12. dec. 2014

Revolutionen mod madspild er begyndt

Victoria Ross, journalist


På denne relative lille planet er vi 7 milliarder mennesker, og på denne relative lille planet er der 925 millioner mennesker, som sulter. Til trods for dette smider vi årligt 1,3 milliarder tons mad ud- med andre ord, nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. 

En ny rapport fra FN viser, at der på globalt plan er en tredjedel af alle fødevarer, der ender som skrald, så der er ingen tvivl om, at madspild er et kæmpe problem. Både etisk, økonomisk og miljømæssigt. 

Madspild er nemlig den tredjestørste synder, når det kommer til udledning af CO2. Madspildet svarer ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsprogram (FAO) til udledningen af 3,3 milliarder ton CO2 om året, hvis man medregner de ressourcer og produktionsmetoder, der er brugt til at producere de fødevarer, der går til spilde. 

Herhjemme i lille Danmark smider hver dansker, stor som lille, i gennemsnit årligt 63 kilo mad i skraldespanden, som reelt kunne blive spist, og en dansk familie på fire smider årligt mad ud for det der svarer til 10.000 kr. 

Man kan så i lyset af denne information spørge sig selv om hvorfor, der ikke bliver snakket så meget om denne problematik, og hvorfor der ikke er en konstant tilstedeværelse af dette problem i ens samvittighed.

Der er dog nogle engageret individer og iværksættere, og det lader til at de rider på en bølge af interesse og positivitet. Berlingskes læsere har nemlig den 8. december, sammen med en dommerkomité kåret årets dansker. Vinderen er den russiskfødte Selina Juul, som har vundet prisen for sit engagement og sin stop madspil-kampagne og bevægelse.

Hendes interesse grunder sig i hendes opvækst i Rusland. Hun forklarer det selv således til Berlingske: 

»Hvis jeg ikke som barn og stor pige havde oplevet knapheden af fødevarer i Moskva og set min bedstemor, som stod for husholdningen, spare på maden og udnytte alle rester frem for at smide ud, så havde jeg nok ikke startet bevægelsen.«

Juul er ikke den eneste der står op imod madspild. Restauranten ”Spisehuset Rub og Stub”, som ligger i Rådhustræde 13 i indre by, får nemlig alle deres varer fra overskudlagere. 

Jeg tog selv hen til ”Spisehuset Rub og Stub” for at tale med Maria Abrahamsen, som er den assisterende projektkoordinater for restauranten. Hun fortalte mig at spisehuset startede ved at en flok unge mennesker, der gennem deres liv og joberfaringer havde oplevet forskellige ting omkring madspild. De udviklede en idé om at det skulle være et take-away sted, men det ene tog det andet, og det har så udviklet sig gennem tiden til at blive en restaurant. De har på et år indhentet ca. 5000 tons fødevarer fra overskudslagere, som ellers ville være blevet smidt ud. Deres 10-15 leverandører er alt lige fra små fiskere til bagere og grønthandlere til store gårde. 

Jeg spurgte om hendes holdning til at det var Selina Juul som vandt prisen som årets dansker. –efter nogen tids overvejelser svarede hun:

»Jeg selv eller os på restauranten har ikke en holdning til, hvorvidt Selina Juul var den rigtige vinder af prisen, men vi er utrolig glade for at der kommer mere interesse for, og fokus på madspild, og mere opbakning omkring det vi arbejder for.«

Denne interesse har også spredt sig til teknologiens verden, og Selina Juul er ikke den eneste som har beskæftiget sig med kampen mod madspil, og har vundet en pris for det. Der er nemlig en app mod madspild som har vundet den prestigefyldte pris ”DIA Future” ved Danish Internet Awards. ”DIA Future” er en årlig konkurrence for studerende, der hylder den bedste digitale idé. Den vindende app hedder ”BonAppetit”, og idéen bag denne app er, at man får besked når ens mad er ved at blive for gammel. Man kan også se, hvem af sine venner der har en ingrediens, der kan hjælpe ens egne fem gulerødder med at blive til en lækker gulerodssuppe, eller et andet tænkeligt måltid. 

Med alt dette fokus omkring madspild, bæredygtighed og socialt ansvarlighed, er det et meget centralt og vitalt spørgsmål der skal svares på. Hvad kan du selv gøre? 

Jeg spurgte Maria Abrahamsen, om dette, og hendes svar kom lynsnart. 

»Tænk dig om, skab en rutine og tag et billede af dit køleskab, så du ved hvad du skal købe, og ikke købe. «

Disse råd er jo såre simple, og meget lette af følge. Men det første skridt mod formindskelsen af madspil er at tilegne sig viden. For man kan ikke bekæmpe et problem, hvis man ikke kender de problematikker der ligger bag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar