Revolutionen mod madspild er begyndt

Victoria Ross, journalist

På denne relative lille planet er vi 7 milliarder mennesker, og på denne relative lille planet er der 925 millioner mennesker, som sulter. Til trods for dette smider vi årligt 1,3 milliarder tons mad ud- med andre ord, nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. 

En ny rapport fra FN viser, at der på globalt plan er en tredjedel af alle fødevarer, der ender som skrald, så der er ingen tvivl om, at madspild er et kæmpe problem. Både etisk, økonomisk og miljømæssigt. 

Madspild er nemlig den tredjestørste synder, når det kommer til udledning af CO2. Madspildet svarer ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsprogram (FAO) til udledningen af 3,3 milliarder ton CO2 om året, hvis man medregner de ressourcer og produktionsmetoder, der er brugt til at producere de fødevarer, der går til spilde. 

Herhjemme i lille Danmark smider hver dansker, stor som lille, i gennemsnit årligt 63 kilo mad i skraldespanden, som reelt kunne blive spist, og en dansk familie på fire smider årligt mad ud for det der svarer til 10.000 kr. 

Man kan så i lyset af denne information spørge sig selv om hvorfor, der ikke bliver snakket så meget om denne problematik, og hvorfor der ikke er en konstant tilstedeværelse af dette problem i ens samvittighed.

Der er dog nogle engageret individer og iværksættere, og det lader til at de rider på en bølge af interesse og positivitet. Berlingskes læsere har nemlig den 8. december, sammen med en dommerkomité kåret årets dansker. Vinderen er den russiskfødte Selina Juul, som har vundet prisen for sit engagement og sin stop madspil-kampagne og bevægelse.

Hendes interesse grunder sig i hendes opvækst i Rusland. Hun forklarer det selv således til Berlingske: 

»Hvis jeg ikke som barn og stor pige havde oplevet knapheden af fødevarer i Moskva og set min bedstemor, som stod for husholdningen, spare på maden og udnytte alle rester frem for at smide ud, så havde jeg nok ikke startet bevægelsen.«

Juul er ikke den eneste der står op imod madspild. Restauranten ”Spisehuset Rub og Stub”, som ligger i Rådhustræde 13 i indre by, får nemlig alle deres varer fra overskudlagere. 

Jeg tog selv hen til ”Spisehuset Rub og Stub” for at tale med Maria Abrahamsen, som er den assisterende projektkoordinater for restauranten. Hun fortalte mig at spisehuset startede ved at en flok unge mennesker, der gennem deres liv og joberfaringer havde oplevet forskellige ting omkring madspild. De udviklede en idé om at det skulle være et take-away sted, men det ene tog det andet, og det har så udviklet sig gennem tiden til at blive en restaurant. De har på et år indhentet ca. 5000 tons fødevarer fra overskudslagere, som ellers ville være blevet smidt ud. Deres 10-15 leverandører er alt lige fra små fiskere til bagere og grønthandlere til store gårde. 

Jeg spurgte om hendes holdning til at det var Selina Juul som vandt prisen som årets dansker. –efter nogen tids overvejelser svarede hun:

»Jeg selv eller os på restauranten har ikke en holdning til, hvorvidt Selina Juul var den rigtige vinder af prisen, men vi er utrolig glade for at der kommer mere interesse for, og fokus på madspild, og mere opbakning omkring det vi arbejder for.«

Denne interesse har også spredt sig til teknologiens verden, og Selina Juul er ikke den eneste som har beskæftiget sig med kampen mod madspil, og har vundet en pris for det. Der er nemlig en app mod madspild som har vundet den prestigefyldte pris ”DIA Future” ved Danish Internet Awards. ”DIA Future” er en årlig konkurrence for studerende, der hylder den bedste digitale idé. Den vindende app hedder ”BonAppetit”, og idéen bag denne app er, at man får besked når ens mad er ved at blive for gammel. Man kan også se, hvem af sine venner der har en ingrediens, der kan hjælpe ens egne fem gulerødder med at blive til en lækker gulerodssuppe, eller et andet tænkeligt måltid. 

Med alt dette fokus omkring madspild, bæredygtighed og socialt ansvarlighed, er det et meget centralt og vitalt spørgsmål der skal svares på. Hvad kan du selv gøre? 

Jeg spurgte Maria Abrahamsen, om dette, og hendes svar kom lynsnart. 

»Tænk dig om, skab en rutine og tag et billede af dit køleskab, så du ved hvad du skal købe, og ikke købe. «

Disse råd er jo såre simple, og meget lette af følge. Men det første skridt mod formindskelsen af madspil er at tilegne sig viden. For man kan ikke bekæmpe et problem, hvis man ikke kender de problematikker der ligger bag.

Omlæg din kost og bliv bæredygtig

”Der en alvorlig sammenhæng mellem det at folk spiser mere kød og ødelæggelserne af miljøet ” mener Al Gore, miljøforkæmper og tidligere vicepræsident i USA.

Ea Eleonora Fensholt, Journalist

Begrebet bæredygtighed står typisk i sammenhæng med alternative energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft. Her har den enkelte borger svært ved at gøre en stor indsats for miljøet. Men der er en måde hvor enhver kan bidrage til et bedre miljø og en bedre fremtid. 

Resultater viser at en årlig kost med kød og mælkeprodukter svarer til at køre mellem 4377 og 4758 km i bil, hvor en årlig vegansk kost svarer til at køre mellem 281 og 629 km. Det er derfor tydeligt at se at det at være veganer ikke forurener nær så meget som hvis man spiser animalske produkter. Det er blevet anslået at landbrugsdyrene står for ca. 51% af de drivhusgasser der bliver udledt hvert år. 

Tiltag som at blive veganer, vegetar kan gøre en stor forskel i kampen mod global opvarmning. 

Ved at én person skifter til at være veganer vil der blive udledt ca. 1.5 ton mindre Co2 om året.

I dag er kødet noget af det vigtigste i et måltid og mange tilrettelægger resten af måltidet efter kødet. Derfor er det måske svært at skære det ud af den daglige kost. Det er dog ikke alt slags kød der er lige slemt, kvæg kommer på en klar førsteplads, kylling udleder under halvdelen af hvad kvæg udleder pr. kg og vild torsk omkring 1/25 af kvægs co2 udledning. 

Det er derfor muligt at få en mere bæredygtig kost, uden at fjerne alt 

kød fra alle måltiderne, hvis man blot skærer ned på det røde kød. 

Miljøskadelig madtrend

Stenalderkost er navnet på en af de nye tendenser på ernæringsområdet. Man associerer måske umiddelbart til en kostform i harmoni med naturen. Men i miljøsammenhæng er den såkaldte stenalderkost i dag meget lidt bæredygtig. Stenalderkosten bygger på at spise masser af kød. Selvom kostformen muligvis har visse ernæringsmæssige fordele så er den som kostform helt uholdbar til en befolkning af den størrelse, der lever på jorden i dag. Kød i de mængder der anbefales vil være virkelig dårligt for miljøet: kvægdriften forurener vandmiljøet med udledning af gødning og medicinrester, der skal en gigantisk produktion af grønt til for at føde kvæget, og det udleder som sagt gasser i alvorlig mængde. 

Stenalderkost er derfor ikke en bæredygtig kost, selvom navnet lyder som det modsatte af den moderne verdens miljøproblemer. 

Meatfree monday

En anden madtrend kaldes Raw Food, som er fuldstændig vegansk og derfor følger ideen om at basere kosten på vegetabilske råvarer. Trenden bygger på ideen om at minimal opvarmning bevarer de gode næringsstoffer i råvarerne. Det kan være et moderigtigt alternativ til en kødfri kost. Men som alle dieter er der en fare for ensidighed i kosten. F.eks er der en risiko for at man ikke får nok vitamin B12.

En meatfree monday er måske det mest overskuelige alternativ til den animalsk baserede kost i den vestlige verden. Begrebet er udvikler af – den amerikanske professor Micheal Pollan

Det kræver ikke meget at erstatte en dags kød med alternativer som de proteinrige grønsager som broccoli, spinat, rosenkål eller andre fødevarer som linser, nødder og quinoa m.m. 

En bæredygtig kost kan have stor betydning for klimaet, og er noget den almindelige borger kan forholde sig til og realisere.

Grønne byer er vejen frem

I dag er der et stort fokus på bæredygtige løsninger. Derfor har nogle byer valgt at indrette sig sådan, at de kan gå en grønnere fremtid i møde. Mange byer har forskellige forslag til, hvordan det kan gøres. Her er et bud på fire byer, som har valgt at gribe de pressende miljøproblemer an.

Olivia Rose Gliese Winkel, Journalist

Den idérige by

Hvor: Bristol, England
Hvorfor: Kåret til Green Capital 2015
Hvordan: Inddragelse af borgerne i bæredygtige projekter
Læs mere: www.futurebristol.co.uk

Bristol har taget nye og innovative metoder i brug for at skabe fokus på nogle af de miljøproblemer, som vi står overfor i dag. Gennem moderne teknologier, som sociale medier, har de involverede borgerne i de bæredygtige projekter. Dette er en af grundene til, at de er blevet kåret til Green Capital i 2015. En masse initiativer og idéer er taget i brug for at skabe fokus på de miljøproblemer, som verden i dag står overfor. Der er lavet flere interaktive hjemmesider, hvor befolkningen kan stemme for og imod potentielle projekter i byen. En af projekterne som er blevet startet er ”The BIG Green Week”, hvor alt biltrafik er blevet udelukket byens midte. Et andet eksempel på et projekt er ”Bristol Green Doors”, hvor interesserede borgere bliver inviteret indenfor i private boliger, som er bygget efter miljøstandarder eller grønne løsninger. En anden begivenhed som mange borgere er glade for, er ”Green Mingle”, som afholdes den første torsdag i hver måned fra kl. 17-19, hvor folk som er interesserede i grønne initiativer, kan komme og diskutere deres idéer.

Den aktive by

Hvor: København, Danmark
Hvorfor: Kåret til Green Capital 2014
Hvordan: Cykling og anden miljøvenlig transport
Læs mere: www.sharingcopenhagen.dk

Vinderen af Green Capital 2014 er København, som har overvundet nogle af byens forureningsproblemer ved at satse på miljøvenlig transport. Op mod 55% af byens indbyggere tager hver dag cyklen til og fra arbejde. Der er anlagt næsten 340 km cykelsti i byen, og tilsammen bliver der cyklet ca. 1,17 mio. km om dagen. Byens infrastruktur er tilrettelagt til at fremme befolkningens lyst til at cykle, og desuden bliver der gjort meget for, at det både er let og sikkert for cyklisterne at komme rundt i byen. I lyskryds er bilernes stoplinje 5 meter bag ved cyklisternes, og cyklisternes lysreguleringer gør, at de kan køre før bilerne. På den måde bliver cyklisterne synlige, og man undgår i højere grad højresvingsulykkerne. Desuden skal vejret ikke stå i vejen for befolkningens cykelentusiasme, da cykelstierne bliver ryddet for sne før kørebanen bliver.

Den grønne by

Hvor: Singapore (Republikken Singapore)
Hvorfor: Sluppet af med voldsom forurening
Hvordan: Grønne områder med gode forbindelsesnetværk
Læs mere: http://app.mewr.gov.sg

Singapore var efter industrialiseringen præget af meget voldsom forurening, men ved at skabe den første ”Singapore Green Plan” i 1992 kom de et skridt tættere på at være en bæredygtigt og grøn by. I dag er Singapore blevet en meget grøn by – også i bogstavlig forstand. Der er blevet bygget netværk mellem de mange grønne områder og parker i byen. Forbindelsesnetværket blev skabt, for at cyklister og fodgængere lettere kunne komme rund mellem de grønne områder. Det har dog vist sig også at have resulteret i en sundere livsstil, mere social interaktion, bæredygtige transportmuligheder samt gode forhold for dyrelivet. Netværket har siden 1991 vokset sig 200 km lang, men det forventes at nå 300 km i 2015. Der er en stigende popularitet af det grønne netværk, og flere er begyndt at bruge det på daglig basis bl.a. til pendling til og fra arbejde.

Den fremtidige by

Hvor: Masdar City (De Forenede Arabiske Emirater)
Hvorfor: 100% CO2- og affaldsfri by
Hvordan: Naturlig vedvarende energi og fokus på klimavenlige løsninger
Læs mere: www.masdar.ae

Masdar City bliver verdens mest rene by, når den står færdig i 2016. Byen bliver nemlig både 100% CO2- og affaldsfri, da byen både er bilfri, fyldt med solceller og nedkølet af naturens egne kræfter. Initiativet om at bygge en bæredygtig by i den arabiske ørkenen blev taget i 2006, og otte år inde i byggeriet er der både blevet taget højde for det arabiske klima og byens placering. Da somrene er meget varme, bliver der brugt meget energi på nedkølingen af byen. En af løsningerne til dette problem er at dække store dele af byen med et solcelletag, som både har til egenskab at forsyne byen med miljøvenlig energi og give befolkningen skyggeområder i den varme ørkenhede. For at mindske CO2-udledningen er byen gjort bilfri, og transporten består i stedet af soldrevne, programmerbare køretøjer, som kører direkte til den ønskede destination. Transportstationerne vil blive placeret rundt omkring i byen, så der intet sted er mere end 200 meter mellem dem.

5 gode råd til at mindske dit madspild

Gry Nisson, Journalist

Madspild er et stort problem som der meget gerne skulle gøres noget ved. Det er et sigende problem som kun vil stige medmindre der bliver gjort noget ved det. Det lyder lidt som en gentagelse, men så igen, hvorfor er der ikke gjort noget ved det endnu?

Danmark er et lille land, men alligevel formår danskerne at smide 540.000 ton spiseligt mad ud hvert år, som koster danskerne ca. 16 milliarder kroner årligt, hvilket er et svimlende beløb på (i realiteten) ingenting.

Her er 5 gode råd til hvordan du kan mindske dit madspild:

Hvad er bæredygtig udvikling, når udviklingen ikke er produktiv nok?

Nanna Bruun og Selina Nielsen, Redaktører

Bæredygtighed.

Se, allerede dér mistede vi nok din interesse. Der burde efterhånden ikke være nogen, der var i tvivl om, at vi udleder for meget CO2 og har brug for en bæredygtig udvikling. Jaja, efter utallige debatter, kampagner og demonstrationer så har vi fattet at det er et stort problem, som i stor grad kan løses ved en bæredygtig fremtid. Det har vi så til gengæld også hørt for meget af nu. 

Vi siger ikke, at vi er ligeglade – vi er langt fra ligeglade. Men samfundet har allerede fundet gode alternativer, så hvorfor har vi ikke taget dem i brug? Ikke nok penge siger de, men en bæredygtig fremtid afhænger ikke kun af vindmøller og solcelleanlæg. Vi behøver ikke at starte, hvor det kræver mest. For det er da dér, hvor vi bare kører i ring uden at komme nogen vegne. Vi skal for søren da bare starte et sted og så sprede budskabet. 

Det provokerede nok nogen en del. Nogen vil helt sikkert sige, at der er massere der gør noget og tager initiativ. Men hvor skulle vi vide det fra, når vi stort set kun hører om konsekvenserne af vores dårlige vaner? Det er simpelthen så trættende at høre på de samme ting igen og igen. De gode initiativer ville da med stor sikkerhed brede sig, hvis der var lagt et større fokus på dem. 

Løsningen er jo simpel – et øget fokus medfører øget interesse for den enkelte. Det skal ikke ske gennem mere fokus på vindmøller eller miljøvenlig dit og dat. Vi har hørt det. Det skal ske gennem et fokus på de steder, hvor der er taget fat om problemet og gjort et forsøg på at ændre vores vaner til det bedre. 

Alle ønsker en bæredygtig fremtid, men lad os nu lade vær med at sigte for højt og så høre, hvor det fungerer, så det kan inspirere og florere.

Københavns nye stormoske bygger bro mellem kulturer

På trods af en uheldige udtalelser fra stormoskeens talsmand og tvivlsom finansiering, er den nye stormoske kærkommen af Københavns muslimer og danskere.

Sofie Bentzon-Tilia, Journalist

Foto af Thomas Lekfeldt

Et af Nørrebros forfaldne industrikvarterer, hvor kasseformede bygninger, omkransende trådhegn og løssluppent ukrudt hersker, danner rammerne for beliggenheden af Københavns nye stormoske. Moskeen står med sine hvidpudsede og rene murer i stærk kontrast til dens grumsede og tilsyneladende gudsforladte omgivelser. 20 meter over jorden tårner den stumme minaret sig op, og den karakteristiske fuldmåne i toppen slår en smal flænge i den lysegrå himmel.

”Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for os, at have en moske, der fungerer som et samlingspunkt for muslimerne. Det styrker det muslimske fællesskab” siger en af moskeens receptionister med blanke øjne. Tidligere har muslimer været henvist til at dyrke deres religion i små bedesteder rundt omkring i byen. Nu valfarter muslimer fra alle afkroge af København til fredagsbøn og andre aktiviteter i moskeen. Det samme gør turister, danske skoleklasser og andre interesserede.

Traditionelt består bæredygtighed af en økonomisk, økologisk og social søjle. Men på grund af globaliseringens opblomstring har gjort det klart, at en fælles fremtid for alle mennesker vil gå hen og blive en realitet. Dette fastslog Brundtlands-rapporten i 1987. Siden da har der i stigende grad været argumentation for, at der i definitionen af bæredygtighed mangler en dimension: nemlig den kulturelle.

Kulturen danner grundlag for menneskelig interaktion, da kulturen giver individet essentielle færdigheder og værktøjer til at begå sig i livet. Det er kulturen, der gør det muligt for den enkelte verdensborger at deltage i samfundet, og påvirke dets udvikling. Kultur tilfører nemlig individet viden, kvalitet, engagement, kunst og åndelig vækst. 

Og alt dette tilfører Københavns stormoske, officielt Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, til såvel danskere som muslimer. Moskeen og det sammenhørende kulturcenter fungerer som et socialt mødested, hvor formålet ikke blot er at give rum til åndelig udfoldelse, men også at styrke integrationen, og skabe tillid til det danske civilsamfund. Dette gøres blandt andet via konferencer, lektiecenter samt løbende projekter i moskeen og i kulturcentret.

Hvor gudsdyrkelsen og den muslimske kultur før udførtes bag mere tillukkede facader, skaber moskeen en mulighed for beskuelse og forståelse for en religion, der tilhører en stor del af den danske befolkning. Dette ikke kun for etniske danskere som jeg selv, men også for 2.generationsindvandrere, hvis kontakt med deres muslimske baggrund tidligere begrænsede sig til hjemmet og familiebesøg i udlandet.

”Der er opstået et hul mellem to generationer. Mine børn føler sig som danskere, og de udplukker værdier fra både den marokkanske og den danske kultur. Jeg føler mig som marokkaner, men har i højere grad fået forståelse for det danske samfund, efter at moskeen kom. I moskeen kan mine børn se det smukke ved islam, og på samme tid har de et rum, hvor de udforske og diskutere med andre muslimer. Her får de også hjælp til at rumme begge kulturer” udtaler receptionisten.

Det var en speciel oplevelse at se og føle en religion, der i hverdagen er så tæt på, men alligevel forekommer fjern, forvrænget og filtreret. De tykke røde tæpper under strømperne, de forgyldte 99 navne for Allah i den store kuppel i bedesalen og den mildest talt corny prismelysekrone, var en kulturindsprøjtning, der bestemt har gjort indtryk. Alt lige fra de håndmalede ornamenter til kaffemaskinen i receptionen, blev finansieret af Qatar.

Oliestaten Qatar donerede 150 millioner kroner til opførelsen af moskeen. Dette er selvfølgelig uheldigt, da Qatar siges at have forbindelse til Muslimske Broderskab. Derudover udtalte moskeens talsmand, at homoseksualitet var forkert, og kunne betragtes som en sygdom. Dette resulterede i et ringe fremmøde fra det officielle Danmarks side. På trods af dette, blomstrer det kulturelle liv i dag i moskeen. Det er bestemt værd at tage et smut til Rovsingsgade, og man skal ikke bekymre sig om, hvor vidt man er velkommen eller ej. Man kan kun håbe, at det primære mål vil være at bygge bro mellem det danske og det muslimske samfund.