte en stopper for problemet, kan det have været en god ting at hændelsen blev blæst så meget op i medierne.
Hvis en af vor egne familiemedlemmer havde fået samme tur, ville vi så have ønsket historien på forsiden af Ekstrabladet?
Vi mener, at man burde tænke nærmere over, hvad og hvem man udstiller på nettet og i Tv’et. Medierne kan have sine positive egenskaber, som for eksempel, ved Michael Browns mord i USA, men kan dog sørme også have sine negative. Af hensyn til den person det er gået udover, kunne især de sociale medier godt have skånet den udsatte yderligere fremfor at udstille ham på diverse sider og Tv-programmer.
Personligt vil vi mene, at sådan en ”nyhed” nok bare burde have været dækket af en lokalavis fra området, men i stedet for dette brugte de sociale medier deres magt og blussede episode op til langt højere niveau end fra starten af. Altså mener vi, at de sociale medier misbruger deres magt til at gøre en fjer til ti høns.
Men hvor er det egentlig, at det generelle problem ligger? Tørster vi bare så meget efter skandaler, at vi virkelig ikke har andet at tage os til end at lave en mindre nyhed til en kæmpe stor nyhed? Sker der virkelig ingenting i Danmark? En nyhed der burde været kommet i lokalavisen endte på landsdækkende TV. Hvad skal dette ikke betyde for fremtidens journalistik? Generelt er vores trivielle hverdagsproblematikker i Danmark langt mindre en USA's. Så hvorfor gøre et problem langt større end det egentligt er?
Men sådan er der jo så meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar