tag:blogger.com,1999:blog-83831131290706593942024-02-19T13:44:35.849+01:00DebutKatrine Bernerhttp://www.blogger.com/profile/02393537190681152245noreply@blogger.comBlogger40125tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-50332526110233470362014-12-12T11:30:00.001+01:002014-12-12T13:42:27.271+01:00Rektorers kamp mod regeringen<h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">Regeringens nye udspil omhandlende den nye gymnasiereform er for svagt. Rektorer landet over er uenige om, hvorvidt unge fremover skal leve op til et karakterkrav for at komme ind på gymnasiet.</span></h3>
<div>
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;"><br /></span></div>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"></span><br />
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Chefredaktørerne</span></h4>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzxp-_zluyFkGh-qrMFMVqvgomM0WEl1peJJcJWyszcFTkgnTb2dB7VTKwpVn0IJgwlyfeuFVKEJMF2BB7G4cvZpBSug-4p8I5-3mKTIcQjtwqEZLmV2Ql_LCLjUdlV5QKRmruJqa14F2N/s1600/Rektor.jpg" /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Regeringens nye udspil omhandlende den nye gymnasiereform er for svagt. Rektorer landet over er uenige om, hvorvidt unge fremover skal leve op til et karakterkrav for at komme ind på gymnasiet.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Først var det folkeskolen, nu er det gymnasiet, der står for skud. Regeringens ønske om, at indføre et adgangskrav på karakteren 02 i henholdsvis dansk og matematik, falder ikke i god jord hos gymnasiernes rektorer. De er nemlig af den overbevisning, at de kommende elever på de gymnasiale uddannelser, skal have et højere fagligt niveau, da de af erfaring, mener at 02 er utilstrækkeligt. De opfodre derimod regeringen til, at hæve adgangskravet til enten 4 eller 7 i dansk og matematik. Hvis en ændring i form af et adgangskrav endelig skulle ske, er 02 for lavt. 02 er en karakter der indikerer, at den gældende præstation og faglighed er under middel og dermed ikke er kompatibelt med gymnasiet. Dansk og matematik er fag, elever har beskæftiget sig med siden 0. klasse og er de mest basale og grundlæggende fag. Derfor er det central, at disse fag beherskes. Undersøgelser fra undervisningsministeriet viser beregninger over hvor stor en andel, af de elever der begyndte på en gymnasial uddannelse i 2012, der ikke ville kunne komme ind, hvis adgangskravet var henholdsvis 02, 4 eller 7. Undersøgelsen viste, at 2 procent af de unge ikke ville kunne leve op til adgangskravet 02. Derimod ville et adgangskrav på 4 betyde, at 10 procent af de danske unge ikke har mulighed for at honorere kravet. Hvis adgangskravet lå på karakteren 7, ville hele 44 procent ikke få adgang til gymnasiet. Der findes langt fra opbakning til, at fastsætte karakteren til 02, blandt de rektorer der ønsker et adgangskrav. Knap tre ud af fire rektorer er alle enige om, at karakteren 02 er for lav, da den i princippet ligger lavere end den nuværende grænse, for hvad UU-vejledere vil erklære som værende studieparat. Der er dog splittede meninger med hensyn til, om kravet så skal hedde 4 eller 7. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Denne mening deler rektor fra Nærum Gymnasium, Niels Højlund Pedersen, som udtaler sig således: </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
"Hvis man laver et karakterkrav på 02, så er det helt til grin! Det sender et forkert signal, for man kan ikke klare sig i gymnasiet med 02... Under alle omstændigheder, lige meget hvilket krav man laver, så skulle der være en eller anden form for dispensation." </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Alt i alt mener Niels Højlund Pedersen, at nuværende systemet fungerer optimalt. Denne mening deler DeBut. Hvorfor ændre et velfungerende koncept? </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
</span><br />
<div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: 'Trebuchet MS', sans-serif;">Anders Kloppenborg, der er rektor for Birkerød Gymnasium, er derimod fortaler for at sætte karakterkravet til 7.</span></div>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"></span><br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">
<div style="text-align: justify;">
»Det giver ingen mening at operere med adgangskrav på 02 og 4. Det er det samme som at devaluere gymnasieuddannelsen. 4 gives for den jævne præstation, hvor man i mindre grad opfylder fagets mål og har adskillige væsentlige mangler. Hvordan kan man blive taget seriøst som et bogligt og studieforberedende uddannelsessted, hvis de elever, man slipper ind, behersker fagene så dårligt?« siger Anders Kloppenborg.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Set med andre øjne, ville et adgangskrav på 4 give mulighed for at sortere dem fra, som ikke ville kunne gennemfører gymnasiet, med et snit der kan bruges videre hen og samtidigt give nogle af de fagligt umotiverede en chance. Her på redaktionen menes der, at karakteren 7 er at sætte baren for højt, da hele 44 procent som sagt ikke ville honorere kravet. Selv hvis et adgangskrav på 4 bliver vedtaget, vil det dog være optimalt at bibeholde optagelsesprøver, for at tage hensyn til de elever med specielle behov, der kan påvirke den enkelte elevs karakter og faglighed. Der skal under overvejelserne, for den nye reform, tages højde for den andel af elever, der forøger deres indsats og dermed faglige kompetencer. På grund af de delte meninger mellem regeringen og rektorerne, er det positivt, at vi indtil videre kun har at gøre med et udspil.</div>
</span></div>
<!-- Blogger automated replacement: "https://images-blogger-opensocial.googleusercontent.com/gadgets/proxy?url=http%3A%2F%2F2.bp.blogspot.com%2F-GGwmwP2L_VY%2FVIrDWy0hcKI%2FAAAAAAAAACs%2FVtyoxOhv17c%2Fs1600%2FRektor.jpg&container=blogger&gadget=a&rewriteMime=image%2F*" with "https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzxp-_zluyFkGh-qrMFMVqvgomM0WEl1peJJcJWyszcFTkgnTb2dB7VTKwpVn0IJgwlyfeuFVKEJMF2BB7G4cvZpBSug-4p8I5-3mKTIcQjtwqEZLmV2Ql_LCLjUdlV5QKRmruJqa14F2N/s1600/Rektor.jpg" -->Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/08609659518434261391noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-81170668415021673402014-12-12T11:12:00.001+01:002014-12-12T11:28:34.300+01:00Revolutionen mod madspild er begyndt<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
Victoria Ross, journalist </span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvSffohLgb66feTfAYrWY5yFQQaoqSQw8_68dWdUDaG3HBlLgBFaIHfgrv8FK24Y3FWUoMgKMUIJVUu8uaTnCOu0-cOS6AQY35bQtbL0MksbbNfkwNCk3tvMI0zTTTMBbLA5udcsu7zXg/s1600/madspild.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvSffohLgb66feTfAYrWY5yFQQaoqSQw8_68dWdUDaG3HBlLgBFaIHfgrv8FK24Y3FWUoMgKMUIJVUu8uaTnCOu0-cOS6AQY35bQtbL0MksbbNfkwNCk3tvMI0zTTTMBbLA5udcsu7zXg/s1600/madspild.png" height="470" width="640" /></a></div>
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">På denne relative lille planet er vi 7 milliarder mennesker, og på denne relative lille planet er der 925 millioner mennesker, som sulter. Til trods for dette smider vi årligt 1,3 milliarder tons mad ud- med andre ord, nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">En ny rapport fra FN viser, at der på globalt plan er en tredjedel af alle fødevarer, der ender som skrald, så der er ingen tvivl om, at madspild er et kæmpe problem. Både etisk, økonomisk og miljømæssigt. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Madspild er nemlig den tredjestørste synder, når det kommer til udledning af CO2. Madspildet svarer ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsprogram (FAO) til udledningen af 3,3 milliarder ton CO2 om året, hvis man medregner de ressourcer og produktionsmetoder, der er brugt til at producere de fødevarer, der går til spilde. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Herhjemme i lille Danmark smider hver dansker, stor som lille, i gennemsnit årligt 63 kilo mad i skraldespanden, som reelt kunne blive spist, og en dansk familie på fire smider årligt mad ud for det der svarer til 10.000 kr. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Man kan så i lyset af denne information spørge sig selv om hvorfor, der ikke bliver snakket så meget om denne problematik, og hvorfor der ikke er en konstant tilstedeværelse af dette problem i ens samvittighed.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Der er dog nogle engageret individer og iværksættere, og det lader til at de rider på en bølge af interesse og positivitet. Berlingskes læsere har nemlig den 8. december, sammen med en dommerkomité kåret årets dansker. Vinderen er den russiskfødte Selina Juul, som har vundet prisen for sit engagement og sin stop madspil-kampagne og bevægelse.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hendes interesse grunder sig i hendes opvækst i Rusland. Hun forklarer det selv således til Berlingske: </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">»Hvis jeg ikke som barn og stor pige havde oplevet knapheden af fødevarer i Moskva og set min bedstemor, som stod for husholdningen, spare på maden og udnytte alle rester frem for at smide ud, så havde jeg nok ikke startet bevægelsen.«</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Juul er ikke den eneste der står op imod madspild. Restauranten ”Spisehuset Rub og Stub”, som ligger i Rådhustræde 13 i indre by, får nemlig alle deres varer fra overskudlagere. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jeg tog selv hen til ”Spisehuset Rub og Stub” for at tale med Maria Abrahamsen, som er den assisterende projektkoordinater for restauranten. Hun fortalte mig at spisehuset startede ved at en flok unge mennesker, der gennem deres liv og joberfaringer havde oplevet forskellige ting omkring madspild. De udviklede en idé om at det skulle være et take-away sted, men det ene tog det andet, og det har så udviklet sig gennem tiden til at blive en restaurant. De har på et år indhentet ca. 5000 tons fødevarer fra overskudslagere, som ellers ville være blevet smidt ud. Deres 10-15 leverandører er alt lige fra små fiskere til bagere og grønthandlere til store gårde. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jeg spurgte om hendes holdning til at det var Selina Juul som vandt prisen som årets dansker. –efter nogen tids overvejelser svarede hun:</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">»Jeg selv eller os på restauranten har ikke en holdning til, hvorvidt Selina Juul var den rigtige vinder af prisen, men vi er utrolig glade for at der kommer mere interesse for, og fokus på madspild, og mere opbakning omkring det vi arbejder for.«</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Denne interesse har også spredt sig til teknologiens verden, og Selina Juul er ikke den eneste som har beskæftiget sig med kampen mod madspil, og har vundet en pris for det. Der er nemlig en app mod madspild som har vundet den prestigefyldte pris ”DIA Future” ved Danish Internet Awards. ”DIA Future” er en årlig konkurrence for studerende, der hylder den bedste digitale idé. Den vindende app hedder ”BonAppetit”, og idéen bag denne app er, at man får besked når ens mad er ved at blive for gammel. Man kan også se, hvem af sine venner der har en ingrediens, der kan hjælpe ens egne fem gulerødder med at blive til en lækker gulerodssuppe, eller et andet tænkeligt måltid. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Med alt dette fokus omkring madspild, bæredygtighed og socialt ansvarlighed, er det et meget centralt og vitalt spørgsmål der skal svares på. Hvad kan du selv gøre? </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jeg spurgte Maria Abrahamsen, om dette, og hendes svar kom lynsnart. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">»Tænk dig om, skab en rutine og tag et billede af dit køleskab, så du ved hvad du skal købe, og ikke købe. «</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Disse råd er jo såre simple, og meget lette af følge. Men det første skridt mod formindskelsen af madspil er at tilegne sig viden. For man kan ikke bekæmpe et problem, hvis man ikke kender de problematikker der ligger bag.</span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/01857461731976667938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-3561250384344096192014-12-12T10:49:00.001+01:002014-12-13T13:21:10.169+01:00Omlæg din kost og bliv bæredygtig<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">”Der en alvorlig sammenhæng mellem det at folk spiser mere kød og ødelæggelserne af miljøet ” mener Al Gore, miljøforkæmper og tidligere vicepræsident i USA.</span></h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Ea Eleonora Fensholt, Journalist</span></h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Begrebet bæredygtighed står typisk i sammenhæng med alternative energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft. Her har den enkelte borger svært ved at gøre en stor indsats for miljøet. Men der er en måde hvor enhver kan bidrage til et bedre miljø og en bedre fremtid. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Resultater viser at en årlig kost med kød og mælkeprodukter svarer til at køre mellem 4377 og 4758 km i bil, hvor en årlig vegansk kost svarer til at køre mellem 281 og 629 km. Det er derfor tydeligt at se at det at være veganer ikke forurener nær så meget som hvis man spiser animalske produkter. Det er blevet anslået at landbrugsdyrene står for ca. 51% af de drivhusgasser der bliver udledt hvert år. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Tiltag som at blive veganer, vegetar kan gøre en stor forskel i kampen mod global opvarmning. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Ved at én person skifter til at være veganer vil der blive udledt ca. 1.5 ton mindre Co2 om året.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">I dag er kødet noget af det vigtigste i et måltid og mange tilrettelægger resten af måltidet efter kødet. Derfor er det måske svært at skære det ud af den daglige kost. Det er dog ikke alt slags kød der er lige slemt, kvæg kommer på en klar førsteplads, kylling udleder under halvdelen af hvad kvæg udleder pr. kg og vild torsk omkring 1/25 af kvægs co2 udledning. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det er derfor muligt at få en mere bæredygtig kost, uden at fjerne alt </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">kød fra alle måltiderne, hvis man blot skærer ned på det røde kød. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglcxuci262IVA8JbOKKmH2iS0AL6BrqiOdecBK432oQ4oEWpnwHqjzcp0vKkiWrpkobCzguoV3yebGR_NdqZaJUNnuhK6104TKJetziKIxb6ZDFeN9o8G_V9UjuQVyGuLjyT9i1CUSOGI/s1600/article_iStock_000020137780_vegetarian_-101PHOTO-.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglcxuci262IVA8JbOKKmH2iS0AL6BrqiOdecBK432oQ4oEWpnwHqjzcp0vKkiWrpkobCzguoV3yebGR_NdqZaJUNnuhK6104TKJetziKIxb6ZDFeN9o8G_V9UjuQVyGuLjyT9i1CUSOGI/s1600/article_iStock_000020137780_vegetarian_-101PHOTO-.jpg" height="584" width="640" /></a></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Miljøskadelig madtrend</span></h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Stenalderkost er navnet på en af de nye tendenser på ernæringsområdet. Man associerer måske umiddelbart til en kostform i harmoni med naturen. Men i miljøsammenhæng er den såkaldte stenalderkost i dag meget lidt bæredygtig. Stenalderkosten bygger på at spise masser af kød. Selvom kostformen muligvis har visse ernæringsmæssige fordele så er den som kostform helt uholdbar til en befolkning af den størrelse, der lever på jorden i dag. Kød i de mængder der anbefales vil være virkelig dårligt for miljøet: kvægdriften forurener vandmiljøet med udledning af gødning og medicinrester, der skal en gigantisk produktion af grønt til for at føde kvæget, og det udleder som sagt gasser i alvorlig mængde. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Stenalderkost er derfor ikke en bæredygtig kost, selvom navnet lyder som det modsatte af den moderne verdens miljøproblemer. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Meatfree monday</span></h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">En anden madtrend kaldes Raw Food, som er fuldstændig vegansk og derfor følger ideen om at basere kosten på vegetabilske råvarer. Trenden bygger på ideen om at minimal opvarmning bevarer de gode næringsstoffer i råvarerne. Det kan være et moderigtigt alternativ til en kødfri kost. Men som alle dieter er der en fare for ensidighed i kosten. F.eks er der en risiko for at man ikke får nok vitamin B12.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">En meatfree monday er måske det mest overskuelige alternativ til den animalsk baserede kost i den vestlige verden. Begrebet er udvikler af – den amerikanske professor Micheal Pollan</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det kræver ikke meget at erstatte en dags kød med alternativer som de proteinrige grønsager som broccoli, spinat, rosenkål eller andre fødevarer som linser, nødder og quinoa m.m. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">En bæredygtig kost kan have stor betydning for klimaet, og er noget den almindelige borger kan forholde sig til og realisere.</span></div>
<div>
<div id="ftn6">
</div>
</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/01857461731976667938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-84243613306834334502014-12-12T10:44:00.000+01:002014-12-12T10:50:15.210+01:00Grønne byer er vejen frem<br />
<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">I dag er der et stort fokus på bæredygtige løsninger. Derfor har nogle byer valgt at indrette sig sådan, at de kan gå en grønnere fremtid i møde. Mange byer har forskellige forslag til, hvordan det kan gøres. Her er et bud på fire byer, som har valgt at gribe de pressende miljøproblemer an.</span></h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"> </span><br />
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span><br />
<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b>Olivia Rose Gliese Winkel, Journalist</b></span></h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Den idérige by</span></h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvor: Bristol, England<br />Hvorfor: Kåret til Green Capital 2015<br />Hvordan: Inddragelse af borgerne i bæredygtige projekter<br />Læs mere: <a href="http://www.futurebristol.co.uk/">www.futurebristol.co.uk</a><br /><br />Bristol har taget nye og innovative metoder i brug for at skabe fokus på nogle af de miljøproblemer, som vi står overfor i dag. Gennem moderne teknologier, som sociale medier, har de involverede borgerne i de bæredygtige projekter. Dette er en af grundene til, at de er blevet kåret til Green Capital i 2015. En masse initiativer og idéer er taget i brug for at skabe fokus på de miljøproblemer, som verden i dag står overfor. Der er lavet flere interaktive hjemmesider, hvor befolkningen kan stemme for og imod potentielle projekter i byen. En af projekterne som er blevet startet er ”The BIG Green Week”, hvor alt biltrafik er blevet udelukket byens midte. Et andet eksempel på et projekt er ”Bristol Green Doors”, hvor interesserede borgere bliver inviteret indenfor i private boliger, som er bygget efter miljøstandarder eller grønne løsninger. En anden begivenhed som mange borgere er glade for, er ”Green Mingle”, som afholdes den første torsdag i hver måned fra kl. 17-19, hvor folk som er interesserede i grønne initiativer, kan komme og diskutere deres idéer. <br /></span><br />
<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Den aktive by</span></h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvor: København, Danmark<br />Hvorfor: Kåret til Green Capital 2014<br />Hvordan: Cykling og anden miljøvenlig transport <br />Læs mere: <a href="http://www.sharingcopenhagen.dk/">www.sharingcopenhagen.dk</a><br /><br />Vinderen af Green Capital 2014 er København, som har overvundet nogle af byens forureningsproblemer ved at satse på miljøvenlig transport. Op mod 55% af byens indbyggere tager hver dag cyklen til og fra arbejde. Der er anlagt næsten 340 km cykelsti i byen, og tilsammen bliver der cyklet ca. 1,17 mio. km om dagen. Byens infrastruktur er tilrettelagt til at fremme befolkningens lyst til at cykle, og desuden bliver der gjort meget for, at det både er let og sikkert for cyklisterne at komme rundt i byen. I lyskryds er bilernes stoplinje 5 meter bag ved cyklisternes, og cyklisternes lysreguleringer gør, at de kan køre før bilerne. På den måde bliver cyklisterne synlige, og man undgår i højere grad højresvingsulykkerne. Desuden skal vejret ikke stå i vejen for befolkningens cykelentusiasme, da cykelstierne bliver ryddet for sne før kørebanen bliver. <br /></span><br />
<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Den grønne by</span></h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvor: Singapore (Republikken Singapore)<br />Hvorfor: Sluppet af med voldsom forurening<br />Hvordan: Grønne områder med gode forbindelsesnetværk <br />Læs mere: <a href="http://app.mewr.gov.sg/">http://app.mewr.gov.sg</a><br /><br />Singapore var efter industrialiseringen præget af meget voldsom forurening, men ved at skabe den første ”Singapore Green Plan” i 1992 kom de et skridt tættere på at være en bæredygtigt og grøn by. I dag er Singapore blevet en meget grøn by – også i bogstavlig forstand. Der er blevet bygget netværk mellem de mange grønne områder og parker i byen. Forbindelsesnetværket blev skabt, for at cyklister og fodgængere lettere kunne komme rund mellem de grønne områder. Det har dog vist sig også at have resulteret i en sundere livsstil, mere social interaktion, bæredygtige transportmuligheder samt gode forhold for dyrelivet. Netværket har siden 1991 vokset sig 200 km lang, men det forventes at nå 300 km i 2015. Der er en stigende popularitet af det grønne netværk, og flere er begyndt at bruge det på daglig basis bl.a. til pendling til og fra arbejde. <br /></span><br />
<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Den fremtidige by</span></h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvor: Masdar City (De Forenede Arabiske Emirater)<br />Hvorfor: 100% CO2- og affaldsfri by<br />Hvordan: Naturlig vedvarende energi og fokus på klimavenlige løsninger<br />Læs mere: <a href="http://www.masdar.ae/">www.masdar.ae</a><br /><br />Masdar City bliver verdens mest rene by, når den står færdig i 2016. Byen bliver nemlig både 100% CO2- og affaldsfri, da byen både er bilfri, fyldt med solceller og nedkølet af naturens egne kræfter. Initiativet om at bygge en bæredygtig by i den arabiske ørkenen blev taget i 2006, og otte år inde i byggeriet er der både blevet taget højde for det arabiske klima og byens placering. Da somrene er meget varme, bliver der brugt meget energi på nedkølingen af byen. En af løsningerne til dette problem er at dække store dele af byen med et solcelletag, som både har til egenskab at forsyne byen med miljøvenlig energi og give befolkningen skyggeområder i den varme ørkenhede. For at mindske CO2-udledningen er byen gjort bilfri, og transporten består i stedet af soldrevne, programmerbare køretøjer, som kører direkte til den ønskede destination. Transportstationerne vil blive placeret rundt omkring i byen, så der intet sted er mere end 200 meter mellem dem.</span>
<br />
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/01857461731976667938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-65895121357418269192014-12-12T10:36:00.000+01:002014-12-12T10:40:47.685+01:005 gode råd til at mindske dit madspild<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
Gry Nisson, Journalist</span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnFbl7IjSoE1ApCUTC6Wutr4nTr65Y2A56_t1HoDezyF_uyfJ8df-L5KdzlfqA8I8aJctPkw11L8Wr-ruw35bJsZMZrg_WGjB4lkUeOE5ivMyUHZADEZt6J0jKJhIl68lcPa4LjD-xzMI/s1600/madspild.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnFbl7IjSoE1ApCUTC6Wutr4nTr65Y2A56_t1HoDezyF_uyfJ8df-L5KdzlfqA8I8aJctPkw11L8Wr-ruw35bJsZMZrg_WGjB4lkUeOE5ivMyUHZADEZt6J0jKJhIl68lcPa4LjD-xzMI/s1600/madspild.jpg" height="354" width="640" /></a></div>
<div>
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Madspild er et stort problem som der meget gerne skulle gøres noget ved. Det er et sigende problem som kun vil stige medmindre der bliver gjort noget ved det. Det lyder lidt som en gentagelse, men så igen, hvorfor er der ikke gjort noget ved det endnu? </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Danmark er et lille land, men alligevel formår danskerne at smide 540.000 ton spiseligt mad ud hvert år, som koster danskerne ca. 16 milliarder kroner årligt, hvilket er et svimlende beløb på (i realiteten) ingenting.</span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Her er 5 gode råd til hvordan du kan mindske dit madspild:</span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhufc9bQYi6WYXFEv1qjjkYHw4A_44rwfmpTNkhG6XT3Pl3L9ey0AfIHuWgXw5WuCq983pvLgcFkP83fc9IxQn8yj_aOAS2xTLBIg4kB0k9W4wP90k026pSx2B1m37jLWIEMfdS_EuP9bs/s1600/mad.PNG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhufc9bQYi6WYXFEv1qjjkYHw4A_44rwfmpTNkhG6XT3Pl3L9ey0AfIHuWgXw5WuCq983pvLgcFkP83fc9IxQn8yj_aOAS2xTLBIg4kB0k9W4wP90k026pSx2B1m37jLWIEMfdS_EuP9bs/s1600/mad.PNG" height="516" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/01857461731976667938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-45618370300955892272014-12-12T10:34:00.000+01:002014-12-12T11:05:15.117+01:00Ny fremtid for gymnasiet<div class="WordSection1">
<h4 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Sofie
Milbregt, Journalist</span></h4>
</div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="font-size: 12pt;"><br clear="all" style="mso-break-type: section-break; page-break-before: always;" />
</span>
</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Regeringen
er netop nu i forhandlinger om en ny gymnasiereform. Socialdemokraterne og SF
ønsker flere undervisningstimer, kortere læseferier og sænkede adgangskrav, og de
fremtidige ændringsforslag møder stor kritik blandt eleverne i gymnasierne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Den
nye gymnasiereform indeholder mange ændringer og fokuserer primært på at
forbedre gymnasiet, så eleverne kan komme direkte på en videregående
uddannelse. Flere timer og kortere læseferie skal være med til at højne
niveauet og sikre, at der bliver arbejdet mere dybdegående med det faglige -
både i skolen og i hjemmet. <b><o:p></o:p></b></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; display: inline !important; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKI3XXScucDdwZeXRsMzy6ZjdIQt3VP94hyphenhyphenjFC0BrTSha_yYmJa5ZRQ3IhCQPn39IQH-wdLkjqii4ebJLCapGu6CAmzmsfwYhXMjgwwFzIh7y39S8KtVX32vT1EeXAqllB-IbKY_edZRrE/s1600/Politikere'n'stuff.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKI3XXScucDdwZeXRsMzy6ZjdIQt3VP94hyphenhyphenjFC0BrTSha_yYmJa5ZRQ3IhCQPn39IQH-wdLkjqii4ebJLCapGu6CAmzmsfwYhXMjgwwFzIh7y39S8KtVX32vT1EeXAqllB-IbKY_edZRrE/s1600/Politikere'n'stuff.jpg" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det
er 10 år siden, at den nuværende gymnasiereform blev indført, og dengang var
det en stor succes blandt eleverne. Der er flere end nogensinde før, der får
studenterhuen på, og karaktergennemsnittene er også stigende. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Den
nye reform vil helt konkret gøre det nemmere for folkeskoleelever at blive
optaget på gymnasierne ved at sænke karakterkravet fra 4 til 2 i både dansk og
matematik. Derudover er regeringen opsat på at mindske antallet af studieretninger,
så eleverne har færre valgmuligheder. Regeringen sammensætter linjerne på en
sådan måde, at fagene bliver på de niveau, som regeringen ønsker. Eksempelvis vil
de gøre matematik og andre naturvidenskabelige fag obligatoriske på B niveau. Studieretningerne
skal rekonstrueres for, at kombinationen af fag bliver optimal i forhold til en
videregående uddannelse for eleverne, og på den måde undgår eleverne at skulle
bruge længere tid og flere af statens penge på at supplere fag efter gymnasiet.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">”Jeg
synes, at det er dumt at gøre matematik på B niveau obligatorisk, fordi det
langt fra er alle, der har nemt ved faget, og samtidig synes jeg også, at det
er en dårlig ide at sænke afgangskravene til gymnasiet. Det er i forvejen nemt
at blive optaget, og indstillingen til det faglige arbejde er, fra mange
elevers side, ringe”, siger eleven Anna Vimpel fra 2.g på NAG. Hun tilføjer: ”Jeg
synes, at gymnasiet fungerer godt allerede, så jeg ser ingen rigtig grund til
ændringer”, og denne holdning er hun ikke alene om. <o:p></o:p></span><br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Mange
gymnasieelever sidder med samme opfattelse og håber på, at ændringerne ikke
bliver alt for omfattende, men det ser dog ud til, at fremtidens gymnasium byder
på højere forventninger til niveau og modenhed hos gymnasieeleverne.</span><span style="color: red; font-family: Candara, sans-serif;"> </span><span style="font-family: Candara, sans-serif;"><o:p></o:p></span></div>
</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/08609659518434261391noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-3412588429081487832014-12-12T10:31:00.000+01:002014-12-12T10:32:06.822+01:00Debat, hvad er det?<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Siavash Haydari og Benedicte Holm-Hartvig, Redaktører</span></h4>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-family: "Times New Roman";"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">At debattere er at have en diskussion med ét eller flere
mennesker om et givent emne, hvor man argumenterer for sin sag, indtil man får
overbevist den anden part eller de andre parter, Dog behøver en debat ikke at
komme til én endelig konklusion, da ikke alle er tilbøjelige for overbevisning,
da man kan løbe ind i mennesker der er for <i style="mso-bidi-font-style: normal;">stolte
</i>i deres normer og holdninger, så de ikke engang vil overveje om andre
mennesker har ret. At debattere med sådanne mennesker, er som at gennemtrænge
en uigennemtrængelig mur. Lidt ligesom at overtale sin mor til at lade en blive
en time længere oppe, da man var lille.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-family: "Times New Roman";"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Man skal stå fast ved sine holdninger, men man skal altid
være tilbøjelig overfor at blive overbevist. Selvom alle tror, at de har ret,
fordi man ikke bevidst vil tro på noget forkert, så skal man vide at alt, som
drejer sig om moral, er jo menneskeskabt. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-family: "Times New Roman";"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Vi har debatteret og diskuteret siden mennesket har kunnet
kommunikeret. At kunne sætte spørgsmålstegn ved <i style="mso-bidi-font-style: normal;">ting,</i> definerer os som mennesker og vores frihed. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="mso-bidi-font-family: "Times New Roman";"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Ud fra det at debattere bruger vi meget appelformerne, til
at argumenterer for vores meninger og holdninger. Vi bruger undersøgelser til
at understøtte vores argumenter, her nemlig brug af logos.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Udover logos bruger vi også patos til at provokerer
og også til at udtrykke vores følelser. Til sidst bruges der etos for at
markere vores troværdighed.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Når man debattere, kan det være
alle verdens ting der kan komme på banen, samt et hav af forskellige meninger
og holdninger. Vi har i vores debat valgt at fokusere på nogle forskellige
emner. Herunder debatten om hash, nemlig fordi der er mange forskellige
meninger, om hvorvidt hash skal legaliseres eller ej. Som redaktører synes vi,
at det er i orden hvis man har lyst til at ryge sig ’<i style="mso-bidi-font-style: normal;">skæv’</i> en gang i mellem, men samtidig kan det også være skadeligt.
Dog vides det ikke endnu hvor skadeligt hash er, og om det overhovedet er mere
skadeligt end f.eks. den obligatoriske drik, alkohol. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Vi tager så et spring fra hash til
rygeloven og dermed til sundhed. Er det i orden folk bestemmer over os, med at
sige vi ikke må ryge et specielt sted, hvis man nu virkelig har lyst til at få
lidt luft gennem et lille filter? Vi synes personligt, at det er i orden at der
f.eks. er regler om, at man ikke må ryge indendørs, da det skader dem ved din
side, ligeså meget som rygeren selv. Med blik på sundhed, er alle bevidst om,
at man skal spise sundt, men man bestemmer søreme også selv over sin krop, og
hvad man propper ind i munden. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvis vi så sætter os ind i en debat
i den anden retning, støder vi på den såkaldte karakterkrig. Det er en sag, som
de fleste af os unge har en stærk holdning til. Vi kender jo godt til, at vi
kun fokuserer på karakteren, men vi skal jo så sandelig også lære noget. Mange
unge er ligeglade med, om de rent faktisk får den optimale viden klistret fast
i hovedet, hvis bare de får en god karakter. Der bliver sat et stort fokus på,
om du får en god karakter. Men omvendt hvis du får en dårlig karakter, skal den
første tanke ikke være:’’<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Nå den aflevering
gik ikke så godt, skidt pyt’”.</i> Man skal hellere sætte sig ind i stoffet, og
sætter spørgsmålstegn ved, hvad dælen det er man lige har gjort forkert her og til
sidst forbedre sig.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif; line-height: 115%;">Som man kommer til at se, er det
uendelig mange forskellige holdninger til de forskellige emner. Men det at
debattere, er at udfolde sine meninger og stå fast ved dem. Man kan ikke
fastslå, at én holdning er rigtig, da alle har hvert sit blik på sagen, og vi
lever i et samfund hvor der er ytringsfrihed.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 115%; text-align: justify;">
<o:p></o:p></div>
Katrine Bernerhttp://www.blogger.com/profile/02393537190681152245noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-26569942009252656342014-12-12T10:20:00.000+01:002014-12-12T10:41:58.587+01:0017-årig modtager Nobels Fredspris<h4>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif; text-align: justify;">Onsdag d. 10/12 modtog pakistanske Malala Yousafzai Nobels fredspris for sin kamp for pigers rettigheder til at gå i skole i Pakistan. Ikke alene er hun den første pakistaner til at modtage denne pris, men derudover er hun, med hendes 17 år, den yngste prismodtager nogensinde. Hun blev tildelt prisen d. 10 oktober 2014, og efter to måneder modtog hun den i går til den årlige ceremoni i Oslo.</span></h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span>
<br />
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b>Lotta Grohmann, Journalist </b></span></h4>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b><br /></b></span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Der er ikke mange 17-årige, der kan hævde at have været så modige som Malala. I 2012 blev hun verdenskendt, da hun, som 15-årig, blev skudt i ansigtet af Taliban på vej hjem fra skole. Taliban var blevet opmærksomme på hende, eftersom hun var blevet offentlig kendt for hendes blog, hvor hun prøvede at få sit budskab om pakistanske pigers ret til skolegang igennem. Efter attentatet blev hun indlagt på et pakistansk hospital, men blev senere flyttet til Birmingham, da hendes situation var så seriøs, at hun højst sandsynligt ikke kunne være blevet reddet, hvis hun var blevet i hjemlandet. </span><br />
<b style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></b>
<b style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">Pakistanske pigers konflikt</b></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Malala kommer fra en fattig familie med en far, der kæmper for en lige ret til undervisning for alle børn. Selv går hun i en af de få skoler til begge køn og det var her, hvor hun selv blev opmærksom på problemstillingen. Hendes jævnaldrende veninder blev nemlig ofte taget ud af skolen af deres forældre for en længere periode. I Pakistan er der, med hensyn til piger i skolen, en konflikt mellem normerne og de enkelte pigers egne ønsker. Mange pakistanske piger får i opvæksten at vide, at de hører til i hjemmet og derfor ikke skal bruge tid på uddannelse. Selv de forældre, der mener uddannelse er vejen frem, er bange for at sende deres døtre i skole, grundet den militante og islamistiske Taliban-bevægelse, der på det tidspunkt havde overtaget magten i Swat og bombet flere hundrede skoler og lukket resten. Også Malalas skole, som hendes far havde bygget, blev truet til lukning af Taliban i en periode.</span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHG0jHDDuPSqD73a8Qu_sN5It_JTgqpndQ3m746u-6-YwNJaJB2gXRYaPoRN2KRZN494zFjvdIVAKvK1u5fehyetu4TcY850HkU8tHV1odbQwdBjUFODJQwNt3LJ3oaYos9wdyLiwLxrc/s1600/nobels+fredspris.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHG0jHDDuPSqD73a8Qu_sN5It_JTgqpndQ3m746u-6-YwNJaJB2gXRYaPoRN2KRZN494zFjvdIVAKvK1u5fehyetu4TcY850HkU8tHV1odbQwdBjUFODJQwNt3LJ3oaYos9wdyLiwLxrc/s1600/nobels+fredspris.jpg" height="384" width="640" /></a></div>
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b>”Man kan dræbe en krop. Men ikke en drøm”</b></span></h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">På mirakuløs vis overlede Malala skuddene, og hvad endnu mere bemærkelsesværdigt er, kæmpede hun tappert videre på trods af attentatet og angsten for, at Taliban vil prøve at få ram på hende igen. Onsdag stod hun, mere levende end nogensinde, og modtog sin Nobels Fredspris side om side med Indiske Kailash Satyarthi, der har kæmpet imod børneslaveri og reddet omkring 80.000 børn fra tvangsarbejde. Sammen kommer de fra to forskellige verdenshjørner, men har haft fælles mål; at kæmpe for børns rettigheder og at give dem adgang til skolegang. En meget ydmyg og stolt Malala takker, i sin tale, både forældre og lærer for at have støttet, inspireret og troet på hende, gennem hendes kamp. Om fremtiden siger hun: “Pakistan har brug for oprigtigt målrettede, engagerede og ærlige politikere”, og indvilger hermed verden i hendes drøm om at blive Pakistans næste premierminister, samtidigt med hun gør det klart, at det ikke handler om, hvor gammel man er, når blot man kæmper for sin sag.</span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/01857461731976667938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-81662137219745730972014-12-12T10:18:00.002+01:002014-12-12T10:27:24.929+01:00Farlig sukkertype på vej til Danmark<h4>
<div style="text-align: justify;">
<h4>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">Sukkertypen high fructose corn syrup (høj fruktose majs sirup) har fået skylden for at føre til mere fedme og diabetes i USA, og nu kan sukkertypen være på vej til Europa. </span></h4>
</div>
<span class="s1"><div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">Johanne Eikemo Thorgaard, Journalist</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
</span></h4>
<div class="p2">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span></span></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDt9DFgCM9L20NcOXttNrdMIRl3ijsjFrXuAhw-0Vuit3LVA4_AW9sE4P3dggjzs9HM9HdboeEQlFfJqeKETQPP15YY_R6vgtWEAhJvjfajYxbUb1vLCmakxK8wCBYpjQJNvydlHx_APVe/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.15.04.png" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhDt9DFgCM9L20NcOXttNrdMIRl3ijsjFrXuAhw-0Vuit3LVA4_AW9sE4P3dggjzs9HM9HdboeEQlFfJqeKETQPP15YY_R6vgtWEAhJvjfajYxbUb1vLCmakxK8wCBYpjQJNvydlHx_APVe/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.15.04.png" height="376" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif; font-size: small; text-align: justify;">Høj fruktose majs sirup er sødere end almindeligt sukker, det er flydende og kan ikke krystallisere</span></td></tr>
</tbody></table>
<span class="s1"></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Kvoter frigives</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hidtil har sukkertypen været kvotebelagt i EU, men fra 2017 gives alle kvoter fri, det betyder at europæiske fødevareproducenter uden videre kan fylde det i deres produkter. De nye EU-regler har fået Per Bendix Jeppesen, lektor for <i>institut for klinisk medicin</i>, til at slå alarm. </span></span></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det optages direkte i blodet</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Per Bendix Jeppesen siger: ”Det er rigtigt skidt. Det er velkendt, at det har medført en regulær fedmeepidemi i USA, siden det blev indført.” Per Bendix Jeppesen frygter at industrien i Europa vil benytte sig af den farlige sukkertype.</span></span></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Til forskel fra almindeligt sukker går den billigere høj fruktose sirup, der er udvundet af majs, direkte i blodet. Og mens det meste af glukose (almindeligt sukker) forbrændes i musklerne og i alle kroppens celler, går fruktosen til leveren. I leveren lagres overskuddet som fedt.</span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">I forhold til almindeligt sukker som er lavet på roer og sukkerrør, så indeholder høj fruktose sirup syv procent mere fruktose. Det giver alt sammen øget risiko for fedme og diabetes. Dette kan blandt andet bevises i et forsøg med rotter. Forsøgets resultat viser, at der var meget stor risiko for fedtlever og diabetes ved indtag af sukkertypen. Per Bedix Jeppesen udtaler: ”Fruktose bliver optaget direkte i blodet, og det frigiver meget mere energi. Hvis jeg skal lave et forsøg med en rotte, som har diabetes, så fodrer jeg den i otte uger med fruktose. Så er jeg sikker på at den får diabetes.” </span></span></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Høj fruktose majs sirup og fedme</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Sukkertypen er allerede en realitet i de europæiske fødevarer, men fordi det er kvotebelagt findes det ikke i drikkevarer endnu. Det ses ofte i desserter og brød, hvor det maskeres på ingredienslisten som ”maj stivelse”, ”glukosesirup” eller bare ”sirup”. Ofte bruger producenterne mange forskellige navne for at forklæde majssukkeret. I de produkter er det dog i så små mængder, at det ikke bærer nogen sundhedsrisiko. Men hvis man for eksempel erstatter sukkeret i sodavand vil man kunne få det i meget større mængder, hvilket kan være rigtig farligt for dit helbred.</span></span></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Diabetes foreningen: NEJ TAK</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Henrik Nedergaard, direktør for diabetes foreningen, siger: ”vi skal have mindre fedme, epidemi, kroniske sygdomme, diabetikere.” Han mener at det vil være et rigtig dårligt valg at tillade høj fruktose sirup i Danmark. Nedergaard udtaler: ”Det her er et skridt i den forkerte retning.”</span></span></div>
Rudi & Harald Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/12423080419633329654noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-77444437194600224062014-12-12T10:16:00.003+01:002014-12-12T10:50:46.659+01:00Hvad er bæredygtig udvikling, når udviklingen ikke er produktiv nok? <h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">Nanna Bruun og Selina Nielsen, Redaktører</span></h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Bæredygtighed.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Se, allerede dér mistede vi nok din interesse. Der burde efterhånden ikke være nogen, der var i tvivl om, at vi udleder for meget CO2 og har brug for en bæredygtig udvikling. Jaja, efter utallige debatter, kampagner og demonstrationer så har vi fattet at det er et stort problem, som i stor grad kan løses ved en bæredygtig fremtid. Det har vi så til gengæld også hørt for meget af nu. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Vi siger ikke, at vi er ligeglade – vi er langt fra ligeglade. Men samfundet har allerede fundet gode alternativer, så hvorfor har vi ikke taget dem i brug? Ikke nok penge siger de, men en bæredygtig fremtid afhænger ikke kun af vindmøller og solcelleanlæg. Vi behøver ikke at starte, hvor det kræver mest. For det er da dér, hvor vi bare kører i ring uden at komme nogen vegne. Vi skal for søren da bare starte et sted og så sprede budskabet. </span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJtWF2fNw6amyxglhqvCW0GULxd4C-y35HpP8y-_OqW2Ggr5_0P9uJFVytvgWdwPwOl1EAG93jNSqmMd9Hpj7swT52xqSZzx-FhbJrR9r8XI-_VRGIWdS_MOx7ycpjXs15KpaWp2XdAB5v/s1600/B%C3%A6redygtigheds+billede.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJtWF2fNw6amyxglhqvCW0GULxd4C-y35HpP8y-_OqW2Ggr5_0P9uJFVytvgWdwPwOl1EAG93jNSqmMd9Hpj7swT52xqSZzx-FhbJrR9r8XI-_VRGIWdS_MOx7ycpjXs15KpaWp2XdAB5v/s1600/B%C3%A6redygtigheds+billede.jpg" height="240" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det provokerede nok nogen en del. Nogen vil helt sikkert sige, at der er massere der gør noget og tager initiativ. Men hvor skulle vi vide det fra, når vi stort set kun hører om konsekvenserne af vores dårlige vaner? Det er simpelthen så trættende at høre på de samme ting igen og igen. De gode initiativer ville da med stor sikkerhed brede sig, hvis der var lagt et større fokus på dem. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Løsningen er jo simpel – et øget fokus medfører øget interesse for den enkelte. Det skal ikke ske gennem mere fokus på vindmøller eller miljøvenlig dit og dat. Vi har hørt det. Det skal ske gennem et fokus på de steder, hvor der er taget fat om problemet og gjort et forsøg på at ændre vores vaner til det bedre. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Alle ønsker en bæredygtig fremtid, men lad os nu lade vær med at sigte for højt og så høre, hvor det fungerer, så det kan inspirere og florere.</span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/08609659518434261391noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-49499858951196501342014-12-12T10:14:00.002+01:002014-12-12T10:22:44.243+01:00Tørster vi danskere efter nyheder?<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvordan kan to vidt forskellige men dog alligevel to så umoralske hændelser nå samme højder i de sociale medier? Vi mener, at selve problematikken ligger i at en mindre hændelse fik så meget dækning af de sociale medier, at det i Danmark svarer til dækningen af mordet på Micheal Brown i USA. Hvad er den egentlige grund til, at de sociale medier skal hobe en hændelse så meget op? Er det for offerets skyld? eller er det for vores tørst efter spænding i hverdagen?</span></h4>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div>
<h4>
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Anne Sophie Overgaard og Simone Læssøe Christiansen, Redaktøre</span></i></span></h4>
</div>
<div>
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></i></span></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Svaret på dette spørgsmål kan og vil med sikkerhed provokere adskillige læsere, og det er lige præcis af denne grund, at vi tager problematikken op. Generelt set vil man muligvis tro at begivenheden om det racistiske skyderi, der fandt sted i USA i 2014, ville dække et større omfang end den mere lokale episode, der fandt sted i Danmark i april 2014. Dette viser sig dog ikke at være tilfældet. </span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWqOEIREQcLz4M36BlzcydcP-Atvp3isuUrRvwpGuAMXRcVoLqIJX1LWFsMVdtQI0prdNJ5Lh6MJf9z6mzXdHYXBRJsNBlAhV_2UPPWWjRqobd-4jB1Blkpd6b9tcSW55NL1t0rAO6Wz2a/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.10.59.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWqOEIREQcLz4M36BlzcydcP-Atvp3isuUrRvwpGuAMXRcVoLqIJX1LWFsMVdtQI0prdNJ5Lh6MJf9z6mzXdHYXBRJsNBlAhV_2UPPWWjRqobd-4jB1Blkpd6b9tcSW55NL1t0rAO6Wz2a/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.10.59.png" height="178" width="320" /></span></a><span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">En grund til at skyderiet på den mørke Michael Brown blev diskuteret uafbrudt både i nyderne og i de sociale medier skyldes landets racistiske historie, som vi alle jo godt ved ikke er glemt endnu. Det kan dog undre at den danske hændelse, som i sin grad også var sindsoprivende, fik så meget mediedækning som så. At skubbe en ældre handicappet ud af sin kørestol, som ifølge politiet muligvis selv lagde op til den ”dårlige behandling” på grund af sit ”grimme” sprog, virker direkte forkert og provokerende. Selvom at han legede med ilden ved at råbe skældsord til politibetjenten, giver det på ingen måde politibetjenten lov til at vælte personen. Vi mener, at hændelsen var meget etisk ukorrekt, trods der ikke skete mere med personen. </span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Kan det dog virkelig være sandt, at et par få ukvemsord er nok til at få tændt en betjent af? Med en uddannelse fra politiskolen vil vi mene, at man burde være forberedt på sådanne situationer. Derfor virker det fuldstændig langt ude, at man kan få sig selv til at skubbe en hjælpeløs handicappet ud af sin kørestol, fordi at én betjent føler sig truffet. Derudover er det skuffende, at de mennesker vi burde stole allermest på, idet de har en stor og gældende magt, vælger at misbruge denne. Hvordan ville det ikke se ud hvis disse menneske blev banditterne fremfor at være heltene? For at forsøge at sætte en stopper for problemet, kan det have været en god ting at hændelsen blev blæst så meget op i medierne. </span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvis en af vor egne familiemedlemmer havde fået samme tur, ville vi så have ønsket historien på forsiden af Ekstrabladet?</span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Vi mener, at man burde tænke nærmere over, hvad og hvem man udstiller på nettet og i Tv’et. Medierne kan have sine positive egenskaber, som for eksempel, ved Michael Browns mord i USA, men kan dog sørme også have sine negative. Af hensyn til den person det er gået udover, kunne især de sociale medier godt have skånet den udsatte yderligere fremfor at udstille ham på diverse sider og Tv-programmer. </span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Personligt vil vi mene, at sådan en ”nyhed” nok bare burde have været dækket af en lokalavis fra området, men i stedet for dette brugte de sociale medier deres magt og blussede episode op til langt højere niveau end fra starten af. Altså mener vi, at de sociale medier misbruger deres magt til at gøre en fjer til ti høns. </span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Men hvor er det egentlig, at det generelle problem ligger? Tørster vi bare så meget efter skandaler, at vi virkelig ikke har andet at tage os til end at lave en mindre nyhed til en kæmpe stor nyhed? Sker der virkelig ingenting i Danmark? En nyhed der burde været kommet i lokalavisen endte på landsdækkende TV. Hvad skal dette ikke betyde for fremtidens journalistik? Generelt er vores trivielle hverdagsproblematikker i Danmark langt mindre en USA's. Så hvorfor gøre et problem langt større end det egentligt er?</span></span></div>
<br />
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Men sådan er der jo så meget.</span></span></div>
Rudi & Harald Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/12423080419633329654noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-10781527671411416982014-12-12T10:10:00.006+01:002014-12-12T10:12:15.385+01:00Den danske jul<h4 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Os
danskere elsker traditioner. Selv dem som mener at de helst ville være foruden,
kan alligevel ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet når de dufter
flæskestegen og ser det pyntede juletræ stå lysende i stuen.</span></b></h4>
<div>
<b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></b></div>
<h4 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-size: 11.0pt; line-height: 150%; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Camilla Traberg, journalist</span></b></span></h4>
<div>
<span style="font-size: 11.0pt; line-height: 150%; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></b></span></div>
<h4 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b>Hvem elsker ikke julen?</b></span></h4>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhes_4h5sLY4VucuxXLaK__b4FjRKlqcrMgLkc_6_eyqoUIOMeNSpLW4sNB07k9qviPTP8ut5kIs7iS3sPT9DfpAV8ws7DV-nVYGF_ZGE9UnTqBkPG7xYqK7gLmTP4m197xQeuzTBATSM4/s1600/Julemad-farve.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhes_4h5sLY4VucuxXLaK__b4FjRKlqcrMgLkc_6_eyqoUIOMeNSpLW4sNB07k9qviPTP8ut5kIs7iS3sPT9DfpAV8ws7DV-nVYGF_ZGE9UnTqBkPG7xYqK7gLmTP4m197xQeuzTBATSM4/s1600/Julemad-farve.jpg" height="285" width="320" /></a><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Julehyggen, julemaden,
julemusikken, og ja vi kan lige så godt indrømme at julegaverne er med til at
sætte en stemning, selvom det er det mest hektiske og dyreste i december måned.
<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Julen er en højtid
fyldt med hygge, masser af mad, gaver og et væld af juletraditioner.
Juletraditioner, som vi kender dem i dag, tog langsomt sin form allerede i
1500-tallet, hvor man rundt omkring i Europa spiste særlig mad i forbindelse
med julen. I dag er de danske juletraditioner en blanding af mange hundrede
forskellige juletraditioner fra hele Europa</span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<h4 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Men hvorfor er det lige at vi fejrer jul?</span></b></h4>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Vi kan alle blive
enige om at julen i bund og grund handler om Kristus fødsel, men efterhånden
ser man ikke mange tegn på det kristne kultur hjemme i stuerne, hvor
krybbespillet i hjørnet er byttet ud med moderne nisser der kravler på
møblerne, og børnene ikke helt forstår hvorfor de skal i kirke d. 24. December.
Det er så her, danskerne burde stille sig selv det spørgsmål: hvorfor holder vi
overhoved jul?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Omkring år 300
besluttede de kristne kirkefædre, at Kristus var blevet født den 25. December,
dog skiller Norden sig fra resten af verden ved at fejre hans fødselsdag den
24. december. Nogle danskere vil mene at vi fejrer julen den forkerte dag, men
resten af den kristne verden er heller ikke på sikker grund mht. fejringen af
julen. Ingen ved nemlig med sikkerhed, hvornår Kristus blev født.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Den dag i dag har vi
utallige traditioner. Den største af dem og den største højtid på hele året er
i Danmark juleaften. Det er den aften på året hvor vi sætter os rundt om bordet
med vores nærmeste, spiser et festmåltid bestående af den traditionelle and, flæskesteg,
skinke eller gås, hvor vi herefter går mætte ind i stuen hvor juletræet står
flot pyntet op, og vi forsøger at vandre syngende rundt om træet hånd i hånd
imens mormor viser hvor høj en tone hun kan synge uden at brække hoften. Efter
den hyggelige, men også lidt anstrengende tur rundt om træet, er det tid til
gaverne, som uden tvivl er børnenes yndlingsdel på aftenen. Imens de så
flittigt pakker gaverne op, uden rigtig at vide hvem de er fra, og derfor uden
at sige tak, kan de håbe på at se vores kære julemand, som i virkeligheden er
bedstefaren, der ud brøler et HOHOHO idet at hans barnebarn kommer styrtende
imod ham og slår alt luft ud af ham, imens han forsøger at holde sin
hjemmelavede øl vom på plads, så den ikke lander på gulvet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Efter det helt store
cirkus, er det tid til at sige godnat til gæster og begynde på oprydningen, som
altid er en glæde for forældrene, som lige har fået den ekstra cognac, alt
imens børnenes nye legetøj ligger og flyder på gulvet hvor forældrene er nødt
til at lege ’jorden er giftig’ for at kunne komme rundt i stuen. Efter at den
kære familie endelig har fordøjet den fede mad, er det tid til anden halvleg.
Nemlig juledag. Så bliver der startet forfra, bare med et par små ændringer,
ris a la manden er skiftet ud med sild, og vinen med snaps. Det er altid en
hyggelig måde at gentage den samtale man havde aftenen inden med sin halvsenile
farmor der ikke forstår hvad den store sorte plade der hænger på vægen inden i
tv stuen er til for. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvem elsker ikke
julen?</span><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/01857461731976667938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-55318399776720224412014-12-12T10:08:00.001+01:002014-12-12T10:22:30.416+01:00NYPD MANIPULERER USKYLDIGE TIL AT TILSTÅ FORBRYDELSER<h4 style="text-align: justify;">
<span class="s1">Om en mistænkt faktisk er skyldig, er ikke noget, der tages synderligt hensyn til, når NYPD (New York’s politi) arresterer en person. For når politiet har besluttet sig for, at den mistænkte skal fremstilles som skyldig, er det nærmest givet, at vedkommende erklæres skyldig.</span></h4>
<div>
<span class="s1"><b>
</b></span><br />
<h4>
<span class="s1">
<span class="s1">Louise Broen Larsen, Journalist</span></span></h4>
<span class="s1">
<div class="p1">
<span class="s1"><br /></span></div>
</span></div>
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCg8GBC4c3q_jeuzkLHz-daAF70WSXiug9strFtVcUF3rUDKwLGRlIHxupUhuxIG4mlaxqqDJ5xCxdqbLdJAGhIdrUjFgFODEbCgtA_op2BhcZAvJaBcit-gVOnRKoiuxBnuIOUEwJSPcV/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.05.35.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCg8GBC4c3q_jeuzkLHz-daAF70WSXiug9strFtVcUF3rUDKwLGRlIHxupUhuxIG4mlaxqqDJ5xCxdqbLdJAGhIdrUjFgFODEbCgtA_op2BhcZAvJaBcit-gVOnRKoiuxBnuIOUEwJSPcV/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.05.35.png" /></a><span class="s1">I efterforskningen har NYPD ret til at lyve overfor de anklagede ved at fortælle dem, at der findes beviser, som bekræfter deres skyld. Dette falske vidnesbyrd vil som oftest forvirre den anklagede, som vil begynde at tvivle på sin egen hukommelse ift. hændelserne og stole på løgnene. Den snedige del af processen sker, idet politiet bevidst undlader at filme disse afhøringer, hvori de lyver, og hvormed de frit kan vælge, hvordan de vil vinkle den anklagedes skyldsudsagn og deres egne spørgsmål. Den anklagede får altså heller ikke mulighed for at bruge politiets løgn som et modbevis på sin skyld, idet løgnen ikke er optaget på film. En 5-timers afhøring kan føre til et enormt psykisk pres for den anklagede, som får svært ved at tænke klart. For at komme ud af den pressede situation vil den anklagede typisk finde på et falsk grundlag - at erklære sig skyldig i forbrydelsen som vedkommende ikke har begået.</span></div>
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><br /></span></div>
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1">I et sådant system virker det klart nok, at der er behov for en ekspert i falsk tilståelse. Richard Leo, retspsykiater og -kritiker er netop en sådan ekspert, og han forklarer, hvordan NYPD bruger det at manipulere og lyve som taktik for at have en skyldig på en forbrydelse. Leo uddyber:<i> ”problemet er, at man formoder, at den mistænkte er skyldig. Processen er beregnet på de skyldige, og ikke de uskyldige.”</i> Denne proces var, hvad Malthe Thomsen, dansk pædagogstuderende, oplevede, da han som et led i sin uddannelse arbejdede i en elitebørnehave på Manhattan i New York. Kollegaen, Gigi, anklagede ham for at have interageret på upassende vis med små børn. Gigi, som havde et ry for at anmelde folk til chefer i børnehaven for småforbrydelser, gik til højesteret med sagen. Da Malthes mødre fandt ud af, at Malthe var arresteret, kontaktede de advokaten Jane Byrialsen, som har praksis i New York, og tog desuden selv til New York. Forløbet blev forvirrende og ubehageligt for Malthe, som blev smidt ind og ud af straffeopholdssteder, blandt andet det berygtede fængsel på Riker’s Island, som de værste forbrydere frygter. Malthe tilstod forbrydelsen. Han udtalte, at hans tanker var på, hvordan han kom ud fra det afhøringslokale. For at bevare sig selv forsøgte han at legitimere ”beviserne” og anklagerne ved at tænke, at han nok havde et blackout, da hændelserne fandt sted. Ifølge Richard Leo er dette typisk adfærd for en falsktilstående. Også advokaten Jane Byrialsen er målløs: <i>”det får mig i hvert fald til at overveje min fremtid i New York, for jeg har nu oplevet systemet som ondt.”</i> Malthe blev løsladt mod kaution og måtte bære en fodlænke, som begrænsede hans tilværelse i Manhattan, hvor han skulle være mindst 70 meter fra steder med børn. Han måtte da også finde et nyt hotel, da hans daværende værelse lå 63 meter fra et busstoppested, hvor der hyppigt kom børnehaver. Anklageren endte med at droppe sagen mod Malthe grundet mangel på bevis: Gigi var rejst til Grækenland og ville ikke vidne. Foruden det nye hotel, som var det eneste mulige for Malthe at bo på, på grund af afstanden til børn, har betalingen af advokat og af Bill Bond Agents, samt løsladelseskautionen af Malthe efterladt familien med en gæld på godt 3,25 mio. kr. Denne gæld kombineret med en intention om at sagsøge staten New York samt en følelse af at være umenneskeligt behandlet er, hvad familien har fået ud af Malthes ophold i New York.</span></div>
<br />
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1">Med en sådan historie fristes man til at spørge om det land, som kalder sig verdens bedste og frieste land, virkelig er så forbilledligt og veludviklet, som det siges.</span></div>
Rudi & Harald Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/12423080419633329654noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-79220797423408646322014-12-12T10:04:00.004+01:002014-12-12T11:02:16.781+01:00Kebab eller en god karakter? <h4 style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Er din egen sundhed afgørende for hvor godt du klarer dig i idrætstimerne?</span></span></h4>
<h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Charlotte Mogensen Bennike, Journalist</span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<span class="s1"><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcGtxmRWYUAa_xY-P8o-ICOWj8hi1MzvBLQbscFOUTixVPlCqwgD4lHUTqLQJG8u62VhzmkFqw-ZTQvMOl6-ZwyCtc23ffZy7upQGTnqSYsAYqTpVs-P-WP4ojySWt9GRy0Jk-Nr925cFB/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.02.54.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcGtxmRWYUAa_xY-P8o-ICOWj8hi1MzvBLQbscFOUTixVPlCqwgD4lHUTqLQJG8u62VhzmkFqw-ZTQvMOl6-ZwyCtc23ffZy7upQGTnqSYsAYqTpVs-P-WP4ojySWt9GRy0Jk-Nr925cFB/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.02.54.png" height="290" width="640" /></span></a></div>
</span></h4>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">På Nærum gymnasium er idrætstimerne fysisk hårde. Lærerne er kontante, og karakteren tæller. Eleverne bliver bedømt på deres fysiske form, men er det fair? Mennesker er bygget forskelligt og dette kan have indflydelse på din fysiske form. Mange af eleverne bor også hjemme og bestemmer derfor ikke selv hvad de får at spise. Junk Food er menuen hos mange af Nærum gymnasiums elever til aftensmad og dette har kæmpe indflydelse på deres fysiske præstation. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Vi har interviewet en dreng der går i 2.g på Nærum gymnasium. Han er hjemmeboende, og bor sammen med sin mor, far og storebror. Han har en kæmpe kærlighed for fitness og være muskuløs, og vi vil derfor høre ham hvordan han selv synes det påvirker hans karakter. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvor mange gange om ugen spiser du junk food?</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Så meget som muligt. Primært fordi jeg sjældent har chancen, så når chancen er der, udnytter jeg den. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"><i></i></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Føler du selv du er i god form?</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Nej. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"><i></i></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Tror du, du ville komme i bedre form hvis du droppede den usunde mad?</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Nej, spiser for at blive større og derfor er der også brug for en del usund mad med mange kalorier, dvs junk food. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"><i></i></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Er du ked af din idrætskarakter?</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Nej fik 10 sgu da!</span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"><i></i></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvor meget tror du din idrætskarakter er påvirket af din fysiske form?</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jeg tror mere den er påvirket af mit engagement. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /><span class="s1"></span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Gør du selv noget for at der bliver spist sundt hjemme hos dig?</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1">Ja, men det handler primært om at skrive til Mamma om hvad der skal købes ind, vi spiser ikke så meget slik og kager mere. </span><span class="s2"> </span></span></div>
<div class="p5" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /><span class="s1"></span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Nærum gymnasium har selv gjort en indsats for at gøre eleverne sundere. Men der er ikke meget gymnasiet kan gøre når eleverne er frie når middagsklokkerne ringer, og de køber mad andre steder end skolens kantine. Måske skulle man give eleverne udgangsforbud i spisepausen, men ville det være for meget? Vi har interviewet en elev der altid tager mad med hjemmefra.</span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Når du tager mad med hjemmefra, er det så sundt og nærende?</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Ja. Jeg sørger for at tage rugbrødsmadder og frugt med. Jeg er også glad for grøntsager. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvorfor vælger du ikke at spise skolens mad?</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det gør jeg også en gang imellem. Jeg har ikke så mange penge til det, så jeg tager heller mad med hjemmefra. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvilken mening ville du have om at skolen lavede et udgangsforbud i spisefrikvarteret, for at eleverne kunne spise skolens sunde mad? </span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det kan de jo ikke styre. Det er som at tage folkeskolen om igen. Jeg synes det er en dårlig ide. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvis du kunne vælge mellem skolens mad og mad udefra(kebab, Rema1000, bageren osv) hvad ville du så vælge?</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jeg ville klart vælge skolens mad. Det er klart bedre og mere nærende mad end maden udefra. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det er klart at elevernes karakter i idræt til dels er påvirket af deres fysiske form. Deres engagement har også kæmpe indflydelse, men får at have lyst til at være med i idrætstimerne, skal man være sund, rask og glad. Skolen kunne lave et udgangsforbud for at gøre eleverne sundere, men det ville næppe hjælpe. Eleverne ville højst sandsynligt finde måde at snige sig ud på, eller bare føle sig fanget. De kunne også bare tage den usunde mad med hjemmefra. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"></span></div>
Rudi & Harald Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/12423080419633329654noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-64561346807330341302014-12-12T10:04:00.001+01:002014-12-12T10:04:04.633+01:00Københavns nye stormoske bygger bro mellem kulturer <h4>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="line-height: 107%;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: large;">På trods af
en uheldige udtalelser fra stormoskeens talsmand og tvivlsom finansiering, er
den nye stormoske kærkommen af Københavns muslimer og danskere. </span></span></b></h4>
<div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-bidi-font-size: 11.0pt;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></b></div>
<h4>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-bidi-font-size: 11.0pt;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Sofie Bentzon-Tilia, Journalist</span></span></b></h4>
<div>
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span style="font-size: 12.0pt; line-height: 107%; mso-bidi-font-size: 11.0pt;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></b></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiQ-mxT0oX20Ajw2bRguEtqtPlZ6tBKr9rtEBFnlpfhRAmub-oE2otVXkUgZjcyDDfQie8QNJ9X_0M6FDqWcvgGIBJKNjMW07QNroa3N5_Dci8Ys96iGzkxmXtwibRjZeRSi-q8SxhCpc/s1600/10859296_10203086007651771_684965261_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiQ-mxT0oX20Ajw2bRguEtqtPlZ6tBKr9rtEBFnlpfhRAmub-oE2otVXkUgZjcyDDfQie8QNJ9X_0M6FDqWcvgGIBJKNjMW07QNroa3N5_Dci8Ys96iGzkxmXtwibRjZeRSi-q8SxhCpc/s1600/10859296_10203086007651771_684965261_n.jpg" height="360" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Foto af Thomas Lekfeldt</span></td></tr>
</tbody></table>
<div>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif; text-align: justify;">Et af Nørrebros forfaldne industrikvarterer, hvor
kasseformede bygninger, omkransende trådhegn og løssluppent ukrudt hersker,
danner rammerne for beliggenheden af Københavns nye stormoske. Moskeen står med
sine hvidpudsede og rene murer i stærk kontrast til dens grumsede og
tilsyneladende gudsforladte omgivelser. 20 meter over jorden tårner den stumme
minaret sig op, og den karakteristiske fuldmåne i toppen slår en smal flænge i
den lysegrå himmel.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">”Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for os, at have
en moske, der fungerer som et samlingspunkt for muslimerne. Det styrker det
muslimske fællesskab” siger en af moskeens receptionister med blanke øjne.
Tidligere har muslimer været henvist til at dyrke deres religion i små
bedesteder rundt omkring i byen. Nu valfarter muslimer fra alle afkroge af
København til fredagsbøn og andre aktiviteter i moskeen. Det samme gør
turister, danske skoleklasser og andre interesserede.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Traditionelt består bæredygtighed af en økonomisk, økologisk
og social søjle. Men på grund af globaliseringens opblomstring har gjort det
klart, at en fælles fremtid for alle mennesker vil gå hen og blive en realitet.
Dette fastslog Brundtlands-rapporten i 1987. Siden da har der i stigende grad
været argumentation for, at der i definitionen af bæredygtighed mangler en
dimension: nemlig den kulturelle. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Kulturen danner grundlag for menneskelig interaktion, da
kulturen giver individet essentielle færdigheder og værktøjer til at begå sig i
livet. Det er kulturen, der gør det muligt for den enkelte verdensborger at
deltage i samfundet, og påvirke dets udvikling. Kultur tilfører nemlig
individet viden, kvalitet, engagement, kunst og åndelig vækst.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Og alt dette tilfører Københavns stormoske, officielt Hamad
Bin Khalifa Civilisation Center, til såvel danskere som muslimer. Moskeen og
det sammenhørende kulturcenter fungerer som et socialt mødested, hvor formålet
ikke blot er at give rum til åndelig udfoldelse, men også at styrke
integrationen, og skabe tillid til det danske civilsamfund. Dette gøres blandt
andet via konferencer, lektiecenter samt løbende projekter i moskeen og i
kulturcentret. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvor gudsdyrkelsen og den muslimske kultur før udførtes bag
mere tillukkede facader, skaber moskeen en mulighed for beskuelse og forståelse
for en religion, der tilhører en stor del af den danske befolkning. Dette ikke
kun for etniske danskere som jeg selv, men også for 2.generationsindvandrere,
hvis kontakt med deres muslimske baggrund tidligere begrænsede sig til hjemmet
og familiebesøg i udlandet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">”Der er opstået et hul mellem to generationer. Mine børn
føler sig som danskere, og de udplukker værdier fra både den marokkanske og den
danske kultur. Jeg føler mig som marokkaner, men har i højere grad fået
forståelse for det danske samfund, efter at moskeen kom. I moskeen kan mine
børn se det smukke ved islam, og på samme tid har de et rum, hvor de udforske
og diskutere med andre muslimer. Her får de også hjælp til at rumme begge
kulturer” udtaler receptionisten.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det var en speciel oplevelse at se og føle en religion, der
i hverdagen er så tæt på, men alligevel forekommer fjern, forvrænget og
filtreret. De tykke røde tæpper under strømperne, de forgyldte 99 navne for
Allah i den store kuppel i bedesalen og den mildest talt corny prismelysekrone,
var en kulturindsprøjtning, der bestemt har gjort indtryk. Alt lige fra de
håndmalede ornamenter til kaffemaskinen i receptionen, blev finansieret af
Qatar. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">Oliestaten Qatar donerede 150 millioner kroner til
opførelsen af moskeen. Dette er selvfølgelig uheldigt, da Qatar siges at have
forbindelse til Muslimske Broderskab. Derudover udtalte moskeens talsmand, at
homoseksualitet var forkert, og kunne betragtes som en sygdom. Dette
resulterede i et ringe fremmøde fra det officielle Danmarks side. På trods af
dette, blomstrer det kulturelle liv i dag i moskeen. Det er bestemt værd at
tage et smut til Rovsingsgade, og man skal ikke bekymre sig om, hvor vidt man
er velkommen eller ej. Man kan kun håbe, at det primære mål vil være at bygge
bro mellem det danske og det muslimske samfund.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p></o:p></div>
Katrine Bernerhttp://www.blogger.com/profile/02393537190681152245noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-56688242425555117212014-12-12T10:02:00.007+01:002014-12-12T10:08:44.009+01:00Ude godt, hjemme bedst<div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;">
<h4>
<span lang="EN-US" style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: 11pt;">Alyson Vivian Niehans, Journalist</span></h4>
<br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Første gang jeg cyklede i regnvejr, græd jeg næsten. Første gang tog jeg det forkerte tog, græd jeg rent faktisk. At fare vild i et fremmed land er en af de mest skræmmende oplevelser jeg nogensinde har haft, hvilket lyder dumt, men det er sandheden. Hvad folk ikke indser er, at så snart du farer vild i et fremmed land, er du klar over hvor alene du er, og du ikke har nogen idè om hvor dælen er du. At farer vild er en hyppig forekomst for mig, og det sker mindst to gange om måneden. Nogle gange er det forholdsvis let at komme tilbage på rette spor, men andre gange, er jeg endt op halvanden time fra hvor jeg skulle være i en by, som jeg ikke engang vidste eksisterede. <br /><br />Offentlig transport her har været en stor justering for mig, fordi det er helt anderledes, end hvad jeg er vant til i USA. I USA, er offentlige busser forbeholdt mennesker, som ikke har råd til en bil eller studerende, som går direkte fra skole til fritidsjob, der finansierer den bil, de er ved at købe, så de ikke behøver at tage bussen længere. Togene findes ikke I størstedelen af landet og ni ud af ti gange, tager de toge, der er, på naturskønne ruter gennem skove i et forsøg på at genskabe jernbaneturene, som var der i gamle dage. Staten, jeg bor i, som er Wisconsin, har to toge, et turist tog nord på, og de andre toge går fra den sydlige ende af Wisconsin til Chicago i Illinois. Før jeg kom til Danmark, havde jeg taget tog måske tre gange i mit liv. Metroen kaldes Subway, og eksisterer kun i de store byer, hvor trafikken er et absolut mareridt. Manglen på offentlig transport går op med den overflod af biler, der er. Alle har mindst èn bil, medmindre du bor i en storby, hvor du kan gå hen til stederne. Jeg savner min bil meget, og der har været dage, hvor jeg spekulerer på, hvorfor folk her ikke kører steder oftere. Dagene, hvor jeg har tænkt det, var også dage, hvor jeg farede vild, mens jeg brugte offentlig transport og var frustreret, fordi jeg ikke kunne finde ud af at bruge rejseplanen.</span></div>
<div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Skolesystemerne er verdener fra hinanden, der er både gode og dårlige forskelle. I USA, har vi test alle ugens dage, nogle dage I flere fag. Hvis du har besluttet dig for at tage et fremmedsprog, skal du være parat til at have tre prøver om ugen, hvis ikke mere. Der er dage, hvor du har test i fem ud af dine syv fag. Her er der ikke så mange test. Jeg tror, der har været højst fem prøver siden jeg kom her til. I stedet er der meget mere fokus på projekter og gruppearbejde, end hvor godt man kan klare sig i en skriftlig prøve. <br /><br />Forholdet mellem lærer og elev er også meget anderledes. Hvis en elev i USA skulle kalde en lærer ved deres fornavn, ville eleven blive betragtet som respektløs og komme i problemer. Her er det åbenbart ikke tilfældet. Jeg tvivler på, at de studerende her kan huske deres lærers efternavn. Klassens dynamik er også meget anderledes end i en high school i USA. Børnene er meget mere mundtligt aktive her, og er mere villige til at deltage i klassen. Lærere spørger ofte eleverne, om der er noget, de kan forbedre for at få et bedre klima i klassen. <br /><br />Computere er også en stor del af skolegangen her, hvilket ikke er kommet til det amerikanske skolesystem så meget endnu. Fra mit synspunkt, er dette både en velsignelse og en forbandelse. Teknologi gør det muligt for de studerende at tage bedre noter og til at have agang til store programmer og ressourcer. Men det er utrolig fristende at være på facebook eller at komme til at shoppe online i timerne i stedet for at lytte til lektionen. Det er en risiko, som Danmark tilsyneladende har valgt at tage, og de forventer, at de studerende har selvdisciplin nok til at være opmærksom i klassen. Hvis det samme system skulle gennemføres i min skole tilbage i USA, kan jeg garantere, at børn ville lære noget. <br /></span></div>
<div style="margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Teenagere her får et latterligt beløb af frihed, og det er ærlig talt lidt skræmmende til tider. Den første uge jeg var her, var jeg to fester, hvor berusede danske teenagere tog toget med flasker med forskelligt alkohol, og de har intet tidspunkt, de skal være hjemme. For at sætte dette i perspektiv, kommer jeg fra et land, der ikke tillader nogen under 21 at drikke, en by der har et midnatsudgangsforbud for børn under 18 år og forældre, der forventer, at deres børn er hjemme senest 23:30 i weekenden, og 21:30 i hverdagene. Samlet set er teenagere her behandlet mere som voksne end børn, og omvendt i USA. Dette har krævet en masse tilpasning fra min side, og der er en del af mig, der sætter spørgsmålstegn ved danske forældre, hver gang jeg ser en 7-årig alene på bussen. <br /><br />Danmark er et dejligt lille land, og jeg er meget heldig at være her som udvekslingsstudent. Traditionerne, sprog og mennesker gør et land til, hvad det er, og det har været fantastisk at prøve at opdage så meget som muligt om de ting, som er unikke for Danmark. De kulturelle forskelle mellem USA og Danmark er det, som har fået det her til at blive ved med at være spændende, og jeg ville ikke bytte det for noget. Mens der er dage, hvor jeg savner den bekvemmelighed en bil kan give, eller komforten ved at leve et sted, hvor jeg kan faktisk taler sproget, har der aldrig været en dag, hvor jeg satte spørgsmålstegn ved at være her i Danmark.</span>
<br />
<div style="margin: 0cm 0cm 8pt;">
<br /></div>
</div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<br />
<div style="margin-bottom: 8.0pt; margin-left: 0cm; margin-right: 0cm; margin-top: 0cm;">
<br /></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/08609659518434261391noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-3346343931643784862014-12-12T10:02:00.005+01:002014-12-12T10:20:50.468+01:00Tynd, tyndere, perfekt? <h3 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;">Daniel Skou Dencker og Sarah Maurer, Redaktører</span></span></h3>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="line-height: 115%;">Unge piger stræber
efter den perfekte krop – men hvad er egentligt definitionen på det? Samfundet
har i dag et helt forskruet syn på kvindeidealet, hvilket er med til at lægge
et stort pres på pigernes skuldre. Resultatet af det urealistiske kvindeideal
fører til dårligt selvværd, og endda værre. Er det det hele værd?</span><span style="line-height: 115%;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="line-height: 115%;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="line-height: 115%;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">For tiden er det meget moderne at være fit og sund.
Nogen har nærmest skabt sig en karriere ved at dele sundheds og fitness råd på
de sociale medier. Især ungdommen bliver konstant bombaderet af forskellige
idealer, en periode i deres liv hvor de søger deres identitet og plads i
samfundet. Oftest viser idealer meget trænede kvinder og mænd der giver indtryk
for at de lever en sund livsstil. De idealer de unge præsenteres for er ikke en
gang entydige, de er yderst tvetydige, da nogen har en anerledes holdning til
samfundets idealer. Der bliver også postet billeder af kvinder med former og
mænd uden skæg og muskler. Det er to forskellige holdninger til et ideal, det
ene repræsenterer perfektion hvorimod det andet er mere omfavnede og
imødekommende. Personligt ville jeg foretrække en blanding hvor vi som samfund
er mindre dømmende og giver mere plads til at folk kan udfolde sig og
respektere folks ret til personlig frihed.<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="line-height: 115%;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="line-height: 115%;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Samtidigt er det dybt åndsvagt at disse idealer er
så perfekte og opfordrer til en uopnåelig perfektionisme. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="line-height: 115%;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="line-height: 115%;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Ifølge en undersøgelse lavet af Dove og Birgit
Petersson, <span style="color: #111111;">psykiater og lektor i medicinsk kvinde-
og kønsforskning ved Københavns Universitet</span>, ville 4 ud af 10 piger
mellem 15 og 17 have det bedre med sig selv hvis de var tyndere.</span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="line-height: 115%;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det er alarmerende at så mange piger bliver negativt
påvirket af vore tids idealer. Vi lever i et samfund hvor man ikke kan være en
del af den populære elite uden at leve op til disse perfektionistiske idealer.
Denne elite er dem der tager til fester og dikterer mainstream moden. Dog er
det også denne elite der lider hårdest under disse idealer. Samtidigt har vi
også behov for at samfunds idealerne er af en hvis standard, da det ikke vil
give mening at opfordre folk til at lade deres krop gå i forfald. Så i stedet
for samfundets ideal er en hård kamp for perfektion, en kamp som ikke alle kan
eller gider deltage i. Så burde samfunds idealet være nemmere at opnå og
opfordre til en større diversitet i samfundet.</span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="line-height: 115%;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="line-height: 115%;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIspcwyCbaVmRgBp0ys98qVxLjJJeMtsw-7ZYcJixHbSFpHIZxL6d86Jg-4D2rcPfnwr3n_CJ0XjP-2cxg1S-GLWtDMz28DCA0qPe9zeN0EkxO8h48t7zitBMbyiYB4ygpofpZMkHR6B8/s1600/barbie+billede.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIspcwyCbaVmRgBp0ys98qVxLjJJeMtsw-7ZYcJixHbSFpHIZxL6d86Jg-4D2rcPfnwr3n_CJ0XjP-2cxg1S-GLWtDMz28DCA0qPe9zeN0EkxO8h48t7zitBMbyiYB4ygpofpZMkHR6B8/s1600/barbie+billede.jpg" height="320" width="202" /></a><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det verdensberømte og hypede undertøjsmærke ”Victoria’s
Secret” afholdt d. 2 december i år sit årlige fashion show, hvor 27
eksklusivt-udvalgte modeller gik catwalk iført diamantbesatte g-strengstrusser
og bh’er. For at komme gennem nåleøjet er en maksimumvægt på 52 kg og højde på
172 cm et must, og ugerne inden showet stod på en special-designet bootcamp
bestående af hundredvis både yoga- og boksetimer samt lowcarb-diæter i
massevis. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jeg skal ikke lede længe før jeg finder frem til, at de
førnævnte modeller hører ind under kategorien ”Undervægtige.” Ja, de er smukke
og ja, jeg gad godt have deres krop, men hvor langt ude er det ikke, at smuk
forbindes med at være tynd? Det er jo fuldstændig forkert at jeg (og
tusindvis andre!) stræber efter deres uopnåelige perfektionisme.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jeg er træt af, at smuk forbindes med et rynkefri,
perfekt symmetrisk ansigt med store øjne og lille næse – og selvfølgelig den
perfekte slanke, men samtidig trænet krop med kvindelige former og bryster i en
str. C. Hvor urealistisk er det ikke lige? Og alligevel er det netop dét ideal,
der stræbes efter og dén krop, der ønskes at opnå. Der er seriøst noget galt. Det er et
forskruet ideal vi lever med, en bølge af perfektion som de fleste er hoppet
med på – selv vores statsminister Helle Thorning er fuldkommen rynkefri, har
altid velplejet negle og perfekt sat frisure og så er hun aldeles slank. Og hun
har nok Danmarks mest stressende og tidskrævende job… plus to børn… <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Problemet viser sig tydeligt i danske pigers hverdag i
form af dårlig selvværd, hvilket en undersøgelse som Dove har lavet tydeligt
understreger. Undersøgelsen omhandler unge piger i alderen 15-17, og hver anden
af disse piger udtaler, at de er blevet hjemme fra en strandtur fordi de havde
det dårligt med deres krop. Hvad bliver det næste? At folkeskoleelever lærer at
gradbøje adjektivet ”tynd” som tynd, tyndere, perfekt?<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNoSpacing" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Kroppen er et unikt redskab, som kan formes og bruges til
at skille sig ud fra andre. Alligevel stræber vi efter en krop som kun Victoria
Secret modeller har.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNoSpacing" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jeg ville ønske, at vægten ikke var en afgørende faktor
for, hvor smuk man er, og at ønsket om at opnå idealet ikke blev en hård kamp
for perfektion. </span><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><o:p></o:p></span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/01857461731976667938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-37657388573111595592014-12-12T09:55:00.002+01:002014-12-12T10:00:30.063+01:00Julequiz – Tip en 13´er<h4>
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jacob Bürger Gehrt, Journalist</span></span></h4>
<div class="p1">
</div>
<ol>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvad hed Julemanden oprindeligt? Sankt Nicolaus, Weinacht Clauz eller Sankt Claus?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvor mange rensdyr har julemanden (inkl. Rudolf)? 6, 9 eller 12?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvilket træ bliver oftest brugt som juletræ? Nordmannsgran, Rødgran eller Sølvgran?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvad er Lametta oprindeligt? En spansk juleret, kobbertråde til julepynt eller navnet på en nisse?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvad betyder ordet ”engel” oprindeligt? Flyvende menneske, Guds børn eller Sendebud?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvilken dato bliver Sankta Lucia fejret i Danmark? 6. december, 13. december eller 18. december?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvilken by blev Jesus født i? Jerusalem, Nazarat eller Betlehem?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvilken dag er helligtrekongersdag? 5/1, 6/1 eller 8/1?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvor kommer juletræet fra? Danmark, Sverige eller Tyskland?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvilket land stammer risalamande fra? Frankrig, Belgien eller Danmark?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvilken figur synger ”Når du ser et stjerneskud”? Mickey Mouse, Jesper Fårekylling eller snehvide?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvem har skrevet ”Et barn er født i Betlehem”? B.S. Ingemann, Peter Faber eller N.F.S. Grundtvig?</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Advent er en forkortelse af ”Adventus Domini” Hvad betyder dette? Herrens komme, Julens hændelser eller Jesus komme?</span></li>
</ol>
<br />
<div class="p1">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="p1">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghaKIn85fba6Nequ_yjfFmjjOBTwwJHNdC9V2fhxNOxH_43wgYfi-6y9Hs5FG9z-DWvdBMKzHfddPSb3A9INOsqhyK4Dr4dtO3oaFnr_0l4N1g8JS7C18P2_3llPAs3W0_vPiySR_csx0D/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.00.01.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEghaKIn85fba6Nequ_yjfFmjjOBTwwJHNdC9V2fhxNOxH_43wgYfi-6y9Hs5FG9z-DWvdBMKzHfddPSb3A9INOsqhyK4Dr4dtO3oaFnr_0l4N1g8JS7C18P2_3llPAs3W0_vPiySR_csx0D/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+10.00.01.png" /></a></div>
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Svar:</span></span></div>
<div class="p1">
</div>
<ol>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Sankt Nicolaus</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">9</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Rødgran</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Kobbertråde til julepynt</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Sendebud</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">13. december</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Betlehem</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">6/1</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Tyskland</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Danmark</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jesper Fårekylling</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">N.F.S. Grundtvig</span></li>
<li><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Herrens komme</span></li>
</ol>
<br />Rudi & Harald Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/12423080419633329654noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-59376466517140729492014-12-12T09:51:00.000+01:002014-12-12T11:25:14.580+01:00 Har ikke-rygere for meget magt?<h4 style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Er det okay, at ikke-rygere bliver udsat for passiv rygning?</span></span></h4>
<div>
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<h4>
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Cecilie Fivelsdal, Journalist<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxq7UyiP4pcI2QqoR_Lg7cs7jFiO-QQzPxmMav8zBn7FQn6tlBB04G_9gaBWxqmKKHX6f__GiTiGU4lffqKTKSh3hJoly3rHDYVlaIoqAMT7YnmtKjXFuXfB8q3-N4csw8SwBxliS0vgnA/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+09.49.12.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxq7UyiP4pcI2QqoR_Lg7cs7jFiO-QQzPxmMav8zBn7FQn6tlBB04G_9gaBWxqmKKHX6f__GiTiGU4lffqKTKSh3hJoly3rHDYVlaIoqAMT7YnmtKjXFuXfB8q3-N4csw8SwBxliS0vgnA/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+09.49.12.png" height="320" width="319" /></a></div>
</span></span></h4>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Er rygelovens udvikling sket for langsomt?</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1">Rygeloven bliver strengere for hvert år. Den 29. maj, 2007, blev det vedtaget af alle partier i Folketinget, at det er forbudt at ryge uden for diverse rygerum, indendørs på arbejdspladser og restauranter, for ikke at udsætte ikke-rygere for passiv rygning. </span><span class="s2">Samtidig fremelsker rygeloven på syvende år had mod rygerne i dele af befolkningen. Årsag? Rygelovens propagandaeffekt har indviet nogle nervøse danskere den opfattelse, at selv kortvarigt ophold i røg kan gøre dem syge.</span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Men det bliver sværere og sværere for hvert år, at være ryger. Rygeforholdende på hhv. arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner med børn og unge under 18 år er forbudt i arbejdstiderne. Det er noget Kræftens Bekæmpelse jubler over. Formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, mener at udviklingen af rygeloven er sket for langsomt, og der er mange lande der har gjort det mere radikalt. Her nævner han Norge som et godt eksempel. </span></span></div>
<div class="p5" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">DSB kundeundersøgelse </span></b></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Siden 2007, har det været forbudt at ryge inde i togene. DSB lavede en kundeundersøgelse, hvor det viste sig, at 70% af de ikke-rygende kunder ønskede total forbud eller rygeafsnit. DSB valgte at indføre total forbud, der startede den 1. Juli, 2014, for at sikre, at de øvrige kunder ikke bliver udsat for passiv rygning, når de står og venter på toget. Men hvorfor giver DSB så ikke bøder til dem, som bryder reglerne alligevel? DSB har måske ikke helt gennemtænkt deres ide om det at lave forbud om rygning på perronerne, når folk stadig kan nyde en cigaret i ventetiden. </span></span></div>
<div class="p5" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Vi har interviewet Renee Nobel, der er pedel på Nærum Gymnasium, om hans holdning i forhold til rygeloven.</span></span></div>
<div class="p5" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Er du ryger?</span></b></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Ja, det er jeg. </span></i></span></div>
<div class="p5" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvordan påvirker rygeloven dig?</span></b></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>At jeg skal ud foran for at ryge (ud fra grunden)</i>, <i>det kan godt være lidt irriterende.</i></span></span></div>
<div class="p5" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Synes du det er okay, at den er blevet skærpet så meget de seneste år?</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Ja, det er jo ikke sundt. Jeg er tilhænger til skærpningen af rygeloven. Jeg synes det er okay, at den er som den er, det handler jo også om respekt over for andre mennesker.</span></i></span></div>
<div class="p6" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Synes du der skal være nogen ændringer i rygeloven?</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Nej, synes det er fint, hvordan opdelingen er, at der kan være respekt over for andre mennesker.</span></i></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det eneste jeg gerne vil kunne er, at i mit eget hjem kunne ryge frit, hvilket jeg også kan. Men så er der selvfølgelig komplikationer med overboen, når røgen ryger op.</span></i></span></div>
<div class="p6" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1" style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b>Er der egentlig tegn på sundhedsfare for passiv rygning?</b></span><br />
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">Respekten for ikke-rygere spiller en stor rolle. Hvis det stadig var tilladt, at ryge på restauranter og på enmandskontorer ville stort set alle danskere være udsat for passiv rygning. Det er okay med grænser, men alle skal vel også have lov til at være her og gøre som det passer dem. Hvis man står og nyder en cigaret foran netto og en ikke-ryger kommer gående forbi, er det ikke fordi hendes immunforsvar bliver svækket med 50%, fordi hun inhalerer en smule røg. Så må hun gå over på den anden side af vejen og dermed er der ingen der tager skade og/eller har noget at brokke sig over. Nicorette-giganter har undersøgt, at passiv rygning ikke udgør nogen sundhedsfare i små mængder. Selvfølgelig vil det altid have indflydelse, at være passiv ryger. Det er et simplet trick, man bruger for, at det bliver sværere at ryge lovligt, på de offentlige steder og dermed få folk til, at stoppe rygning. De prøver at skabe motivation. Men hvis man virkelig skulle forbyde rygning, ville den bedste, måske umulige idé, være at cigaretter ikke må blive solgt og der skulle gives store bøder, hvis rygning foregår i offentligheden. Vi lever i et demokrati og der skal tolerance og respekt for et mindretals valg være grundlaget. </span></div>
Rudi & Harald Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/12423080419633329654noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-29490653082209118622014-12-12T09:47:00.004+01:002014-12-12T09:53:07.298+01:00Sjovt, hyggeligt, men spild af tid?<h4>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">Helene Misser og Marie-Louise Caspersen, Redaktører</span></h4>
<div>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<h4>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">En avis er jo noget vi alle kender til. Enten i form af de klassiske papiraviser eller som breaking news der popper op på en skærm så snart de er tændte. Journalister står klar 24/7 til at dække alverdens historier, og de står i kø for at være der først. Men når vi hver lørdag hiver avisen op fra postkassens mørke, hvor meget tænker vi så over hvem der egentlig står bag historierne? Og hvor meget tid og energi der bliver lagt i hver historie?</span></h4>
<div>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></div>
<div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi706UaGayishDPC9CfkuZzLXlZIuTUO7b5hEXHlMn69u6VCWby3gY8cUUE5ICGdvE8zzZ2l240R5rYcQTeyBkGUQ0X7QrAArcrNACttymjDhtW5KI4WTTwaNHZZuSRgghklZghscpnSPE-/s1600/Billede+af+en+computer.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi706UaGayishDPC9CfkuZzLXlZIuTUO7b5hEXHlMn69u6VCWby3gY8cUUE5ICGdvE8zzZ2l240R5rYcQTeyBkGUQ0X7QrAArcrNACttymjDhtW5KI4WTTwaNHZZuSRgghklZghscpnSPE-/s1600/Billede+af+en+computer.jpg" height="440" width="640" /></span></a><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span><span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"></span><br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><br /></span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">Vi 2.gere på NAG er i gang med vores første avisprojekt, men hvor meget gavner det os som elever </span><span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">at gennegå sådan et forløb? Den journalist-glade elev som drømmer om en karriere indenfor Politikken og (gud forbyde det) ekstrabladet, så er dette forløb sikkert en sjov og endda også lærrig oplevelse, men for alle de andre med matematik på A-niveau og fysik som hobby, så er dette forløb måske bare en unødvendighed. Hvis man kun ser praktisk på dette projekt, kan man i hvert fald nævne et par ting der taler imod, at selv de naturvidenskabelige elever skal deltage i avisprojektet. De elever drømmer nok ikke om at skrive dagen lang, så for dem er det måske ligefrem spild af tid. En anden ulempe ved dette avisprojekt er jo at vi som elever ikke får en rigtig fornemmelse af hvad det vil sige at skrive en avis, for vi har jo langt fra adgang til de muligheder og midler som rigtige journalister benytter, og dette minimerer i hvert fald chancen for at folk tager projektet seriøst. Og netop den konklussion snakker endnu mere for at avisprojektet næppe er for alle klasser, hvis overhoved for nogle.</span></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Men der er selvfølgelig også positive ting ved dette avisprojekt. Det positive ved at skrive denne avis er, at vi elever, som rent faktisk drømmer om livet som journalist, kan få en indsigt i, hvordan det vil være at arbejde på en redaktion i virkeligheden, og hvilke roller der findes i branchen. Dette gør det mere motiverende for mange, da det er mere spændende at kunne reflektere til hverdagen. Derudover er lærerne trådt tilbage og lader os styre hele produktionen, hvilket gør undervisningen mere varieret og hjælper fokuseringen af stoffet, for der er meget at lære. Teori som, fx nyhedstrekanten og nyhedskriterierne bliver ikke bare gennemgået, men benyttet i praksis. Dette komplimentere også de nye gymnasiereformer, som forkusere på mere skriftlighed i form af ”omlagt skriftlighed”. Så vi hører ikke bare om, hvordan man skriver en avis, men vi prøver selv krafter med det, og vi bliver selv stillet i situationer, hvor vi skal have en vis forståelse om forskellige emner. Vi bliver altså ikke bare skarpere på hvad en avis er, men også hvad hele baggrunden for den er, og ikke mindst hvor meget arbejde, viden og undren det kræver.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Der er altså både på den ene side og på den anden side ved at lave dette avisprojekt. Men overordnet set, mener vi, at det positive vejer mere end det negative, for det er et sjovt og ligefrem lærerigt projekt. Det at skrive en avis er helt klart fedt for os elever, da vi kommer til at arbejde mere selvstændigt og kreativt, end hvis budskabet blev formidlet via tavleundervisning af en lære der, måske aldrig selv, har været igennem et avisprojekt. Vi engagerer os mere, når vi selv arbejder på avisen, så føles det mere som vores projekt end som lærernes projekt. Men om vores egen avis vil hjælpe de få fremtidige journalister på rette vej, det vil kun tiden vise.</span></div>
</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/08609659518434261391noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-55787973176936164442014-12-12T09:44:00.003+01:002014-12-12T09:44:58.064+01:00Julius på afveje<h4 style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Julenovelle</span></h4>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b>Camilla Traberg, Journalist</b></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPwkQhcqtXvFGCE30YOuga0UGPlLCUkZicQxWwhsXL-Ro_pzC8hAE3b-TALYtejuNWXaWvMdgYsqrl6Zza8x-qEfa4HS8dwWOi-x2BP96BBB3h0Ibktxa0Z-LX6htSzFEol_TEhoCOpVI/s1600/julc.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPwkQhcqtXvFGCE30YOuga0UGPlLCUkZicQxWwhsXL-Ro_pzC8hAE3b-TALYtejuNWXaWvMdgYsqrl6Zza8x-qEfa4HS8dwWOi-x2BP96BBB3h0Ibktxa0Z-LX6htSzFEol_TEhoCOpVI/s1600/julc.jpg" height="400" width="260" /></a><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">På loftet sidder nissen med sin
julegrød. Sådan tilbragte den gamle julenisse Julius hver jul i hvad der føltes
som 200 år, og det var også tilfældet, for julenissen Julius var nemlig 200 år
gammel og havde boet i alle de år på samme loft i det samme stråtækte hus i den
samme by på Sjælland. Dette havde
egentlig aldrig generet den gamle nisse, før en eftermiddag i december 2014.
Han sad og kiggede ud ad vinduet og havde taget den første skefuld risengrød,
da han til sin store overraskelse opdagede at den grød han spiste, slet ikke
var risengrød. Den smagte ikke så fed og cremet som han plejer at få den, men
derimod tynd, og smagte i det hele taget slet ikke af ris. Den smagte egentlig
mere af perlebyg med soyamælk end risengrød. Det var noget som kunne få
Julenissen Julius’ vand til at koge over. Hvis der var en ting som han krævede
i livet, så var det at hans julegrød var helt i orden. Lige inden han skulle
til at smide grøden fra sig, fornemmede han et lys ude fra gårdspladsen. Julius
så at det var husets frue, Betina der kom hjem. Hun trådte ud af bilen med
favnen fuld af poser og pakker. Aldrig havde Julius set så mange julegaver i
sine 200 lange år. Julius kom i tanke om hvor meget julen har ændret sig i de
200 år han havde boet på gården. Han tænkte tilbage på dengang julen ikke handlede
om gaver, men om glæden i at være samlet med familien. Han tænkte på de forrige
familier der havde boet i huset hvor det hele var så enkelt. De havde selv
fældet et sødt lille juletræ, og havde pyntet det helt fint og simpelt. De gik
ikke op i julemaden, men julefreden. Julius savnede den tid. Efterhånden
handlede julen ikke om andet end gaver og andre materielle ting. Dér besluttede
Julius sig for at gøre noget som han kun havde gjort meget få gange de sidste
200 år. Han ville flygte fra det eneste hjem han kendte, da det var på tide at
finde et nyt sted at bo, måske så julen anderledes ud hos andre familier, så han sprang ud fra vinduet og landede med
hovedet ned i en stor bunke sne – hvilket var til hans held, for andet havde
gjort ondt. Han rejste sig op og løb ud fra gårdspladsen inden nogen nåede at
få øje på ham. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Julius gik og gik i det der føltes
som mange timer, selvom han i virkeligheden kun var nået få hundrede meter ud
fra gården. Den gamle julenisse var ikke vant til at gå meget, så han blev
hurtigt udmattet og havde brug for at ligge sig ned. Han lukkede øjnene og
drømte sig væk, tilbage til hans allerførste jul, dengang hans familie stadig
boede på gården. Han kunne næsten smage den varme risengrød og dufte den
kraftige kanel på toppen. Det næste øjeblik vågnede Julius med et sæt. Han sad
på toppen af en kæmpe lastbil midt ude på en stor vej hvor der var hundredevis
af andre biler. Julius kunne ikke forstå eller huske hvordan han var havnet
der, men tænkte at det nok var den hurtigste og bedste måde at komme rundt på. Mørket
var ved at tage til og stjernerne kom frem på himlen. Julius lå og talte de
mange stjerner som han engang havde fået at vide var der hvor julemandens magi
kom fra. Med et pludseligt ryk, stoppede bilen og Julius så at han var kommet
til en storby. Han havde kun læst om sådan nogle byer i bøger, og troede
faktisk ikke rigtig på dem. Han hoppede ned fra lastbilen og så sig omkring,
men gemte sig hurtigt under bilen igen, da han var ved at blive trådt ned af et
par spidse hæle. Han kiggede op og så hundredevis af mennesker løbe forbi ham.
Han var ved at blive trådt ned op til flere gange, og begyndte at blive bange. Pludselig
kom en hund imod ham der prøvede at spise ham med hud og hår. Han vidste ikke
hvad han skulle gøre af sig selv, så han løb og løb alt hvad han kunne og endte
forpustet i en kold og mørk blindgyde. Han brød sig ikke om storbyen. Han ville
hjem. Hjem til varmen, hjem til sin perlebyg-grød. Det kan godt være at julen
ikke er som han bedst kan lide den, men det betyder ikke at den ikke er god.
Den er præcis som den skal være. Og med ét, vågnede Julius op i den samme
snebunke som han var faldet i søvn i, uden for gården. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det var heldigvis bare en drøm.
Julius kunne vende hjem.</span><o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal" style="line-height: 150%; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/01857461731976667938noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-70396305031359747332014-12-12T09:43:00.001+01:002014-12-12T09:56:59.531+01:00Journalistisk på Monte Carlo<div class="p1">
</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">I denne udgave af DEBUT har vi snakket med Svenne Lund Jensen. Han har i øjeblikket orlov fra journalistuddannelsen, da han er så heldig at arbejde på Monte Carlo redaktionen på DR3. Vi har snakket med ham om, hvordan han personligt mener, at journalistik og underholdning blandes bedst – og hvilken tilgang de har til dette hos Monte Carlo. </span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Og så har vi selvfølgelig spurgt Svenne om den danske jul. </span></div>
</h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Alissa Merret Terp, Melanie Præsius, Caroline Thorning Aakerwall</span></h4>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b></b></span><br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b><b>Kan det blive for useriøst, og kan mediet miste troværdighed på for meget underholdning?</b></b></span><br />
<i style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"><i>”Ja – tag en avis som Metro Express. Det er underholdning på den ærgerlige måde. De har en regel om, at avisen skal have kendisstof på forsiden, og de fylder 2 sider udelukkende med læsernes Instagram-billeder. </i></i></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>
</i><i></i></span>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjc6f4VUH5u-NKK9Deyu-AevQ6w6uvIPJxiZKIYKr8kKuDjs8UjP2GBnaxWkE0bCdAYQT4t2myi-xog3hc6BRF2Tt-XmcTUReA7P-Rwvq56n31raKVH9zAewk_X0VAg2stHIT98FKnCUMV3/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+09.55.39.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjc6f4VUH5u-NKK9Deyu-AevQ6w6uvIPJxiZKIYKr8kKuDjs8UjP2GBnaxWkE0bCdAYQT4t2myi-xog3hc6BRF2Tt-XmcTUReA7P-Rwvq56n31raKVH9zAewk_X0VAg2stHIT98FKnCUMV3/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+09.55.39.png" height="316" width="320" /></a><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i><i>Det er fint at noget er underholdende, men når mediet mister en del af deres etik og journalistiske fokus, blot for at få folk til at klikke (red.: online artikler), så bliver det for meget. Det sker desværre med mange medier – de gør det alle sammen. Bl.a. delte DR nyheder en historie om Justin Bieber’s seneste anholdelse og spurgte læserne om deres mening. I sådan en situation sigter mediet under lavmålet, og det går ud over deres troværdighed.</i></i></span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>
</i><i></i></span>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i><i>”Overordnet set får vi lov til at holde vores jul – den vil også være her næste år, og muslimerne får ikke lov til at tage den. Så ro på.. Der er ikke nogle der tager hverken vores juletræ eller flæskesteg fra os. </i></i></span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>
</i><i><div style="text-align: justify;">
<i>Derudover synes jeg, at folk går meget amok med jul – hvor mange penge bruger man generelt ikke på at pynte op til jul? Det er f.eks. gået helt amok med både store julemænd og grantræer ude i vores kantine hos Nordisk Film – udelukkende for rent medarbejderpleje, fordi det er ”hyggeligt”, og fordi det er ”vores jul”. Vi kunne godt jule lidt mindre i offentligheden, og måske ikke sætte julelys op midt i november – så må man til gengæld gå all in derhjemme.</i></div>
</i><i><div style="text-align: justify;">
<i>Og så kan jeg godt lide and!”</i><br />
<b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></b>
<b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvordan synes du bedst man blander underholdning med journalistik?</span></b></div>
</i></span><br />
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b><i>”</i></b><i>Ved at huske at man laver journalistik. Man skal have en base, og ville sige et eller andet med det man har og så vælge at formidle det underholdende. I stedet for blot at vælge at lave noget sjovt og ”lige få Mette Frederiksen til at spise en kage” – man skal passe på at det ikke bliver for meget gøgl.</i></span></span></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"><i></i></span><br /></span></div>
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Fokuserer i på Monte Carlo mest på det journalistiske arbejde, eller på at udsendelsen er sjov?</span></b></span></div>
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">”Der er forskelige ting, som trækker i forskellige retninger. Vores producer arbejder med 4 sikre ”laughs” pr. afsnit – men det retter vi os ikke altid efter, da vi ikke er stand-up, men derimod laver et program om dagens nyheder – og vi vil hellere sige noget med det end at få folk til at grine – heldigvis kan vi ofte sige det på en måde, så folk griner. Så en god blanding – dog husker vi altid vores journalistiske base før man vi gør det sjovt.” </span></i></span></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"><i></i></span><br /></span></div>
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hvad synes du om den måde, vi holder jul på i Danmark?</span></b></span></div>
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">”Dejlig! Mere jul – jeg elsker dansk jul!</span></i></span></div>
<div class="p2" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"><i></i></span><br /></span></div>
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Er der nogle fænomener ved dansk jul, som du har en særlig holdning til?</span></b></span></div>
<div class="p1" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
</span></span></div>
<div class="p1">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">”Overordnet set får vi lov til at holde vores jul – den vil også være her næste år, og muslimerne får ikke lov til at tage den. Så ro på.. Der er ikke nogle der tager hverken vores juletræ eller flæskesteg fra os. </span></i></div>
<div style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>Derudover synes jeg, at folk går meget amok med jul – hvor mange penge bruger man generelt ikke på at pynte op til jul? Det er f.eks. gået helt amok med både store julemænd og grantræer ude i vores kantine hos Nordisk Film – udelukkende for rent medarbejderpleje, fordi det er ”hyggeligt”, og fordi det er ”vores jul”. Vi kunne godt jule lidt mindre i offentligheden, og måske ikke sætte julelys op midt i november – så må man til gengæld gå all in derhjemme.</i></span></span></div>
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">
<i></i></span></span>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i><i>Og så kan jeg godt lide and!”</i></i></span></span></div>
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>
</i></span></span>Rudi & Harald Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/12423080419633329654noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-76452993083268579332014-12-12T09:34:00.001+01:002014-12-12T09:44:25.636+01:00Jul og juletraditioner i udlandet<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Halm på bordet, grød til middag, ”Christmas carolling” og mange andre anderledes, men spændende, juletraditioner fra andre steder i verdenen. </span></h4>
<h4>
</h4>
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br />Jacob B. Gehrt, Journalist</span></h4>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><br /></span></div>
<div class="p3">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHkykbmCVf4uANvGgMxWY6CF5zUf9Rd3c8IxUaLp0BLgHhxnZooTBikrcinogv0nEXQYnsLELd0J5WA5Leg8rgjd6tMpzLMGCn8_4L5Ot4Ul213KQvmGRhG6IXTrcoedXRPDkudX0wlje1/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+09.31.02.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em; text-align: justify;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgHkykbmCVf4uANvGgMxWY6CF5zUf9Rd3c8IxUaLp0BLgHhxnZooTBikrcinogv0nEXQYnsLELd0J5WA5Leg8rgjd6tMpzLMGCn8_4L5Ot4Ul213KQvmGRhG6IXTrcoedXRPDkudX0wlje1/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+09.31.02.png" height="209" width="320" /></a><span class="s1"></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Julen bringer mange skøre og andeledes traditioner med sig – og de er alle sammen forskellige fra land til land. Selv her i Danmark har vi nogle lidt skøre traditioner. Vi bringer f.eks. et grantræ ind i stuen og danser rundt om det juleaften og vi prøver at finde en mandel i vores risalamande. Men er andres jul så forskellig fra vores? Her er der i hvert fald nogle lande, hvor julen forgår en anelse anderledes end i Danmark</span></div>
<br />
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">England</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">I England starter julen tidligt, man begynder nemlig allerede i oktober på at lave Plumpudding eller christmaspudding. Selve juleforberedelserne starter lidt senere med at, englænderne hænger kristjørn op på hoveddøren og hænger en mistelten op i stuen. Børnene går desuden rundt i mindre grupper fra hus til hus og synger Christmas carols. Den 24. december, har de i England Christmas Eve. Der hænger børnene store julestrømper op ved sengen eller kaminen. De fleste familier har dog også et juletræ stående. Father Christmas kommer så om natten og ligger gaver i strømperne eller under træet. På 1. Juledag åbner alle i familien deres gaver og juletræet tændes. Bagefter samles alle til en stor julemiddag som består af stegt kalkun eller gås og forskellige postejer og julebuddinger. Buddingen er oftest lavet af brødkrummer, tørret frugt, sukker og appelsiner, og der bliver endda indbagt små charms, som man så kan finde mens man spiser buddingen. Den 26. december kaldes for boxing day. Dagen fik sit navn, fordi man den 26. december indsamlede penge i bokse til de fattige, og mange englændere følger da stadig denne tradition. Julen slutter i England den 6. januar, altså på Helligtrekonger, hvor juletræet tændes en sidste gang. </span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span class="s1"><b></b></span><br /></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Polen</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">I Polen er det først på juleaftensdag, at man pynter juletræet og tager det ind i stuen. Spisebordet dækker de så med snehvid dug, hvor de ligger lidt halm under for at symbolisere at Jesus blev født i en stald. Man dækker desuden bordet med sit fineste stel og bestik. I Polen dækker man altid op til en uventet gæst og forfædrenes ånder. Traditionen siger nemlig at ingen skal være alene juleaften, det vil sige at man skal byde alle fremmede gæster velkommen. En anden af deres juletraditioner er at tage ind til byen og se et krybbespil, som bliver opført af amatører. </span></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Den polske julemiddag er en del anderledes en vores. Ifølge den katolske kirkes regler må man nemlig ikke tilberede julemaden med kød fra landdyr. I Polen spiser man så i stedet retter med fisk, grøntsager, svampe, frugter, birkes og honning. Der skal nemlig være mad fra havet, marken, skoven og haven, og der skal altid være et ulige antal retter til julemiddagen. Julemiddagen består oftest mellem 7-13 retter. Nogen af de mest populære retter, er retter som sild i sur fløde eller olie, røget ål, svampesuppe, kompot af tørrede svesker, æbler og pærer og hjemmelavet pasta med honning, birkes, mandler og rosiner.</span></span></div>
<div class="p4" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Rusland</span></b></span></div>
<div class="p3" style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">I Rusland fejrer man først jul den 6. januar. Deres jul bliver altså holdt 13 dage efter vores. Det gør de fordi, at de fleste russere tilhører den østlige ortodokse kirke, som stadig bruger den Julianske kalender. I den ortodokse kirke har man også som tradition at faste fyrre dage op til Kristi fødsel, hvor man derefter tager til midnatsmesse eller julegudstjeneste som varer hele natten. Efter gudtjenesterne spiser man så julemad og holder julefest. Julemiddagen i Rusland foregår uden kød. I stedet har de valgt at lave en grød kaldet kutya. Grøden er lavet af hvede eller andre kerne, for at symbolisere håb og udødelighed. I grøden er der også honning og birkes for at symbolisere Lykke og succes. Når de skal spise grøden, spiser hele familien fra en stor skål for at vise deres sammenhold. Man kan også opleve at nogle familier har som tradition at smide en skefuld grød op i loftet. Hvis grøden så sidder fast i loftet, vil det sige at man for en god honninghøst. </span></span></div>
<br />
<div class="p3">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">En anden tradition i Rusland er et sagn om Babouschka. Hun går efter sigende rundt og leder efter jesusbarnet, fordi hun ikke gav mad og husly til de 3 vise mænd. Hvis hun støder på børn undervejs i sin søgen, skal hun give dem gaver. </span></div>
<span class="s1"></span><br />
<div style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det blev også forbudt at have juletræer under det kommunistiske regime. En del af Ruslands juletraditioner blev faktisk fjernet under det kommunistiske styre, men de fleste er dog vendt tilbage i nyere tid. Julemanden i Rusland hedder Fader Frost, og han har blåt, hvidt og sølvfarvet tøj på.</span></span></div>
<span class="s1">
</span>Rudi & Harald Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/12423080419633329654noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-87585069206570219252014-12-12T09:33:00.002+01:002014-12-12T09:33:11.517+01:00Årets person er...<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Thit Dam Bojesen, Journalist </span></h4>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7VmuRS7aOWUweICYQOG_tjXwZcYkNSIleCHr7V-MKxtueay_17Xj6f9b58-998ZKxlMuxCCf-YQqhcwteEVU94ROwqGJA7DK3XH4ZTW46XebApb_jZDftfacdKFzXkcp09NyzBGU4CFo/s1600/10432119_10206075737439613_3705047582215396499_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7VmuRS7aOWUweICYQOG_tjXwZcYkNSIleCHr7V-MKxtueay_17Xj6f9b58-998ZKxlMuxCCf-YQqhcwteEVU94ROwqGJA7DK3XH4ZTW46XebApb_jZDftfacdKFzXkcp09NyzBGU4CFo/s1600/10432119_10206075737439613_3705047582215396499_n.jpg" height="400" width="300" /></a><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Det amerikanske magasin ”Time Magazine” har siden 1927 kunne
afsløre, hvem de hvert år kårer til årets person. Flere personer har haft æren
af at modtage titlen f.eks. Adolf Hitler, Mahatma Ghandi og Barack Obama. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Time magazines læsere har i år valgt, at nominere otte
personer, der på godt og ondt har præget år 2014: ebola-bekæmpere, Vladimir
Putin, Taylor Swift, Alibaba, Jack Ma, Tim Cook, Massoud Barzani og Roger
Goodell. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Blandt de mange nominerede var det ebola-bekæmperne, der løb
med titlen som ”årets person 2014”. Kåringen forklares med at ebola-bekæmperne
er personer, der har løbet en risiko og ofret sig for en god sags tjeneste.
Tusindvis af læger, sygeplejersker og mange andre har været med til at kæmpe
mod sygdommen. Magasinet har valgt at fremhæve fem personer af ebola-bekæmpere
som årets personer 2014. De fem er: en hospitalsdirektør i Monrovia i Liberia,
en ambulancekører og tre frivillige læger. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">Vinderen af ”Årets person 2014” har modtaget meget ros fra
blandt andet EU og Det Hvide Hus for at fremhæve de mange mennesker, der har
kæmpet mod ebola. Sygdommen ebola har dræbt over 6.000 mennesker og 17.000 er
smittet. Der findes intet middel mod sygdommen.</span><span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;"> </span></div>
<div class="MsoNormal" style="text-align: justify;">
<o:p></o:p></div>
Katrine Bernerhttp://www.blogger.com/profile/02393537190681152245noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8383113129070659394.post-44272851083457860332014-12-12T09:28:00.001+01:002014-12-12T09:40:43.403+01:00Anmeldelse af Café Norden<div class="p1">
<h4 style="text-align: justify;">
<b><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">4 ud af 6 stjerner – Central beliggenhed og masser af liv!</span></b></h4>
<h4 style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><b><br /></b></span></h4>
<h4>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Casper Madsen, Journalist</span></h4>
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="p2">
<div style="text-align: justify;">
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Konceptet går ud på, at man bestiller og betaler i baren, hvilket er smart for personalet, men ikke stemmer overens med caféens priser. Prisen er i den høje ende taget i betragtning af, at det er en café. Derudover er akustikken ringe, så det kan være svært at føre en samtale. Når dette er sagt, er maden i top, portionerne er store og flot anrettet. Caféens centrale beliggenhed på strøget opvejer en del, men det er også derfor, at caféen ofte er overrent og lidt af en turistfælde. </span></span></div>
<span class="s1"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsJJ56DMB93trtYqSrn6Z6Z2pUmgOfJHMXHPiKrGC57Mgre0Fmj3AUgFETno0D1xPCvJTBjK73VIcz9APIdQTioJBvuY6pZ4l516OO3DK_VqbEoMkMIRZOnzPtHOMUnHhq2IXrNAjUitFt/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+09.25.50.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsJJ56DMB93trtYqSrn6Z6Z2pUmgOfJHMXHPiKrGC57Mgre0Fmj3AUgFETno0D1xPCvJTBjK73VIcz9APIdQTioJBvuY6pZ4l516OO3DK_VqbEoMkMIRZOnzPtHOMUnHhq2IXrNAjUitFt/s1600/Sk%C3%A6rmbillede+2014-12-12+kl.+09.25.50.png" height="420" width="640" /></a></div>
Rudi & Harald Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/12423080419633329654noreply@blogger.com0