Helene Misser og Marie-Louise Caspersen, Redaktører
En avis er jo noget vi alle kender til. Enten i form af de klassiske papiraviser eller som breaking news der popper op på en skærm så snart de er tændte. Journalister står klar 24/7 til at dække alverdens historier, og de står i kø for at være der først. Men når vi hver lørdag hiver avisen op fra postkassens mørke, hvor meget tænker vi så over hvem der egentlig står bag historierne? Og hvor meget tid og energi der bliver lagt i hver historie?
Vi 2.gere på NAG er i gang med vores første avisprojekt, men hvor meget gavner det os som elever at gennegå sådan et forløb? Den journalist-glade elev som drømmer om en karriere indenfor Politikken og (gud forbyde det) ekstrabladet, så er dette forløb sikkert en sjov og endda også lærrig oplevelse, men for alle de andre med matematik på A-niveau og fysik som hobby, så er dette forløb måske bare en unødvendighed. Hvis man kun ser praktisk på dette projekt, kan man i hvert fald nævne et par ting der taler imod, at selv de naturvidenskabelige elever skal deltage i avisprojektet. De elever drømmer nok ikke om at skrive dagen lang, så for dem er det måske ligefrem spild af tid. En anden ulempe ved dette avisprojekt er jo at vi som elever ikke får en rigtig fornemmelse af hvad det vil sige at skrive en avis, for vi har jo langt fra adgang til de muligheder og midler som rigtige journalister benytter, og dette minimerer i hvert fald chancen for at folk tager projektet seriøst. Og netop den konklussion snakker endnu mere for at avisprojektet næppe er for alle klasser, hvis overhoved for nogle.
Men der er selvfølgelig også positive ting ved dette avisprojekt. Det positive ved at skrive denne avis er, at vi elever, som rent faktisk drømmer om livet som journalist, kan få en indsigt i, hvordan det vil være at arbejde på en redaktion i virkeligheden, og hvilke roller der findes i branchen. Dette gør det mere motiverende for mange, da det er mere spændende at kunne reflektere til hverdagen. Derudover er lærerne trådt tilbage og lader os styre hele produktionen, hvilket gør undervisningen mere varieret og hjælper fokuseringen af stoffet, for der er meget at lære. Teori som, fx nyhedstrekanten og nyhedskriterierne bliver ikke bare gennemgået, men benyttet i praksis. Dette komplimentere også de nye gymnasiereformer, som forkusere på mere skriftlighed i form af ”omlagt skriftlighed”. Så vi hører ikke bare om, hvordan man skriver en avis, men vi prøver selv krafter med det, og vi bliver selv stillet i situationer, hvor vi skal have en vis forståelse om forskellige emner. Vi bliver altså ikke bare skarpere på hvad en avis er, men også hvad hele baggrunden for den er, og ikke mindst hvor meget arbejde, viden og undren det kræver.
Der er altså både på den ene side og på den anden side ved at lave dette avisprojekt. Men overordnet set, mener vi, at det positive vejer mere end det negative, for det er et sjovt og ligefrem lærerigt projekt. Det at skrive en avis er helt klart fedt for os elever, da vi kommer til at arbejde mere selvstændigt og kreativt, end hvis budskabet blev formidlet via tavleundervisning af en lære der, måske aldrig selv, har været igennem et avisprojekt. Vi engagerer os mere, når vi selv arbejder på avisen, så føles det mere som vores projekt end som lærernes projekt. Men om vores egen avis vil hjælpe de få fremtidige journalister på rette vej, det vil kun tiden vise.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar