Den danske jul

Os danskere elsker traditioner. Selv dem som mener at de helst ville være foruden, kan alligevel ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet når de dufter flæskestegen og ser det pyntede juletræ stå lysende i stuen.

Camilla Traberg, journalist

Hvem elsker ikke julen?

Julehyggen, julemaden, julemusikken, og ja vi kan lige så godt indrømme at julegaverne er med til at sætte en stemning, selvom det er det mest hektiske og dyreste i december måned.

Julen er en højtid fyldt med hygge, masser af mad, gaver og et væld af juletraditioner. Juletraditioner, som vi kender dem i dag, tog langsomt sin form allerede i 1500-tallet, hvor man rundt omkring i Europa spiste særlig mad i forbindelse med julen. I dag er de danske juletraditioner en blanding af mange hundrede forskellige juletraditioner fra hele Europa

Men hvorfor er det lige at vi fejrer jul?

Vi kan alle blive enige om at julen i bund og grund handler om Kristus fødsel, men efterhånden ser man ikke mange tegn på det kristne kultur hjemme i stuerne, hvor krybbespillet i hjørnet er byttet ud med moderne nisser der kravler på møblerne, og børnene ikke helt forstår hvorfor de skal i kirke d. 24. December. Det er så her, danskerne burde stille sig selv det spørgsmål: hvorfor holder vi overhoved jul?

Omkring år 300 besluttede de kristne kirkefædre, at Kristus var blevet født den 25. December, dog skiller Norden sig fra resten af verden ved at fejre hans fødselsdag den 24. december. Nogle danskere vil mene at vi fejrer julen den forkerte dag, men resten af den kristne verden er heller ikke på sikker grund mht. fejringen af julen. Ingen ved nemlig med sikkerhed, hvornår Kristus blev født.

Den dag i dag har vi utallige traditioner. Den største af dem og den største højtid på hele året er i Danmark juleaften. Det er den aften på året hvor vi sætter os rundt om bordet med vores nærmeste, spiser et festmåltid bestående af den traditionelle and, flæskesteg, skinke eller gås, hvor vi herefter går mætte ind i stuen hvor juletræet står flot pyntet op, og vi forsøger at vandre syngende rundt om træet hånd i hånd imens mormor viser hvor høj en tone hun kan synge uden at brække hoften. Efter den hyggelige, men også lidt anstrengende tur rundt om træet, er det tid til gaverne, som uden tvivl er børnenes yndlingsdel på aftenen. Imens de så flittigt pakker gaverne op, uden rigtig at vide hvem de er fra, og derfor uden at sige tak, kan de håbe på at se vores kære julemand, som i virkeligheden er bedstefaren, der ud brøler et HOHOHO idet at hans barnebarn kommer styrtende imod ham og slår alt luft ud af ham, imens han forsøger at holde sin hjemmelavede øl vom på plads, så den ikke lander på gulvet.

Efter det helt store cirkus, er det tid til at sige godnat til gæster og begynde på oprydningen, som altid er en glæde for forældrene, som lige har fået den ekstra cognac, alt imens børnenes nye legetøj ligger og flyder på gulvet hvor forældrene er nødt til at lege ’jorden er giftig’ for at kunne komme rundt i stuen. Efter at den kære familie endelig har fordøjet den fede mad, er det tid til anden halvleg. Nemlig juledag. Så bliver der startet forfra, bare med et par små ændringer, ris a la manden er skiftet ud med sild, og vinen med snaps. Det er altid en hyggelig måde at gentage den samtale man havde aftenen inden med sin halvsenile farmor der ikke forstår hvad den store sorte plade der hænger på vægen inden i tv stuen er til for.

Hvem elsker ikke julen?

Julequiz – Tip en 13´er

Jacob Bürger Gehrt, Journalist

1. Hvad hed Julemanden oprindeligt?  Sankt Nicolaus, Weinacht Clauz eller Sankt Claus?
2. Hvor mange rensdyr har julemanden (inkl. Rudolf)? 6, 9 eller 12?
3. Hvilket træ bliver oftest brugt som juletræ? Nordmannsgran, Rødgran eller Sølvgran?
4. Hvad er Lametta oprindeligt? En spansk juleret, kobbertråde til julepynt eller navnet på en nisse?
5. Hvad betyder ordet ”engel” oprindeligt? Flyvende menneske, Guds børn eller Sendebud?
6. Hvilken dato bliver Sankta Lucia fejret i Danmark? 6. december, 13. december eller 18. december?
7. Hvilken by blev Jesus født i? Jerusalem, Nazarat eller Betlehem?
8. Hvilken dag er helligtrekongersdag? 5/1, 6/1 eller 8/1?
9. Hvor kommer juletræet fra? Danmark, Sverige eller Tyskland?
10. Hvilket land stammer risalamande fra? Frankrig, Belgien eller Danmark?
11. Hvilken figur synger ”Når du ser et stjerneskud”? Mickey Mouse, Jesper Fårekylling eller snehvide?
12. Hvem har skrevet ”Et barn er født i Betlehem”? B.S. Ingemann, Peter Faber eller N.F.S. Grundtvig?
13. Advent er en forkortelse af ”Adventus Domini” Hvad betyder dette? Herrens komme, Julens hændelser eller Jesus komme?

Svar:

1. Sankt Nicolaus
2. 9
3. Rødgran
4. Kobbertråde til julepynt
5. Sendebud
6. 13. december
7. Betlehem
8. 6/1
9. Tyskland
10. Danmark
11. Jesper Fårekylling
12. N.F.S. Grundtvig
13. Herrens komme

Julius på afveje

Julenovelle

Camilla Traberg, Journalist

På loftet sidder nissen med sin julegrød. Sådan tilbragte den gamle julenisse Julius hver jul i hvad der føltes som 200 år, og det var også tilfældet, for julenissen Julius var nemlig 200 år gammel og havde boet i alle de år på samme loft i det samme stråtækte hus i den samme by på Sjælland.  Dette havde egentlig aldrig generet den gamle nisse, før en eftermiddag i december 2014. Han sad og kiggede ud ad vinduet og havde taget den første skefuld risengrød, da han til sin store overraskelse opdagede at den grød han spiste, slet ikke var risengrød. Den smagte ikke så fed og cremet som han plejer at få den, men derimod tynd, og smagte i det hele taget slet ikke af ris. Den smagte egentlig mere af perlebyg med soyamælk end risengrød. Det var noget som kunne få Julenissen Julius’ vand til at koge over. Hvis der var en ting som han krævede i livet, så var det at hans julegrød var helt i orden. Lige inden han skulle til at smide grøden fra sig, fornemmede han et lys ude fra gårdspladsen. Julius så at det var husets frue, Betina der kom hjem. Hun trådte ud af bilen med favnen fuld af poser og pakker. Aldrig havde Julius set så mange julegaver i sine 200 lange år. Julius kom i tanke om hvor meget julen har ændret sig i de 200 år han havde boet på gården. Han tænkte tilbage på dengang julen ikke handlede om gaver, men om glæden i at være samlet med familien. Han tænkte på de forrige familier der havde boet i huset hvor det hele var så enkelt. De havde selv fældet et sødt lille juletræ, og havde pyntet det helt fint og simpelt. De gik ikke op i julemaden, men julefreden. Julius savnede den tid. Efterhånden handlede julen ikke om andet end gaver og andre materielle ting. Dér besluttede Julius sig for at gøre noget som han kun havde gjort meget få gange de sidste 200 år. Han ville flygte fra det eneste hjem han kendte, da det var på tide at finde et nyt sted at bo, måske så julen anderledes ud hos andre familier,  så han sprang ud fra vinduet og landede med hovedet ned i en stor bunke sne – hvilket var til hans held, for andet havde gjort ondt. Han rejste sig op og løb ud fra gårdspladsen inden nogen nåede at få øje på ham.

Julius gik og gik i det der føltes som mange timer, selvom han i virkeligheden kun var nået få hundrede meter ud fra gården. Den gamle julenisse var ikke vant til at gå meget, så han blev hurtigt udmattet og havde brug for at ligge sig ned. Han lukkede øjnene og drømte sig væk, tilbage til hans allerførste jul, dengang hans familie stadig boede på gården. Han kunne næsten smage den varme risengrød og dufte den kraftige kanel på toppen. Det næste øjeblik vågnede Julius med et sæt. Han sad på toppen af en kæmpe lastbil midt ude på en stor vej hvor der var hundredevis af andre biler. Julius kunne ikke forstå eller huske hvordan han var havnet der, men tænkte at det nok var den hurtigste og bedste måde at komme rundt på. Mørket var ved at tage til og stjernerne kom frem på himlen. Julius lå og talte de mange stjerner som han engang havde fået at vide var der hvor julemandens magi kom fra. Med et pludseligt ryk, stoppede bilen og Julius så at han var kommet til en storby. Han havde kun læst om sådan nogle byer i bøger, og troede faktisk ikke rigtig på dem. Han hoppede ned fra lastbilen og så sig omkring, men gemte sig hurtigt under bilen igen, da han var ved at blive trådt ned af et par spidse hæle. Han kiggede op og så hundredevis af mennesker løbe forbi ham. Han var ved at blive trådt ned op til flere gange, og begyndte at blive bange. Pludselig kom en hund imod ham der prøvede at spise ham med hud og hår. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, så han løb og løb alt hvad han kunne og endte forpustet i en kold og mørk blindgyde. Han brød sig ikke om storbyen. Han ville hjem. Hjem til varmen, hjem til sin perlebyg-grød. Det kan godt være at julen ikke er som han bedst kan lide den, men det betyder ikke at den ikke er god. Den er præcis som den skal være. Og med ét, vågnede Julius op i den samme snebunke som han var faldet i søvn i, uden for gården.

Det var heldigvis bare en drøm. Julius kunne vende hjem.

Journalistisk på Monte Carlo

I denne udgave af DEBUT har vi snakket med Svenne Lund Jensen. Han har i øjeblikket orlov fra journalistuddannelsen, da han er så heldig at arbejde på Monte Carlo redaktionen på DR3. Vi har snakket med ham om, hvordan han personligt mener, at journalistik og underholdning blandes bedst – og hvilken tilgang de har til dette hos Monte Carlo. 

Og så har vi selvfølgelig spurgt Svenne om den danske jul. 

Alissa Merret Terp, Melanie Præsius, Caroline Thorning Aakerwall

Kan det blive for useriøst, og kan mediet miste troværdighed på for meget underholdning?
”Ja – tag en avis som Metro Express. Det er underholdning på den ærgerlige måde. De har en regel om, at avisen skal have kendisstof på forsiden, og de fylder 2 sider udelukkende med læsernes Instagram-billeder. 

Det er fint at noget er underholdende, men når mediet mister en del af deres etik og journalistiske fokus, blot for at få folk til at klikke (red.: online artikler), så bliver det for meget. Det sker desværre med mange medier – de gør det alle sammen. Bl.a. delte DR nyheder en historie om Justin Bieber’s seneste anholdelse og spurgte læserne om deres mening. I sådan en situation sigter mediet under lavmålet, og det går ud over deres troværdighed.

”Overordnet set får vi lov til at holde vores jul – den vil også være her næste år, og muslimerne får ikke lov til at tage den. Så ro på.. Der er ikke nogle der tager hverken vores juletræ eller flæskesteg fra os. 

Derudover synes jeg, at folk går meget amok med jul – hvor mange penge bruger man generelt ikke på at pynte op til jul? Det er f.eks. gået helt amok med både store julemænd og grantræer ude i vores kantine hos Nordisk Film – udelukkende for rent medarbejderpleje, fordi det er ”hyggeligt”, og fordi det er ”vores jul”. Vi kunne godt jule lidt mindre i offentligheden, og måske ikke sætte julelys op midt i november – så må man til gengæld gå all in derhjemme.

Og så kan jeg godt lide and!”

Hvordan synes du bedst man blander underholdning med journalistik?

”Ved at huske at man laver journalistik. Man skal have en base, og ville sige et eller andet med det man har og så vælge at formidle det underholdende. I stedet for blot at vælge at lave noget sjovt og ”lige få Mette Frederiksen til at spise en kage” – man skal passe på at det ikke bliver for meget gøgl.

Fokuserer i på Monte Carlo mest på det journalistiske arbejde, eller på at udsendelsen er sjov?

”Der er forskelige ting, som trækker i forskellige retninger. Vores producer arbejder med 4 sikre ”laughs” pr. afsnit – men det retter vi os ikke altid efter, da vi ikke er stand-up, men derimod  laver et program om dagens nyheder – og vi vil hellere sige noget med det end at få folk til at grine – heldigvis kan vi ofte sige det på en måde, så folk griner. Så en god blanding – dog husker vi altid vores journalistiske base før man vi gør det sjovt.” 

Hvad synes du om den måde, vi holder jul på i Danmark?

”Dejlig! Mere jul – jeg elsker dansk jul!

Er der nogle fænomener ved dansk jul, som du har en særlig holdning til?

”Overordnet set får vi lov til at holde vores jul – den vil også være her næste år, og muslimerne får ikke lov til at tage den. Så ro på.. Der er ikke nogle der tager hverken vores juletræ eller flæskesteg fra os. 

Derudover synes jeg, at folk går meget amok med jul – hvor mange penge bruger man generelt ikke på at pynte op til jul? Det er f.eks. gået helt amok med både store julemænd og grantræer ude i vores kantine hos Nordisk Film – udelukkende for rent medarbejderpleje, fordi det er ”hyggeligt”, og fordi det er ”vores jul”. Vi kunne godt jule lidt mindre i offentligheden, og måske ikke sætte julelys op midt i november – så må man til gengæld gå all in derhjemme.

Og så kan jeg godt lide and!”

Jul og juletraditioner i udlandet

Halm på bordet, grød til middag, ”Christmas carolling” og mange andre anderledes, men spændende, juletraditioner fra andre steder i verdenen. 

Jacob B. Gehrt, Journalist

Julen bringer mange skøre og andeledes traditioner med sig – og de er alle sammen forskellige fra land til land. Selv her i Danmark har vi nogle lidt skøre traditioner. Vi bringer f.eks. et grantræ ind i stuen og danser rundt om det juleaften og vi prøver at finde en mandel i vores risalamande. Men er andres jul så forskellig fra vores? Her er der i hvert fald nogle lande, hvor julen forgår en anelse anderledes end i Danmark

England

I England starter julen tidligt, man begynder nemlig allerede i oktober på at lave Plumpudding eller christmaspudding. Selve juleforberedelserne starter lidt senere med at, englænderne hænger kristjørn op på hoveddøren og hænger en mistelten op i stuen. Børnene går desuden rundt i mindre grupper fra hus til hus og synger Christmas carols. Den 24. december, har de i England Christmas Eve. Der hænger børnene store julestrømper op ved sengen eller kaminen. De fleste familier har dog også et juletræ stående. Father Christmas kommer så om natten og ligger gaver i strømperne eller under træet. På 1. Juledag åbner alle i familien deres gaver og juletræet tændes. Bagefter samles alle til en stor julemiddag som består af stegt kalkun eller gås og forskellige postejer og julebuddinger. Buddingen er oftest lavet af brødkrummer, tørret frugt, sukker og appelsiner, og der bliver endda indbagt små charms, som man så kan finde mens man spiser buddingen. Den 26. december kaldes for boxing day. Dagen fik sit navn, fordi man den 26. december indsamlede penge i bokse til de fattige, og mange englændere følger da stadig denne tradition. Julen slutter i England den 6. januar, altså på Helligtrekonger, hvor juletræet tændes en sidste gang. 

Polen

I Polen er det først på juleaftensdag, at man pynter juletræet og tager det ind i stuen. Spisebordet dækker de så med snehvid dug, hvor de ligger lidt halm under for at symbolisere at Jesus blev født i en stald. Man dækker desuden bordet med sit fineste stel og bestik. I Polen dækker man altid op til en uventet gæst og forfædrenes ånder. Traditionen siger nemlig at ingen skal være alene juleaften, det vil sige at man skal byde alle fremmede gæster velkommen. En anden af deres juletraditioner er at tage ind til byen og se et krybbespil, som bliver opført af amatører. 

Den polske julemiddag er en del anderledes en vores. Ifølge den katolske kirkes regler må man nemlig ikke tilberede julemaden med kød fra landdyr. I Polen spiser man så i stedet retter med fisk, grøntsager, svampe, frugter, birkes og honning. Der skal nemlig være mad fra havet, marken, skoven og haven, og der skal altid være et ulige antal retter til julemiddagen. Julemiddagen består oftest mellem 7-13 retter. Nogen af de mest populære retter, er retter som sild i sur fløde eller olie, røget ål, svampesuppe, kompot af tørrede svesker, æbler og pærer og hjemmelavet pasta med honning, birkes, mandler og rosiner.

Rusland

I Rusland fejrer man først jul den 6. januar. Deres jul bliver altså holdt 13 dage efter vores. Det gør de fordi, at de fleste russere tilhører den østlige ortodokse kirke, som stadig bruger den Julianske kalender. I den ortodokse kirke har man også som tradition at faste fyrre dage op til Kristi fødsel, hvor man derefter tager til midnatsmesse eller julegudstjeneste som varer hele natten. Efter gudtjenesterne spiser man så julemad og holder julefest. Julemiddagen i Rusland foregår uden kød. I stedet har de valgt at lave en grød kaldet kutya. Grøden er lavet af hvede eller andre kerne, for at symbolisere håb og udødelighed. I grøden er der også honning og birkes for at symbolisere Lykke og succes. Når de skal spise grøden, spiser hele familien fra en stor skål for at vise deres sammenhold. Man kan også opleve at nogle familier har som tradition at smide en skefuld grød op i loftet. Hvis grøden så sidder fast i loftet, vil det sige at man for en god honninghøst. 

En anden tradition i Rusland er et sagn om Babouschka. Hun går efter sigende rundt og leder efter jesusbarnet, fordi hun ikke gav mad og husly til de 3 vise mænd. Hvis hun støder på børn undervejs i sin søgen, skal hun give dem gaver. 

Det blev også forbudt at have juletræer under det kommunistiske regime. En del af Ruslands juletraditioner blev faktisk fjernet under det kommunistiske styre, men de fleste er dog vendt tilbage i nyere tid. Julemanden i Rusland hedder Fader Frost, og han har blåt, hvidt og sølvfarvet tøj på.

Julerejse

Julen står i hyggens tegn, og her er i denne tid rig mulighed for familier at være samlet. Men familien kan samles om hygge i andre lande end bare Danmark.

Alissa Terp, Journalist

Riga, Letland

Tag på en forlænget weekendtur til Letlands hovedstad, Riga. Her er der rig mulighed for at komme i julestemningen, med det hyggelige julemarked på domkirkepladsen. Det store juletræ, der er centrum af markedet, har en helt særlig historie. Det siges nemlig, at det var i Riga, traditionen med juletræer opstod for 500 år siden. Derudover byder Riga på arkitektur, gastronomi, shopping og forlystelser. Riga har gennem de sidste 8 århundreder, være styret af forskellige nationer. Senest er de kommet ud af Sovjetisk styrelse, og er på vej mod nye tider.
På Besættelses museet,  er der mulighed for, at se en udstilling om Sovjetunionens to besættelser, og en udstilling om nazisternes besættelse i Letland.

For de unge, er der rig mulighed for opleve nattelivet. De seneste år, er nattelivet eksploderet, og der er kommet flere og flere steder at opleve bylivet.  Til de tømmermandsramte dagen efter en bytur, er der rig mulighed for at shoppe alle de kendte mærker i små specialbutikker eller på nogle af markederne. Letland har et utrolig lavt prisniveau, og der er derfor mulighed både at opleve bylivet og shoppe en masse.

Kultur rejser · Europa tilbyder en rejse til Riga for under 4.000 kr.

Afrejse: 15. december. 
Hjemrejse: 18. december. 
Pris: 3.795 kr. 
I rejsen er inkluderet: Fly, firestjernet hotel, transport, morgenmad, to middage, to udflugter og dansktalende rejseleder.

Göteborg, Sverige

Skandinaviens mest strålende juleby

Anno 2014, er det 11. år i træk, hvor Julebyen Göteborg har tændt deres juletræ. Lystæppet på 3 kilometer, går fra havnen langs Avenyn til Jul på Liseberg. I Liseberg,  Nordens største forlystelsespark, har opsat over 5 mio. lys. Ikke nok med de smukke lysopsætninger, byder parken også på kunstskøjteløb i verdensklasse, når H.C. Andersens snedronning opføres i parken.

Göteborg byder på julemarkeder for enhver. I det traditionelle julemarked i Haga, sælges der hjemmelavede lokale produkter, og vintage og trendy i butikkerne.

For de lidt mere moderne, byder Göteborg på et designermarked a la London. De er de hotteste lokale designere, der d. 29-30 december arrangerer julemarkedet. De sælger deres specialdesignede tøj, kunst, accessories og dekoration.

Du kan komme med fly til Göteborg fra 1.683 kr. 

Gaveregn i de danske hjem

Danskernes julegavebudget har været stødt stigende de sidste par år. Vi har spurgt os omkring i de danske indkøbscentre, for at få den almene danskers forklaring på netop dette.

Sebastian R. Bang, Journalist

"Mit budget for julegaver har været stødt stigende de seneste par år", sådan lyder det fra Hanne Thomsen, en af de mange mennesker som har begivet sig på juleindkøb i denne travle tid, og hun er så sandelig ikke den eneste med et rødglødende kreditkort. Mange andre har nemlig, præcis som Hanne Thomsen, øget deres julegavebudget i forhold til sidste år. Men hvad skyldes denne udvikling?     

                                                                

Vi har været rundt i de danske butikker, for at finde frem til den almindelige danskers holdning, og  spørger man Jan Andersen, far til 3 og bosat i Holstebro, så skyldes det intet mindre end trodsighed. "Finanskrisen har fyldt så meget i medierne og danskernes hverdag de seneste par år, og vi har hørt så meget om besparelser og dårligdom, at jeg tror at folk prøver at glemme den for en stund i juletiden og ikke tænke så meget på økonomien." Julen er jo som sagt hjerternes fest, og noget så materialistisk som penge skal altså ikke få lov til at sætte en stopper for en juleaften spækket med julemad og julegaver.       

Men hvor meget mere bruger vi på julegaver? Snakker man med butiksejere rundt om i Danmark, er der bestemt god stemning, men det er jo ikke noget nyt at butikkerne sælger  betydeligt flere varer i juletiden.  Er omsætningen virkeligt steget i de senere år? Og i så fald, hvad er det der bliver solgt? Vi har snakket med Jørgen Lademand, butiksejer af Fona i Lyngby Storcenter. Han sagde følgende, " Ja, vi har oplevet en mærkbar stigning i de senere år. Alt fra fladskærme og PS4, til billigere produkter såsom headset og musemåtter ryger over disken i stor stil, særligt i denne tid. Jeg  tror det har noget at gøre med at krisen er ved at være ovre, og at folk aldrig har haft lyst til at spare i julen."  Beskeden er altså den samme som tidligere, danskerne køber julegaver som aldrig før og spørger man danskerne hvorfor, er der også bred enighed. Krisen har fyldt meget i de senere år, men det skal ikke gå ud over den danske julehygge. 

Juleopskrifter

Traditionelt set, står julen i de fede julegodters tegn. I anno 2014, er der blevet sat mere og mere fokus på sundhed og ikke mindst ortoreksi. Flere og flere er blevet mere bevidste om, hvad  de propper i munden.

Alissa Terp, Journalist 

Gluten er specielt et af de emner inden for sundhed, der er meget omdiskuteret. Mange danskere går rundt med cøliaki uden at vide det, og der er flere restauranter, der tilbyder glutenfrie måltider. Flere og flere er begyndt at afholde sig fra det, selvom de ikke er udsat for cøliaki.

Julens godter kan sagtens laves i en mere moderniseret udgave, med et energiindhold der består af bedre fedttyper. Det sunde alternativ til havregrynskugler giver en større mæthedsfornemmelse, og du behøver derfor ikke at indtage lige så mange kalorier, for at nyde dine julegodter.
Det gode ved dadler er, udover deres naturlige sødemiddel, bidrager med utrolig mange værdifulde mineraler, vitaminer og mikroskopiske plantestoffer, der er med til at styrke immunforsvaret, så du kan overleve vinteren uden de slemme forkølelser. Dadlen indeholder vitaminerne A, B og D, og indeholder desuden en del fosfor, jern, kalcium, kalium, og magnesium.